Den gamle godsforbindelsesbane over Frederiksberg

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 30/3 2016, 00:16 (2968 dage siden) @ A. Nissen

(...)
Men var det ikke noget af en hidsig stigning? Der var jo ikke de store muligheder for "at løbe fart i kareten" inden stigningen. Skydelokomotiver var der vel ikke tradition for?

--------------------------

Som "medlem" i DMJK -"på tålt ophold" de første par år, og som betalende medlem fra ca. 1954, kan jeg godt huske lyden i klublokalet på Nørrebro station, når et af de største godstog om aftenen, 2091 til Korsør, slæbte sig op ad stigningen fra Lersøen og forbi perronen på Nørrebro.

Hver byggeaften talte vi aksler (jeg husker dog ikke antallet), men husker ganske godt, at nogle aftener kørtes der vist ikke hurtigere, end man kunne gå ved siden af (vi sad jo og byggede modeljernbane næsten lige nedenunder sporet - vi sad under perronen for tog mod Vanløse, med sporet lige på den anden side af betonvæggen.

Det var damplokomotiver, og trækkraften var vel afhængig af både maskinen, men også føreren. Når så først maskinen var kommet op og forbi, kunne man høre, at det begyndte at gå hurtigere og hurtigere, efterhånden som "halen" blev mindre og mindre.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=marts-2016

[image]
.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak