Ukendt O&K-lokomotiv & slæbebåd

af Niels Munch, 10/5 2016, 17:24 (2920 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 10/5 2016, 17:43

God eftermiddag i Forum,

Bent Hansen, IBK, har spurgt om assistance til identifikation af dette foto:

[image]Fotograf N. Nielsen, Horsens. Ukendt tid og sted.

Jeg har lysnet lidt på billedet for at få så mange detaljer frem, som muligt.

Lokomotivet er et O&K fra 1920 ff. med prærieskorsten og af en type, hvoraf der kendes flere fra f.eks. dobbeltsporanlæggene Fredericia-Vejle-Horsens, anlægget af højbanen i Vejle samt af Lillebæltsbroen. Baggavlen burde være plan; men mon ikke det er et gardin, der blafrer i døråbningen?

Fotograf Nielsen fra Horsens var ivrig fotograf ved disse anlæg, men også ved andre jyske jernbaneanlæg m.v.

Læg mærke til det bakkede landskab samt - længst væk i det relativt smalle farvand - noget bymæssigt. Men hvor er vi?

Den lille slæbebåds styrehus kan næppe rumme Kaptajn Vom; måske nogen genkender båden?


Et andet af N. Nielsens billeder er dette:

[image]Jernbanearbejdere ved anlæggelse af dobbeltspor på Vejle-Horsens banen. Periode: 1920 - 1922. Fotograf: N. Nielsen.
Arkiv: Vejle Stadsarkiv - billede nummer B79042. Klik på billedet for større gengivelse.


..... og der findes flere på www.arkiv.dk . Herover ses også et O&K-lokomotiv med prærieskorsten og blafrende gardin, men ikke nødvendigvis det samme lokomotiv som på 1. billede.


God fornøjelse
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak