Randers-Hadsund sommer 1961 - Del 2 (11 illustrationer)

af Niels Munch, 5/6 2015, 15:05 (3280 dage siden) @ Niels Munch

Hallo igen,

I Del 1 nævnte jeg, at RHJ M 3 (ex DSB MBF 481) ikke stod fotogent i remisekomplekset, men så gik portene op og afslørede:

[image]
F.v. RHJ M 3 og M 2 i Randers, 17.07.1961 (nm).

..... fordi M 2 skulle ud at køre:

[image]

[image]
RHJ M 2 i Randers, 17.07.1961 (nm).

Jeg faldt i snak med motorføreren, der klargjorde M 2. Han hed Herluf Mousten og tilbød mig en gratis tur til Randers DSB og tilbage, hvilket jeg naturligvis ikke kunne afslå:

[image]
RHJ Hadsundbanens station med DL 41 set fra M 2, 17.07.1961 (nm).

Som tak for turen sendte jeg Herluf Mousten (som vist blev aktiv i MHVJ) kopi af nogle af de her viste billeder; de er formentlig nu havnet i Randers Stadsarkiv, se http://www.arkiv.dk/soeg?searchstring=Hadsundbanen+1961&registreringstypegruppe=2 .

Under mit besøg i Randers benyttede jeg lejligheden til at skitsere indretningen af motorvognene, og de blev rentegnet på fætter Valdemars værelse i Møldrup med min nye fyldepen:

[image]
RHJ M 1-2 og M 3, indretningsplan. Tegn. 17. og 19.07.1961 (nm) - ikke skalatro.

Bemærk indretningen for M 3. Jf. Tommys database fik den postrum ca. 1960. Det havde den imidlertid ikke ved mit besøg.

Turen tilbage til Møldrup foregik i den sædvanlige vesten-sommer-modvind; men dagen efter kunne jeg konstatere, at mine ben var gode nok til en cykeltur via Hobro (kadavervogn) og Mariager (MFVJ) til Hadsund (knap 50 km ad datidens landeveje):

[image]

[image]

[image]
RHJ DL 41 i Hadsund, 18.07.1961 (nm).

[image]

[image]
RHJ pakvogn H 8 i Hadsund, 18.07.1961 (nm).

Året efter, da Møldrup atter var feriebase, men cyklen var udskiftet med en koblingsfri, GRAND-knallert med pladestel og vridegear, kom jeg forbi Randers, hvor jeg atter mødte M 1:

[image]
RHJ M 1 i Randers, 12.07.1962 (nm).

Det var det år, hvor bl.a. VLTJ og TFJ kom inden for rækkevidde, men det er en ganske anden sag .....


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak