Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Aalborg i dag (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/7 2014, 22:05 (3556 dage siden)

Når man står og betragter et jernbaneareal med diverse dværgsignaler og PU-signaler, vil disse normalt alle vise forbikørsel forbudt.

Sporspærringen Hobro-Aalborg 14. juli-4. august 2014 benyttes også til at foretage visse mindre sporarbejder i Aalborg. En række dværgsignaler og PU-signaler har derfor de seneste dage vist annulleret.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Den sydlige del af Aalborg station set fra nord mod syd fra bro 21188 for Ny Kærvej i km ca 247,2 kl. 20.22. Tre annullerede dværgsignaler.

[image]
Den sydlige del af Aalborg station set fra syd mod nord fra bro 21188 for Ny Kærvej i km ca 247,2 kl. 20.27. Ét annulleret PU-signal og syv annullerede dværgsignaler.
Begge fotos: Aalborg station 31. juli 2014. Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Aalborg i dag - sporene til sporgruppe 80 er i farezonen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/9 2014, 21:15 (3515 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Sporene til sporgruppe 80 i Aalborg kommer mere og mere i farezonen. Sporene er i dag Limfjordsbanens forbindelse til omverdenen. Sporet ligger i vejen for en ny vejforbindelse mellem Hjulmagervej og et nyopført parkeringshus, der er næsten færdigt.

Jeg kender ikke de tekniske detaljer i projektet. Men så vidt jeg kan se, er højdeforskellen på sporene til sporgruppe 80 og niveauet for den nye vej for stort til, at sporene kan bestå. Men det ved andre sikkert mere om.

I Limfjordsbanens blad "Pufferen" nr. 11 fra april 2013 er omtalt, at der skal skabes en ny sporforbindelse mellem spor 95 og Limfjordsbanens remiseanlæg og at den nye forbindelse vil blive etableret i løbet af 2013. Dette er dog endnu ikke sket. Men også her har andre sikkert en opdateret viden.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Sporene til sporgruppe 80 set fra øst 10. september 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Limfjordsbanen spærret inde - men kun i et par dage

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/9 2014, 20:36 (3498 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Sporene til sporgruppe 80 i Aalborg kommer mere og mere i farezonen. Sporene er i dag Limfjordsbanens forbindelse til omverdenen. Sporet ligger i vejen for en ny vejforbindelse mellem Hjulmagervej og et nyopført parkeringshus, der er næsten færdigt.

Jeg kender ikke de tekniske detaljer i projektet. Men så vidt jeg kan se, er højdeforskellen på sporene til sporgruppe 80 og niveauet for den nye vej for stort til, at sporene kan bestå. Men det ved andre sikkert mere om.

I Limfjordsbanens blad "Pufferen" nr. 11 fra april 2013 er omtalt, at der skal skabes en ny sporforbindelse mellem spor 95 og Limfjordsbanens remiseanlæg og at den nye forbindelse vil blive etableret i løbet af 2013. Dette er dog endnu ikke sket. Men også her har andre sikkert en opdateret viden.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Sporene til sporgruppe 80 set fra øst 10. september 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Det ser ud til, at forbindelsen til sporgruppe 80 bevares indtil videre. I starten af denne uge blev der asfalteret mellem skinnerne og der blev asfalteret helt ind til skinnestrengene på begge sider af skinnerne, således at kørsel med jernbanekøretøjer ikke var mulig.

Da der var gået et par dage, blev der dog fræset ud på indersiderne af skinnestrengene, således at der nu igen kan køres med jernbanekøjetøjer i "overkørslen". Det bliver i øvrigt spændende at se, hvorledes overkørslen bliver "sikret" ("krydsmærker" eller andet).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]

[image]

[image]
"Overkørslen" set fra øst. Bemærk at kantstenene ikke er "ført igennem". Til venstre Aalborg kommandopost og FC. Aalborg 26. september 2014. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak