Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"skæve halve kupeer" (Generelt)

af gamle ole, 14/3 2015, 15:13 (3331 dage siden)

Kan huske den halve kupe i de moderniserede CAE
-vogne ved det lille vindue midt i vognen, med kun et sæde.
Husker også den lille "kahyt" eller "midtgangskupe" i bagageenden af CLE.
Men hvad var der egentlig bag det lille vindue i de lange ombyggede CO, med et lille vindue i midten? (Bl.a. HFHJ havde een af de sidste af slagsen overtaget fra DSB)

Hilsen Ole

"skæve halve kupeer"

af Niels Munch, 14/3 2015, 16:22 (3331 dage siden) @ gamle ole

Men hvad var der egentlig bag det lille vindue i de lange ombyggede CO, med et lille vindue i midten? (Bl.a. HFHJ havde een af de sidste af slagsen overtaget fra DSB)

HFHJ havde bl.a. disse 3:
[image]
Co 2552-54 - DSB DRM.

Sædearrangementet bag "det lille vindue i midten" var ens for de Co-vogne, som havde dette vindue.

M.v.h.
Niels

"skæve halve kupeer"

af gamle ole, 14/3 2015, 17:33 (3331 dage siden) @ Niels Munch

Tak Niels.
Ja mine egne Driftmateriel druknede desværre under Syndfloden.

hilsen Ole

"skæve halve kupeer"

af gaest, 14/3 2015, 19:27 (3331 dage siden) @ gamle ole

Husker også den lille "kahyt" eller "midtgangskupe" i bagageenden af CLE.

Det var CLE'ens ikke ryger afdeling. Jeg erindrer en togtur i et tog der kun bestod af én CLE, og med intet mindre end en MZ som trækkraft. Rygerafdelingen var virkelig tæt af røg, så jeg søgte tilflugt i den lille kupe der var inddraget til togpersonalet, men de sagde ikke noget da jeg satte mig derind. Togføreren (ja, det var togføreren) tog sig i øvrigt en smøg undervejs, så det var ikke helt ikkeryger. Det har vel været i 1977, deromkring. Tiderne har ændret sig meget mht til røg.

Den lille Kupe i BDh blev ofte brugt som tjenestekupe, men kunne være til almindelig afbenyttele. Der var også en lille kupe i BD vognene, den har jeg da kørt i med Nordpilen fra Aalborg til Padborg.

"skæve halve kupeer"

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, Sverige, 15/3 2015, 00:22 (3331 dage siden) @ gaest

Hej

og så var der det forhenværende pentry i "Nordpilen"- Av-vognene med et langsgående sæde for ca 1½ perosn.

Apropos Cle så bestod en del af Glyngørebanens tog af MX-Cle, men der var jo ikke så mange ikke-rygere dengang, kupéen havde iøvrigt en bred skydedør mod rejsegodsrummet så barnevogne kunne passere. Småbørnsforældre kunne så sidde med den lille i barnevognen, som var indlæsset som rejsegods (uden barn). Det var før gør det selv tiden.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Avatar

"Skæve halve kupeer"

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/3 2015, 10:03 (3329 dage siden) @ gamle ole

Når vi nu er ved "de halve kupéer":

Da jeg var ung togbetjent på Københavns Hovedbanegård fra 1. februar 1980 til 31. januar 1981 kørte jeg "i reserven". Det betød, at man kendte sine fridage "ud i al fremtid". Til gengæld vidste man ikke - i modsætning til de, der kørte "i fast tur" - hvad man skulle lave de enkelte dage. Det fik man først at vide med ca. 4 dages varsel.

Man arbejdede som hovedregel i fire dage og holdt fri i to dage. (Jeg talte med en gammel kollega for nylig, og han kunne bekræfte, at fridagsmønsteret stadig er sådan blandt DSBs togpersonale.)

På det tidspunkt arbejdede jeg som sagt i København, men jeg boede faktisk i Aalborg. Det gjaldt derfor om at møde så sent som muligt efter fridag og have fri så tidligt som muligt op til en fridag. Man arbejdede altså "mod uret". Undersøgelser har vist, at det faktisk er usundt. Men det tænke vi ikke over dengang. Det gjaldt simpelthen bare om at være i København så kort tid som muligt og så i øvrigt komme hjem til Jylland så tidligt som muligt op til en fridag.

Det er her "den halve kupé" i MA kommer ind i billedet. Var jeg heldig, kunne jeg få tjenestefordeleren til at give mig en "dagen-før" tur op til en fridag. Det var en vagt, der lå så tidligt, at man faktisk mødte dagen før, man skulle arbejde. Det kunne f.eks være at man mødte om aftenen, kørte fra København H til Rødby, sov et par timer, og kørte tilbage til København med ankomst til København ved 5-, 6-, 7-tiden om morgenen. Når man var færdig, kunne man nå Lyn 115 mod Frederikshavn/Struer med afgang fra København H kl. 7.10 og ankomst til Aalborg kl. 12.58. Man var med andre ord i Aalborg kl. 12.58 dagen før sin fridag, og det var jo dejligt.

Når man entrerede Lyn 115 i på København H henvendte man sig til togføreren. Det var altid en Struer-mand, der havde overnattet i København. Man spurgte, om der var noget, man kunne hjælpe med (man var jo stadig i uniform). Man vidste godt, at det var der ikke, for Struer-manden havde rigeligt med tid til at passe sit arbejde; lyntoget standsede ikke undervejs mellem København H og Storebæltsfærgen.

Så satte, eller rettere lagde man sig ind i den ene af de to halve kupéer i MA (togføreren havde tjenestekupé i den anden). Man trak det lille gardin i døren for og så kunne man ligge der og sove hele vejen til Aalborg efter at have arbejdet det meste af natten med kun nogle få timers søvn.

De to halve kupéer var ikke helt ens. Hvilken, der var togførerens, og hvilken, der var den ledige, kan jeg ikke (mere) huske.

De to små halve kupéer i MA er i øvrigt skyld i, at MA har et vindue mere på sin højre side end sin venstre side. Kig selv efter her.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Litra MA med de to halve kupéer markeret. Klik på billedet for højere opløsning.

"Skæve halve kupeer"

af Carsten, 16/3 2015, 10:23 (3329 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Det forekommer mig, at der over døren til den ene af de halve kupeer sad et lille skilt med teksten: "Forbeholdt tjenesterejsende fra maskintjenesten" eller noget lignende.

Med venlig hilsen

Carsten

"Skæve halve kupeer" i Ma

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, Sverige, 16/3 2015, 10:27 (3329 dage siden) @ Carsten

Hej

Vingehjulet 20.årgang nr 9a 1963 beskriver Ma-lyntoget, på p 106 angives at kupéen er "tjenesterum for restaurationspersonalet".

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

"Skæve halve kupeer" i Ma

af gamle ole, 16/3 2015, 13:34 (3329 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Jeg har også en lidt "skæv historie"
Første gang vi kørte med lille Nord var dagen efter den store storm/orkan-vist sep 67- der lagde det halve Grib Skov ned, specielt nåletræerne. Da vi kom fra Nødebo til Hillerød St, bestod toget , der jo normalt dengang var MO og div CL, af en MX med een CLEvogn der var godt fyldt og vi måtte klemme os ind i "kahytten".
Det hele skyldtes jo nok stormen.


hilsen Ole

"Skæve halve kupeer" i Ma

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, Sverige, 16/3 2015, 17:00 (3329 dage siden) @ gamle ole

Jeg har også en lidt "skæv historie"
Første gang vi kørte med lille Nord var dagen efter den store storm/orkan-vist sep 67- der lagde det halve Grib Skov ned, specielt nåletræerne. Da vi kom fra Nødebo til Hillerød St, bestod toget , der jo normalt dengang var MO og div CL, af en MX med een CLEvogn der var godt fyldt og vi måtte klemme os ind i "kahytten".
Det hele skyldtes jo nok stormen.


hilsen Ole

Hej
Jeg strandede hin mørke og stormfulde aften i Klampenborg, en Cls(+Mo) var kørt på et stormfældet træ ved Skodsborg, gad vide om det var den de lige stod og manglede til dig.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

"Skæve halve kupeer" i Ma

af Jørgen Pagh Jensen, 16/3 2015, 19:35 (3329 dage siden) @ gamle ole

Omtalte storm fandt sted om aftenen 17/10-1967. Det var tirsdag i skolernes efterårsferie.

Avatar

"Skæve halve kupeer" - nu med opdateret link

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/6 2020, 19:59 (1408 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Når vi nu er ved "de halve kupéer":

Da jeg var ung togbetjent på Københavns Hovedbanegård fra 1. februar 1980 til 31. januar 1981 kørte jeg "i reserven". Det betød, at man kendte sine fridage "ud i al fremtid". Til gengæld vidste man ikke - i modsætning til de, der kørte "i fast tur" - hvad man skulle lave de enkelte dage. Det fik man først at vide med ca. 4 dages varsel.

Man arbejdede som hovedregel i fire dage og holdt fri i to dage. (Jeg talte med en gammel kollega for nylig, og han kunne bekræfte, at fridagsmønsteret stadig er sådan blandt DSBs togpersonale.)

På det tidspunkt arbejdede jeg som sagt i København, men jeg boede faktisk i Aalborg. Det gjaldt derfor om at møde så sent som muligt efter fridag og have fri så tidligt som muligt op til en fridag. Man arbejdede altså "mod uret". Undersøgelser har vist, at det faktisk er usundt. Men det tænke vi ikke over dengang. Det gjaldt simpelthen bare om at være i København så kort tid som muligt og så i øvrigt komme hjem til Jylland så tidligt som muligt op til en fridag.

Det er her "den halve kupé" i MA kommer ind i billedet. Var jeg heldig, kunne jeg få tjenestefordeleren til at give mig en "dagen-før" tur op til en fridag. Det var en vagt, der lå så tidligt, at man faktisk mødte dagen før, man skulle arbejde. Det kunne f.eks være at man mødte om aftenen, kørte fra København H til Rødby, sov et par timer, og kørte tilbage til København med ankomst til København ved 5-, 6-, 7-tiden om morgenen. Når man var færdig, kunne man nå Lyn 115 mod Frederikshavn/Struer med afgang fra København H kl. 7.10 og ankomst til Aalborg kl. 12.58. Man var med andre ord i Aalborg kl. 12.58 dagen før sin fridag, og det var jo dejligt.

Når man entrerede Lyn 115 i på København H henvendte man sig til togføreren. Det var altid en Struer-mand, der havde overnattet i København. Man spurgte, om der var noget, man kunne hjælpe med (man var jo stadig i uniform). Man vidste godt, at det var der ikke, for Struer-manden havde rigeligt med tid til at passe sit arbejde; lyntoget standsede ikke undervejs mellem København H og Storebæltsfærgen.

Så satte, eller rettere lagde man sig ind i den ene af de to halve kupéer i MA (togføreren havde tjenestekupé i den anden). Man trak det lille gardin i døren for og så kunne man ligge der og sove hele vejen til Aalborg efter at have arbejdet det meste af natten med kun nogle få timers søvn.

De to halve kupéer var ikke helt ens. Hvilken, der var togførerens, og hvilken, der var den ledige, kan jeg ikke (mere) huske.

De to små halve kupéer i MA er i øvrigt skyld i, at MA har et vindue mere på sin højre side end sin venstre side. Kig selv efter her.


Nu med opdateret link:

Klik på tegningen for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


[image]Litra MA med de to halve kupéer markeret. Klik på billedet for højere opløsning.

"skæve halve kupeer"

af Georg Schmidt, 16/3 2015, 20:16 (3329 dage siden) @ gamle ole

[image]
BDh (278).:-)

mvh
Georg

"skæve halve kupeer"

af gamle ole, 17/3 2015, 12:05 (3328 dage siden) @ Georg Schmidt

Od det må være en ex-CAE?
Hvorfor ombyggede/moderniserede man egentlig disse og de nyere CC med rejsegods/pakkerum?
Var der simpelthen mangel på sådanne vogne, fordi BD ikke var kommet på banen, eller hvad?

hilsen Ole

"skæve halve kupeer" - Cae

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, Sverige, 17/3 2015, 14:56 (3328 dage siden) @ gamle ole

Hej gamle Ole
De første Ca blev ombygget til brug i Nordpilen og senere blev der ombygget til Englænderen.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

"skæve halve kupeer"

af Holger Sørensen, Hedehusene, 18/3 2015, 21:06 (3327 dage siden) @ gamle ole

Forespørgsel til gamle ole

Hvorfor kalder du det for "skæve halve kupeer"? og ikke bare halve kupeer (litra Ca).
Hvad skævt er der i en halv kupe?

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

"skæve halve kupeer"

af Holger Sørensen, Hedehusene, 25/3 2015, 21:09 (3320 dage siden) @ Holger Sørensen

Kære gamle Ole!

Jeg mangler stadig svar på min forespørgsel om din betegnelse "skæve halve kupeer. Jvf.
forespørgsel af 18.03.

Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

"skæve halve kupeer"

af gamle ole, 26/3 2015, 10:02 (3319 dage siden) @ Holger Sørensen

Tja, det er der nok ikke så meget i det andet end det var mere specielle/anderledes mm indretninger,. Derfor og sat i gåseøjne:-)

hilsen Ole

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak