Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget? (Generelt)

af Jakob K Hero ⌂, København, 29/7 2014, 15:18 (3559 dage siden)

Hej til jer alle.

Jeg driver sammen med Lokalhistorisk Forening for Vojens-området hjemmesiden vojensbilleder.dk, hvor vi samler og viser billeder fra hele byens historie. Billederne er opdelt i 5 års-intervaller og vises på bykort, hvor man vil kunne klikke på billedernes markeringer og se dem i større udgaver.

Vi har tidligere fået lov til at vise billeder fra flere af brugerne her i forummet, og det er vi meget glade for. Sammen med billeder fra Lokalhistorisk Forening er det muligt at se, hvordan Vojens Station, Amtsbanegården og jernbanearealet ved begge har udviklet sig gennem tiden, så hvis det har jeres interesse, skal I endelig kigge forbi.

Senest er vi begyndt at tegne bygningerne på stationsarealerne ind på kortene, dvs. så man f.eks. på kortet for perioden 1951-1955 vil kunne se den daværende stationsbygning, styringscentralerne mod nord og syd, vandtårnet, godsbanegården osv. markeret som silhuetter på kortet. Hvert enkelt kort viser stationsarealet, som det så ud sidst i perioden. Ved eksemplet fra perioden 1951-1955 viser kortet med andre ord bygningernes placering, som de var i 1955.

Nu er vi imidlertid stødt på et spørgsmål, vi ikke selv kan besvare sådan umiddelbart. Vojens' nuværende stationsbygning, pakhus og posthusets bygning syd for stationen blev indviet i 1967, men hvornår gik man i gang med byggeriet?

Vi kan fra bygningernes BBR-oplysninger se, at de angiveligt er opført i 1965, men dette må være det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, for f.eks. posthuset kunne først tages i brug i august 1967, og det tager ikke to år at bygge en af de for DSB i denne periode typiske "kassebygninger", som stationen og posthuset er en del af.

Grunden til, at vi er interesserede i, hvornår byggeriet gik i gang, er, at hvis det var påbegyndt i 1965, vil vi jo skulle markere bygningernes grundrids på periodekortet for 1961-1965. Indtil nu er alt, vi har kunnet læse os frem til, at byggetilladelsen til stationsbygningen og pakhuset blev givet et halvt år før tilladelsen til posthuset, som derfor hele tiden var et halvt år forsinket i forhold til resten.

Hvad mere er: Vi har ikke et eneste billede fra byggeriet af den nuværende stationsbygning! Der er masser af billeder af nedrivningen af den gamle stationsbygning m.m., som også kan ses på hjemmesiden, men vi har intet fra byggeriet af de nye bygninger. Det ville ellers være en kæmpe hjælp i forbindelse med dateringen af byggeriet.

Jeg håber, at der er nogle af jer her i forummet, som ved mere og kan hjælpe os på vej :)

Venlig hilsen
Jakob Kramer Hero
www.vojensbilleder.dk

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget?

af Poul Andersen, 29/7 2014, 19:18 (3559 dage siden) @ Jakob K Hero

I Mogens Duus´s bog "Perle", der omhandler Haderslevbanen (ISBN 87-91434-03-3), er stationsombygningen i Vojens omtalt på side 140 - 142, og i jf. de viste billeder kunne noget tyde på at den nuværende stationsbygning er opført ca. 1964 - 1967.

Mvh.
Poul.

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget?

af Jakob K Hero ⌂, København, 29/7 2014, 19:33 (3559 dage siden) @ Poul Andersen

Hej Poul

Ja, jeg har også snust lidt rundt i bogen. Der står ikke direkte noget om, hvornår byggeriet begyndte. Til gengæld var jeg i stand til at datere en stald, de nævner i bogen, så den kunne vises korrekt på kortene :)

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget?

af h087 ⌂, køge, 29/7 2014, 19:53 (3559 dage siden) @ Jakob K Hero

:-)

Vingehjulet 22 årgang nr 4 - 1965

Baneafdelingens status pr nytår 1965

[image]

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget? (Vh 1-1965

af h087 ⌂, køge, 29/7 2014, 20:03 (3559 dage siden) @ h087

:-)

Vingehjulet nr 1 - 1965

Fjernstyringsanlæg ved Danske Statsbaner

[image]

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget? (Vh6/67)

af Svend, 29/7 2014, 21:16 (3559 dage siden) @ h087

Henning, du glemmer helt at fortælle, at du netop har scannet Vingehjulet nr 6/1967, som indeholder en meget stor artikel om den (dengang) nye Vojens station

http://rundremisen.dk/forum/index.php?topic=1122.0
(det kræver at man tilmelder sig som bruger for at læse artiklen)

--
Svend

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget?

af Jakob K Hero ⌂, København, 29/7 2014, 21:23 (3559 dage siden) @ h087

Hej Henning

Super!

Det må jo betyde, at de var i gang med både banegård og posthus ved årsskiftet 1965-1966. Det var præcis det, jeg ledte efter.

Stor tak herfra!

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget?

af Gæst, 30/7 2014, 11:39 (3558 dage siden) @ Jakob K Hero

Vi kan fra bygningernes BBR-oplysninger se, at de angiveligt er opført i 1965, men dette må være det tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet

Dateringen i BBR er for det tidspunkt, byggeriet er blevet færdigt.

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget?

af Jakob K Hero ⌂, København, 30/7 2014, 12:14 (3558 dage siden) @ Gæst

Hej Gæst

Ja, oftest er BBR-dateringen for det år, byggeriet blev færdigt, men BBR har endda rigtigt mange fejl-noteringer :)

Jeg har i arbejdet med hjemmesiden lavet en sektion om vejnavnene i Vojens, og her har jeg slået alle bygninger i byen op, så jeg kunne skrive, hvilken af bygningerne på de forskellige veje var de ældste. Her er jeg blandt andet stødt på BBR-noteringer, hvor der stod, at en bygning var fra 1942, men hvor man på luftfotografier fra både 1954, 1960 og 1964 kunne se, at der ikke var andet end en mark på området. Den slags er der masser af i BBR.

Mht. Vojens Station, så er jeg absolut sikker på, at bygningerne ikke stod færdige i 1965. Alene det, at de blev indviet i marts 1967, og posthuset først kunne tages i brug i august samme år, fordi den indendørs indretning ikke var klar tidligere, peger jo i den retning :)

Men jo - generelt er årstallet i BBR det år, bygningen stod færdig.

Avatar

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/7 2014, 19:45 (3558 dage siden) @ Jakob K Hero

Mht. Vojens Station, så er jeg absolut sikker på, at bygningerne ikke stod færdige i 1965. Alene det, at de blev indviet i marts 1967, og posthuset først kunne tages i brug i august samme år, fordi den indendørs indretning ikke var klar tidligere, peger jo i den retning :)

Ud over den 13 siders artikel, der findes i Vingehjulet 24. årgang nr 6, 25. marts 1967 kan henvises til denne særskilte publikation:

https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=13.+marts+1967+vojens+station&...

Den nævnte publikation, som jeg ikke har i mit arkiv, er angiveligt på 23 sider og er derfor sandsynligvis ikke blot et særtryk af Vingehjulet. Det fremgår, at intet bibliotek har den; men hvis man begynder at grave i Det Kongelige Bibliotek eller spørger på Danmarks Jernbanemuseum eller Statsbibliotekets uregistrerede del, kan den sikkert graves frem.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget?

af Jakob K Hero ⌂, København, 30/7 2014, 20:14 (3558 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Mange tak for linket!

Jeg har nu bestilt hæftet/bogen på biblioteket - så må vi se, om de kan finde den :)

Venlig hilsen
Jakob Kramer Hero

Hvornår blev Vojens' (nuværende) banegård bygget?

af h087 ⌂, køge, 30/7 2014, 21:26 (3558 dage siden) @ Jakob K Hero

:-)

særhæftet er forfattet af S Thorning Christensen - som var DSB banechef og med i Vingehjulets redaktion på pgl tidspunkt, så det er nok et udvidet hæfte om Vojens ombygning, hvor det meste er fra Vingehjulet ( fundet 4 sider mere i et senere nummer om elektroniske anlægsarbejder af Wessel Hansen + diverse notater i flere numre fra 1965 - 1967 - desværre ikke med yderligere oplysninger om bygningernes ibrugtagelse - dog er der skrevet om at Sikringsanlægget, fjernstyringsanlæg og teleanlæg er flyttet/ibrugtaget ind i hovedbygningen d 28 september 1966, endvidere at det midlertidige sikringsanlægs betjeningspult blev taget i brug sommeren 1962, dog gradvis fra foråret 1961 i den gamle Nordre post, og det tilhørende relæudstyr var instaleret i et standard-relæhus )

men vil være interessant om der står mere end det der kan findes i de ordinære Vingehjul !! :-)

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak