Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Filskov Station (Bramming-Langå)

af Verner Søvang Pedersen @, Filskov, 4/2 2011, 12:28 (4830 dage siden)

Hej.
Filskov Lokalhistoriske Arkiv er ved at lave en udstilling omkring jernbanen "Den skæve bane" og i den forbindelse mangler vi en optegnelse over de forskellige stationsforstandere der gennem tiden har været på Filskov Station - også gerne, hvis nogen ligger inde med materiale omkring trinbrættet "Kolstrupgaard" (mellem Filskov og Grindsted)Håber nogen kan hjælpe. På forhånd tak

Avatar

Stationsforstandere/-mestre Filskov station

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/2 2011, 09:58 (4830 dage siden) @ Verner Søvang Pedersen

Hej Verner

Der er to forskellige måder at udarbejde en kronologisk liste på: En forholdsvis hurtig men ikke helt nøjagtig og en noget mere omfattende men også mere nøjagtig.

Den forholdsvis hurtige er følgende:

I skal have fat i en publikation, som normalt blev udgivet af DSB og som udkom ca. hvert andet år. Den har heddet lidt forskelligt i årenes løb. I 1938 hed den f.eks. "DE DANSKE STATSBANERS TJENESTEMÆND" og i 1960 blot "DANSKE STATSBANERS TJENSTESMÆND". Senere - efter at Filskov station blev nedlagt - hed den f.eks. "DSB personalefortegnelse". Jeg gætter på at Danmarks Jernbanemuseum i Odense har en komplet samling lige som såvel Det Kongelige Bibliotek i København som Statsbiblioteket i Aarhus har/burde have en komplet samling. Du kan også prøve at søge på www.bibliotek.dk.

Det er ikke sikkert, at I kan få lov til at hjemlåne materialet; men så må I foretage en lille udflugt til Odense, København eller Aarhus. Og det vil nok være en god idé at aftale adgang til materialet på forhånd.

Når I har adgang til materialet er det rimeligt enkelt at slå op under stationsforstandere i den lønningsklasse/lønramme, som Filskov var normeret i og I vil så med to års mellemrum kunne se, hvad stationsforstanderen hed, hvornår han var født, hvornår han var ansat og hvornår han var blevet udnævnt "i nuværende stilling". Sidstnævnte har den lille krølle, at den anførte dato for "i nuværende stilling" fortæller, hvornår den pågældende var blevet stationsforstander i den pågældende lønramme og ikke nødvendigvis i Filskov. Men I kan normalt gå ud fra, at "i nuværende stilling" er den dato, hvor vedkommende er blevet udnævnt til stationsforstander i Filskov. Jeg kender ikke nærmere til Filskov station, men den har sikkeret været normeret med en stationsforstander til at starte med og stillingen er sandsynligvis på et senere tidspunkt blevet "nednormeret" til en stationsmester. Det er altsammen et spørgsmål om lønningsklasser/lønrammer, egeløv, realeksamen, guld- og sølvsnore og meget andet. Men det er en helt anden snak.

Filskov station blev oprettet i 1. december 1917 og nedlagt 23. maj 1971; dog fortsat med godstrafik til Filskov til 1977. Stationsforstander-/mesterstillingen er måske nedlagt før 1971; det kommer helt an på, om Filskov station var "fuld station" med bl.a. sikkerhedstjeneste og billetsalg helt frem til 1971.

De nævnte publikationer "DE DANSKE STATSBANERS TJENESTEMÆND" kan fra tid til anden også købes antikvarisk på f.eks www.qxl.dk. Selv har jeg i øjeblikket en del til salg der, men dette skal bestemt ikke være en reklame herfor; Jeg tror at I vil være bedre tjent med at "låne jer frem".

Jeg ved ikke, om du kan "lokke" os brugere af Forum til i samarbejde og fællesskab at udarbejde den ønskede liste. Jeg er rimelig sikker på, at den samlede "brugermasse" af Forum tilsammen har en mere eller mindre komplet samling af de nævnte publikationer.

Jeg har selv en forholdsvis stor samling, men ikke lige ved hånden i skrivende stund. Jeg vil prøve at rode lidt i den om en uges tid og se om jeg kan hjælpe jer. Men måske kommer nogle her i Forum mig i forkøbet og det vil jo kun være godt for jer.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Stationsforstandere/-mestre Filskov station

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/3 2011, 08:11 (4780 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I skal have fat i en publikation, som normalt blev udgivet af DSB og som udkom ca. hvert andet år. Den har heddet lidt forskelligt i årenes løb. I 1938 hed den f.eks. "DE DANSKE STATSBANERS TJENESTEMÆND" og i 1960 blot "DANSKE STATSBANERS TJENSTESMÆND". Senere - efter at Filskov station blev nedlagt - hed den f.eks. "DSB personalefortegnelse". Jeg gætter på at Danmarks Jernbanemuseum i Odense har en komplet samling

Jeg har ved selvsyn 25.03.2011 konstateret, at Danmarks Jernbanemuseum HAR en komplet samling.

Danmarks Jernbanemuseum har i øvrigt også det originale stationsskilt fra Filskov (måske har der kun været det ene - måske har der været en tre-fire stykker).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Filskov stations stationsskilt på Danmarks Jernbanemuseum 25.03.2011 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

Avatar

Filskov Station (Bramming-Langå)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 9/2 2011, 13:25 (4825 dage siden) @ Verner Søvang Pedersen

Hej Verner

Her et et link til en oversigt.

http://dl.dropbox.com/u/7341176/Filskov.xlsx

Som tidligere nævnt er en sådan oversigt ikke helt nøjagtig, men den giver et meget godt billede af, hvem der har været "chef" på Filskov station.

Som du kan se, mangler der oplysninger 1917-1931. Måske andre her i Forum kan hjælpe?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Filskov Station (Bramming-Langå)

af verner.soevang@hotmail.com, 13/2 2011, 07:22 (4822 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas.

Tusind tak for svaret - jeg forsøger af de kanaler som du har oplyst.

Mvh
Verner

Filskov Station (Bramming-Langå)

af Holger Sørensen, Hedehusene, 27/3 2011, 13:46 (4779 dage siden) @ verner.soevang@hotmail.com

Iflg. et bogværk: "Danmarks Jernbaner" gives der følgende oplysning om cheferne på Filskov station:

Fra banens åbning til 1928: stationsmester F.V. Spangsbøll
1928 til 1933: stationsmester M. Sørensen.

Hvis der bliver udgivet noget materiale er jeg interesseret i et praj.

Bedste hilsener fra Holger Sørensen i Hedehusene :-) ;-)

Filskov Station (Bramming-Langå)

af Verner Søvang Pedersen, 27/3 2011, 16:21 (4779 dage siden) @ Holger Sørensen

Hej.
Vi ved endnu ikke hvor meget materiale vi kan få samlet, og hvad der dermed kommer ud af det. Din mail-adresse er gemt og du skal få et praj, såfremt vi laver noget.
Med venlig hilsen og tak for oplysningerne.
fm.Verner Søvang Pedersen
Filskov Historiske Arkiv.

Avatar

Kolstrupgaard trinbræt - nu med hidtil ukendt foto fra 1960

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/3 2015, 13:39 (3332 dage siden) @ Verner Søvang Pedersen

(...) hvis nogen ligger inde med materiale omkring trinbrættet "Kolstrupgaard" (mellem Filskov og Grindsted)

Der er dukket et hidtil ukendt foto fra 1960 af Kolstrupgaard trinbræt op. Trinbrættet var på daværende tidspunkt stadig i drift. Billedet kan ses her:

http://www.laurbjerg-bramming.dk/home/4-brande-grindsted/km-45-2-kolstrupgaard

Lokalhistorisk arkiv er underrettet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Sakskøbing Sukkerfabrik
Sakskøbing Sukkerfabrik

Sakskøbing Sukkerfabrik opførtes i årene 1909-10 og der blev etableret et ret omfattende 700 mm smalsporet roebanenet omkring fabrikken. Inden nedlæggelsen af roebanerne i 1966 nåede banerne at blive Danmarks største private jernbanesystem.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak