Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fotograf-træf i Esbjerg og Bramming (Jernbanen i dag)

af Kai Bayer, 30/7 2014, 16:05 (3558 dage siden)

Da jeg i andet ærinde alligevel skulle til Esbjerg - og uden min søde, men ikke særligt jernbaneinteresserede kone, gik turen selvfølgelig i en times tid forbi Esbjerg station.

5 parkerede Ludmilla'er og mindst lige som mange fotografer. Og desuden hektisk, daglig aktivitet på stationen, der for nogle år siden blev nænsomt restaureret, og i dag fremtræder både klassisk DSB og moderne.

Efter at have ordnet de praktiske gøremål i Esbjerg, kunne jeg lige smutte forbi Bramming, inden turen gik tilbage til Grindsted. Og her kommer et par af dagens fotos. [image]
[image]
IC4 fra Kolding, som ellers kørte gennem Bramming måtte i dag klokken ca. 13.40 vente i godt 8 minutter på godstoget fra Esbjerg.
[image]
Og han fyldte meget ved perron 2 på Bramming station ![image]

Og lad mig så slutte af med et kig ned på min "egen" bane, nemlig Bramming - Grindstedbanen, som sandsynligvis "aflives" den 1/9 2014. Et kig fra viadukten på den gamle hovedvej 1 og ned mod Vejrup ( mod syd ).
[image]

Fotograf-træf i Esbjerg og Bramming

af Kai Bayer, 30/7 2014, 16:12 (3558 dage siden) @ Kai Bayer

Nå, så glemte jeg endda selve fotoet med krydsningen. Det kommer her.

Når jeg kigger på fotos af det nyeste godstogsmateriel på den tyske side Drehscheibe.online, må jeg nok sige, at DB Raillon kører med noget skrammel i Vestjylland :-) [image]

Fotograf-træf i Esbjerg og Bramming

af Lars, 30/7 2014, 19:15 (3558 dage siden) @ Kai Bayer

IC4 fra Kolding, som ellers kørte gennem Bramming måtte i dag klokken ca. 13.40 vente i godt 8 minutter på godstoget fra Esbjerg.

Hvorfor det?

Der er da stadig dobbeltspor hele vejen?

--
mvh
Lars
Esbjerg

Fotograf-træf i Esbjerg og Bramming

af Tonny Brandt Andersen, 30/7 2014, 21:17 (3558 dage siden) @ Lars

Det oplevede jeg også en dag i uge 29. Jeg undrede mig også over det det lange stop.

Avatar

Fotograf-træf i Esbjerg og Bramming

af Ove Nygaard, 31/7 2014, 15:43 (3557 dage siden) @ Lars

IC4 fra Kolding, som ellers kørte gennem Bramming måtte i dag klokken ca. 13.40 vente i godt 8 minutter på godstoget fra Esbjerg.


Hvorfor det?

Der er da stadig dobbeltspor hele vejen?

Det kan hænge sammen med, at der er tale om "vekselspor", altså i realiteten 2 enkeltspor Bramming - Esbjerg - Bramming, som begge har været i brug i samme retning og derfor har spærret for IC4 i Bramming. Med de mange omlægninger i godstrafikken har der nok været brug for alle tænkelige afviklingsvarianter. Men det er naturligvis rent "gætteværk" fra en gammel trafikmand, som kun lige nåede "at snuse til" vekselsporets lyksaligheder. Jeg er sikker på, at en rigtig ekspert måske kommenterer.:-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Avatar

Fotograf-træf i Esbjerg og Bramming

af Kaj Aage Holdt ⌂, Køge, 31/7 2014, 20:58 (3557 dage siden) @ Ove Nygaard

Det kan hænge sammen med, at der er tale om "vekselspor", altså i realiteten 2 enkeltspor Bramming - Esbjerg - Bramming, som begge har været i brug i samme retning og derfor har spærret for IC4 i Bramming. Med de mange omlægninger i godstrafikken har der nok været brug for alle tænkelige afviklingsvarianter. Men det er naturligvis rent "gætteværk" fra en gammel trafikmand, som kun lige nåede "at snuse til" vekselsporets lyksaligheder. Jeg er sikker på, at en rigtig ekspert måske kommenterer.:-)

Ja der er vekselspor, men det bruges ikke meget i det daglige. Jeg har kun set det anvendt en gang hvor henholdsvis et DSB- og et Arriva-regionaltog afgik samtidig mod Esbjerg fra Bramming ad hvert deres hovedspor. Det faktum man kører med stationsafstand og der ingen sporskifter findes i Tjæreborg, gør det ikke sådan lige kan lade sig gøre under normale omstændigheder og i forhold til den normale trafikafvikling. Lige for tiden hvor FC Esbjerg for alvor skal være på dupperne, så tror jeg slet ikke man tør tænke på andet end at køre ad 1. hovedspor.

Avatar

Stationsafstand Bm-Tb-Es

af Kaj Aage Holdt ⌂, Køge, 31/7 2014, 20:37 (3557 dage siden) @ Lars

:-P > > IC4 fra Kolding, som ellers kørte gennem Bramming måtte i dag klokken ca. 13.40 vente i godt 8 minutter på godstoget fra Esbjerg.


Hvorfor det?

Fordi der skulle være plads til toget. Der skal være en blok mellem hvert tog og da der ingen AM-signaler er mellem Bramming og Esbjerg skal det forankørende tog passere stationsgrænsen til Tjæreborg før der kan gives signal mod Esbjerg fra Bramming. Togene kører så tæt som det er muligt og hvis der er et enkelt tog der kører lidt forsinket og rykker kanalen lidt, så må de andre vente. Det pågældende tog er et materieltog fra Aarhus og har skulle vente lidt, da den ligger lige efter regionaltogene til Esbjerg fra henholdsvis Tønder og Fredericia.

Der er da stadig dobbeltspor hele vejen?

Der er stadig dobbeltspor, ja. Det har ikke været godstoget der har givet stop, men forankørende tog i samme køreretning.

Stationsafstand Bm-Tb-Es

af Muncken, 1/8 2014, 08:16 (3556 dage siden) @ Kaj Aage Holdt

Hejsa...

Lige en øvert herfra ;)

Det er ikke dobbeltspor imellem Bramming og Esbjerg, men vekselspor med 2 Hovedspor. Det ændrer dog ikke ved at der ingen mellemblok er...

Mvh Muncken

Avatar

Uautoriseret typografi i Bramming?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/7 2014, 20:10 (3558 dage siden) @ Kai Bayer

[image]

Tak for kigget.

Skiltet med ordet Perrontrappe: Den typografi ser mig noget uautoriseret ud - eller er det bare billedet der snyder?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Uautoriseret typografi i Bramming?

af H. Stückler @, randers, 30/7 2014, 22:11 (3558 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas.

Et billede fra den 28-6-14 af skiltet i Bramming, så kan du selv bedømme.

[image]

H.Stückler

Uautoriseret typografi i Bramming?

af Gæsten, 30/7 2014, 22:38 (3558 dage siden) @ H. Stückler

Et billede fra den 28-6-14 af skiltet i Bramming, så kan du selv bedømme.

[image]

Om ikke andet kan man jo grine ad at S-mærket ved spor 2 vender på hovedet... :-)

Avatar

Uautoriseret typografi i Bramming?

af Per Hauberg, 1/8 2014, 20:49 (3556 dage siden) @ H. Stückler

Joh - det ser unægtelig noget hjemmestrikket ud.

Fotograf-træf i Esbjerg og Bramming

af Tonny Brandt Andersen, 30/7 2014, 21:51 (3558 dage siden) @ Kai Bayer

Ja, det var en sjov dag. Jeg kom til Esbjerg ved 11.30 tiden, og der stod der 9 fotografer på broen, heraf 5 fra Holland. På stationen var der yderligere 3-5 fotografer, så der blev helt sikkert lagt mærke til os, vi stod på rad og række og skulle passe på ikke at stå i vejen for hinanden. I løbet af dagen var der nogle der kørte og andre der kom til. Jeg fik taget 256 billeder (godt det er digital og ikke film der skal fremkaldes). Dagens billede for mig, kom i kassen på vejen hjem. I Vejen stod jeg og ventede på bussen klokken 20.15, da CFL Cargo MX 1029 og Midtjyske Jernbaner's MY 28 "Victoria" kom drønende i retning mod Esbjerg, med et langt træk af tomme bilvogne.

[image]

Fotograf-træf i Esbjerg og Bramming

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 30/7 2014, 21:56 (3558 dage siden) @ Tonny Brandt Andersen

Dagens billede for mig, kom i kassen på vejen hjem. I Vejen stod jeg og ventede på bussen klokken 20.15, da CFL Cargo MX 1029 og Midtjyske Jernbaner's MY 28 "Victoria" kom drønende i retning mod Esbjerg, med et langt træk af tomme bilvogne.

Øv - så skulle jeg alligevel have ventet lidt længere her til aften...:-(

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak