Et nemt spørgsmål - men noget som flere klager over - en ME får det til at lyde
som om at skinnerne er ved at blive "skåret op" - er det en for lille skinneprofil
i forhold til togvægten eller hvad ???? vi taler vel ikke om at skinnerne skal
smøres. (Vesterport st. - Kbh)

Hos NSJK hørte jeg noget andet, et Marcipanbrød fik skinnerne til at lyde som
om de var ved at knække.

Jeg kender slet ikke noget til dette område - men vi er da mange der fra tid
til anden tænker sit.

Hjulene sidder fast på akslen således at hjulene på begge sider kører med samme omdrejningstal og ikkekan andet.

Det er fint nok så længe toget kører ligeud, men blot den mindste kurve er et af hjulene - evt. begge - nødt til at "give slip" således at de skrider i forhold til skinnen.

Hertil kommer at flancen på det yderste hjul vil køre op af skinnen igennem kurven. Dette kan dog variere med hastighed og evt. hældning i kurven således at ved langsom kørsel igennem en kurve med hældning vil det være det inderste hjuls flance der kører imod skinnen.

Dette bevirker hylelydene.

Sporvogne gjorde/gør det samme.

Biler gør det imidlertid ikke, fordi der er der på de drivende hjul indsat et differentiale som fordeler momementet til begge hjul, men håndterer evt. variation i omdrejningstallet.

Et nemt spørgsmål - men noget som flere klager over - en ME får det til at lyde
som om at skinnerne er ved at blive "skåret op" - er det en for lille skinneprofil
i forhold til togvægten eller hvad ???? vi taler vel ikke om at skinnerne skal
smøres. (Vesterport st. - Kbh)

Hos NSJK hørte jeg noget andet, et Marcipanbrød fik skinnerne til at lyde som
om de var ved at knække.

Jeg kender slet ikke noget til dette område - men vi er da mange der fra tid
til anden tænker sit.

Nu vover jeg så lige et hurtigt spørgsmål. Jeg går jævnligt forbi banegården hernede i Struer og hører også den hvinen men jeg synes ikke det er lige slemt altid. Kan det fugtige klima med deraf følgende rust ikke være med til at gøre det værre? Jeg syntes nemligt det var helt tosset i dag og det er godt nok vådt lige nu.

Tirsdag d. 29. januar, 2013, 16:57 skrev Michael Deichmann:

Hjulene sidder fast på akslen således at hjulene på begge sider kører med samme omdrejningstal og ikkekan andet.

Det er fint nok så længe toget kører ligeud, men blot den mindste kurve er et af hjulene - evt. begge - nødt til at "give slip" således at de skrider i forhold til skinnen.

Det er noget vrøvl. Ved kørsel i en kurve er diameteren på inderste hjul mindre end diameter på det yderste hjul i kurven. Derved kører det yderste hjul længere end det inderste hjul, selvom omdrejningshastigheden er den samme. Indenfor rimelighedens grænser kan toget derfor køre gennem en kurve, uden at hjulene skrider på skinnen. Det er opnået ved en hjulprofil, hvor diameteren gradvist bliver større ind mod midten af køretøjet. Der er en afrundet overgang til flangen. Princippet er beskrevet i et par artikler i den engelsksprogede Wikipedia: Rail adhesion - Directional stability and hunting instability og Hunting oscillation.

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Det er noget vrøvl. Ved kørsel i en kurve er diameteren på inderste hjul mindre end diameter på det yderste hjul i kurven. Derved kører det yderste hjul længere end det inderste hjul, selvom omdrejningshastigheden er den samme. Indenfor rimelighedens grænser kan toget derfor køre gennem en kurve, uden at hjulene skrider på skinnen.

Ja men rimelighedens grænser overskrides i skarpe kurver og når toget kører meget langsomt og derved ikke tvinges ud mod ydersiden af kurven, så forskellen i hjuldiameteren bliver stor nok. ( Forklaring til spørgeren: Forestil dig hjulene og akslen ovenpå skinnerne set i tværsnit. Hjulene er ikke "flade" der hvor de kører på skinnerne men spidser lidt til ud mod ydersiderne. Når hjulet (hele togvognen) slynges ud mod yderkanten af kurven af centrifugalkraften i et sving bliver diameteren af det stykke hjul, der rører skinnen på det inderste hjul mindre end det yderste, så det ikke kører ligeså langt på en omdrejning som det yderste. Derved kan det yderste "nå at følge med" da det jo skal køre et lille stykke længere i og med at det er yderst.)
Svært at forklare og forstå når man ikke lige har Jørgen Clevin med til at tegne det men jeg håber det går

Nold

Er der ikke et flangesmøringsaggregat installeret i den skarpe kurve ved Vesterport?

Venlig hilsen
Jens Møller

Det er noget vrøvl.

Tak for kaffe. Nu ville jeg ikke komme med en længere ingeniørmæssig redegørelse for de geometriske forhold omkring jernbanehjul, men den Wikipedia artikel du henviser til giver jo så denne fulde forklaring. Den var meget interessant at læse.
Nu er forskellen imellem diameteren på ydersiden og indersiden af et jernbanehjul jo ikke særlig stor, så det er selvfølgelig rigtigt at vognen selv finder sit leje ved de bløde kurver ude på de lange skinner, men nu gik spørgsmålet jo netop på lydene i snævre kurver typisk på stationsområder.

Men lad nu ikke denne tråd ende i flueknepperi. Især ikke nu når spørgsmålet er besvaret.

Hermed takker jeg for de mange svar det er bare en plage at det skal være sådan.

hilsen Jean Henrik

Nu kender jeg ikke forholdne på Vesterport og den skarpe kurve. Men det kunne været interresant at vide om det også gælder togmaskinerne eller kun vognene.

Jeg ved at på rangermaskinen MK er der monteret et flangesmøre apparat, der sørger for at flangen på hjulet bliver smurt. Dette system findes jo ikke på vogne.

Claus C Klausen

Dit udsagn om hjuldiameterens virkning gælder jo kun, hvis toget ikke kører netop den hastighed i kurven, der svarer til krængningen i kurven (=overhøjden af den ydre skinne). Så at sige, at andre vrøvler, som du skriver, er måske ikke et hensigtsmæssigt sprogbrug - navnlig hvis du har til hensigt at bibringe en spørger nogle brugbare oplysninger. De skriver jo netop her i forum for at få svar på noget.

Mit indlæg ovenfor, er med henvisning til Rask Ingemanns tidligere indlæg.

Jeg mener bestemt, ved adskillige lejligheder at have hørt ME hvine og hyle gudsjammerligt i sporet.