Avatar

"Gå på opdagelse online i den danske jernbanekultur…" (link)

af Morten Flindt Larsen, København K, 1/5 2016, 00:45 (2930 dage siden) @ UTJ

Hej UTJ

Der er mange kopier i Jernbanemuseets arkiv og også kopier af samme billede eller næsten identiske optagelser. Det korrekte er egentlig at scanne dem alle.

Kopier af samme billede og næsten identiske optagelser er to forskellige ting. Personligt har jeg den holdning, at der i første omgang skal scannes og registreres negativer og derefter de papirbilleder, som der ikke haves negativer til. Det vil sikre, at vi entusiaster hurtigst muligt får så mange interessante billeder "frem i lyset", hvilket da også er et hovedsigte med arbejdet på at få samlingerne gjort tilgængelige for "hr. og fru Danmark". Der scannes naturligvis også "næsten identiske optagelser", som enhver fotograf jo en sjælden gang foretager, men indtil videre ikke kopier af samme billede.

Det er et arkiv ikke nødvendigvis en fotoparade.

Nej, der er ikke mange brugere, der vil orke at se en samling på mere end 150.000 billeder igennem som en fotoparade. Det vil tage adskillige dage, selv som automatisk diasshow.

Læg nu dertil at der kan være lagt to scanninger ind af samme billede engang imellem - det er vel til at leve med og i stedet for at rydde op i dette (tror ikke det kan være mere end et fåtal om nogen), er det da bedre at tiden går med at få lagt endnu flere billeder ind i samlingen af scannede billeder.

Indtil videre er der kun indscannet negativt og positivt filmmateriale, ikke papiraftryk, og der er ikke foretaget dobbeltscanninger af det samme billede. Hvor har du den idé fra? Der er skam styr på arbejdet, og vores registreringsværktøj giver optimal mulighed for at skabe overblik over billeder, der allerede ér scannet fra film, så "papirdubletter" kan lægges til side til senere.

Hvis og såfremt man når til 1970'ernes og 1980'ernes farvedias vil du se at det bliver helt uoverskueligt, så gengangere lige nu er blot en test på det som kan være i vente ;-)

Da der ikke er egentlige gengangere nu, lover det jo godt for 1970'ernes og 80'ernes farvedias.... Nå, spøg til side; du mener formentlig diaskopier af andre folks billeder. De kan være et problem, men bare vent, til optagelser foretaget med kameraer med motor gør deres indtog i samlingen; SÅ bliver der noget at kværulere over for dem, der ikke har andet at tage sig til. ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak