"Gå på opdagelse online i den danske jernbanekultur…" (link)

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 1/5 2016, 10:30 (2929 dage siden) @ Morten Flindt Larsen


Under motivkategorien signaler mm. kan du jo prøve at se på nummer 1531 og 1535, og se visse ligheder, ligeså med nummer 1606. 1633 som ligner 1668 ret meget.

Jeg havde selvfølgelig fattet det med motivkategorien og også nævnt at jeg mente der var identiske billeder under samme kategori.

Hej Lars,

Som det er nævnt andetsteds i tråden, er Billeddatabasen en billeddatabase og ikke en hjemmeside. Dette betyder, at der ikke bliver foretaget nogen som helst redaktionel udvælgelse af de billeder, der bliver scannet og gjort tilgængelige i databasen. Formålet med billeddatabasen er at bevare HELE museets billedsamling for eftertiden; ikke at lave et “on-demand” underholdningsprogram med udvalgte billeder.

Du har naturligvis lov til at forfægte et ønske om det modsatte, men som jernbaneentusiast synes jeg personligt ikke, at billeder der ligner hinanden ikke skal offentliggøres, blot fordi der er visse ligheder mellem billederne. En sådan fremgangsmåde ville jo gå ud over f.eks. masse billeder af rullende materiel, hvor der generelt er mange billeder, der ligner hinanden, og det er jeg ret sikker på, at mange brugere af billeddatabasen vil være stærkt uenige med dig i er rimeligt.

Jeg ved heller ikke, hvorfra du har den opfattelse, at der ud af museets samlede bestand på mere end 150.000 billeder skulle findes et så stort antal, skal vi kalde dem: "tætte gengangere", at det på nogen som måde skulle være et problem for andre end specialister i insektformering.

Jeg beklager meget, at der er billeder, som du ikke ønsker offentliggjort.

Med venlig hilsen

Morten

Hej Morten,

Med stor respekt for dit frivillige arbejde og med glæde over at interessante billeder lægges ud på nettet, vil jeg sige at det er ikke for at være pernittengryner.
Når jeg kom med min kommentar var det fordi jeg åbnede motivgruppen signaler og sikringsanlæg først. Der fandt jeg en del billeder der ved første øjekast er dobbeltgængere, jeg har nævnt numre på dem og der er så et par stykker til der ved nærmere eftersyn er næsten de samme og et sæt der kun er roteret et par grader men ellers godt kunne være det samme negativ. De så helt ens ud i småformatet ved første øjekast.
Kommentaren var mere for at gøre opmærksom på identiske eller snarlignende billeder som fylder i databasen og jo egentlig er en slags dobbeltarbejde for den der scanner, og der lader jo til at være billeder nok der venter på scanning.
Jeg har selv lige scannet alle mine egne sort-hvide billeder, så jeg har en vis forståelse for arbejdsindsatsen. Jeg har faktisk tidligere deltaget i frivilligt arbejde med reprofoto af gamle billeder i en hjemstavnsforening.
Jeg forstår at I har helt styr på arbejdsgangen og ikke kan eller vil vælge ud eller fra under opbygning af en billeddatabase. Jeg kan godt leve med flere lignende motiver.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak