Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Togkiggeri mandag 21/7-2014, Ny Ellebjerg (Jernbanen i dag)

af Rask Ingemann Lambertsen, 21/7 2014, 19:52 (3567 dage siden)

God dag.

Det kunne ligne en helt almindelig eftermiddag ved Ny Ellebjerg: Forsinket DSB ME 1508 + dobbeltdækkerstamme som RØ 4249 (Kh-Nf) afg. 16:50 (-8) mens en EG med godstog venter på sin tur.
[image][image]

Et nærmere kig på godstoget afslørede dog, at det ikke var det sædvanlige G 41911/38227/38111/38437/38331/38425 [1] (Phm-Tl), for der ikke var en eneste løstrailer, container eller lignende med. RSC EG 3102 med formodentligt GD 63733 (Phm-Fa) fik lov at fortsætte kl. 16:53 (ca. -36).
[image][image]

[1] Jeg tør ikke love, at listen er komplet. :-)

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Togkiggeri mandag 21/7-2014, Ny Ellebjerg

af Cargoman, 21/7 2014, 20:36 (3567 dage siden) @ Rask Ingemann Lambertsen

Tak for billederne. Spændende som altid. Jeg kommer dog til at tænke på den måde trafikken bliver afviklet på dine billeder. Havde det for eksempel været lidt smidigere, hvis regionaltoget havde benyttet spor 24 fremfor 23, og lade godstoget flette ind ved den transversal, som ligger i forlængelse af transversalen til S-banen? Eller simpelthen lade begge tog køre parløb helt frem til Hvidovre? Ja ja, det er bare tankespind, det her. Men fra 2018, når den nye bane åbner, skal der nok blive tryk på.

Trafikafvikling Vigerslev-Roskilde (Var: Togkiggeri...)

af Rask Ingemann Lambertsen, 21/7 2014, 22:48 (3567 dage siden) @ Cargoman

Cargoman skrev:

Tak for billederne. Spændende som altid. Jeg kommer dog til at tænke på den måde trafikken bliver afviklet på dine billeder. Havde det for eksempel været lidt smidigere, hvis regionaltoget havde benyttet spor 24 fremfor 23, og lade godstoget flette ind ved den transversal, som ligger i forlængelse af transversalen til S-banen? Eller simpelthen lade begge tog køre parløb helt frem til Hvidovre?

Men det er stramt, for mod vest følger (næsten altid via Valby 16:46) RØ 1245 (Kk-Nf) (Hvidovre Fjern 16:48½) og mod øst følger både RØ 4256 (Nf-Kh) (Vigerslev 17:09) og L 44 (Fh-Cph) (Vigerslev 17:17) efter. Hvis det skulle batte noget, så skulle der være et ekstra spor mellem Hvidovre Fjern og Høje Taastrup, så køreplanlæggerne og trafikdisponenterne har noget at gøre godt med. Afhængigt af, hvordan togene dukker op i forhold til hinanden, kunne RØ 4253 og RØ 1245 mod vest benytte det nordligste fjernbanespor, godstoget mod vest så benytte enten det midterste eller sydligste fjernbanespor og RØ 4256 og L 44 mod øst benytte det sidste af de tre fjernbanespor. Bemærk, at RØ 1245 overhaler RØ 4253 mellem Høje Taastrup og Roskilde i tidsrummet 16:57-17:01, så der skal der være to spor mod vest til rådighed foruden det godstoget skal bruge.

Man kunne evt. supplere med en "billig" niveaufri indfletning for tog mod vest ad det sydligste hovedspor, idet man ved Darup sydvest for Roskilde forbinder det sydligeste spor Roskilde-Lejre med det vestligste spor Roskilde-Borup lige sydvest for den eksisterende underføring, der derved genbruges.

Med den nye bane via Køge til Ringsted bliver det dog ikke nødvendigt foreløbigt.

Til illustration: Dobbeltdækkerstamme + ME 1529 som RØ 4256 (Nf-Kh) passerede Ny Ellebjerg kl. 17:10 (rettidigt).
[image]

Med venlig hilsen,
Rask Ingemann Lambertsen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak