Kære Eyolf med flere

Jeg kan se at du har været her på siderne et stykke tid og kan derfor muligvis også have set og læst de tråde, der har været, om bl.a. flytning af en stor del materiel fra København til Odense og Randers og fra Randers til Odense. Yderligere har der, sikkert før du begyndte at læse her på siderne, været en ”del” meningsudvekslinger vedr. dels overgivelse af noget overkomplet materiel til private veteranklubber, det samme for nogle bussers vedkommende og endelig skrotning af en hel del materiel, der bare henstod og ikke havde hverken en værdi som musealt, bevaringsværdigt eller som kørende driftsmateriel. I øvrigt har sidstnævnte været beskrevet og forklaret i museets årsskrift, således at det er kendt, hvilket materiel, der ikke mere er i museets besiddelse.

I øvrigt går jeg da ud fra, at du som en naturlig ting, har henvendt dig på museet da du besøgte dette og spurgt om svar, og fået at vide, at der p.t. ikke er en offentlig tilgængelig ajourført liste.

Det er således indenfor en begrænset periode, at der sket store og væsentlige ændringer i museets beholdninger, siden disse sidst blev offentliggjort i diverse årgange af årsskrifterne fra museet/vennerne. Men man kan jo selv læse, hvad der er afgivet/solgt/skrottet i forhold til sidste opgivne tal, hvis det er et absolut ”must” for en selv. Og så er der jo nogle af læserne, der lavet nogle private lister ud fra de givne oplysninger for egne formål eller for andre.

Det er ikke nogen hemmelighed, at museets tildelte plads for ikke drifts- og udstillet materiel, er ved at blive så ganske ændret hen i en stærk negativ retning, da ejerne (DSB) ønsker at afhænde arealer og bygninger. Og da museet er del af denne organisation og ikke bare kan gå ud i byen og købe plads (og for hvilke penge i øvrigt?), bliver museet – som også varslet tidligere i årsskrifter – nødt til, at se på det endnu ikke validere materiel, om det har en bevaringsværdig- eller museal værdi eller kan anvendes som driftsmateriel eller reserve herfor. Og det materiel, der ikke falder indenfor de tre kategorier skal så – ligesom med materiellet på Centralværkstedet og andre steder – overgives til andre eller i sidste fald skrottes.

Og så længe denne proces er i gang, er jeg næsten sikker på, at museet ikke har kræfter til også at udfærdige og udsende materiellister samt rettelsesblade herfor i en lang uendelighed.

Og det er IKKE fordi der ikke arbejdes intenst på diverse opgaver, men her og nu opgaver, bl.a. godkendelser af lokomotiv- og vognmateriel samt tilhørende personale for veterantogskørsel, tager megen tid og dermed skubber andre mindre vigtige opgaver ned i køen. Og bl.a. på grund af omflytninger, skal arbejdsopgaver omfordeles eller helt nyrevideres. Nå, ja, så skal den daglige forretning jo også køres, så der er særtogskørsel, udstillinger og events til glæde for alle, store som små.

Så jeg tror, at når tiden og personale til rådighed kommer, vil museet udkomme med en materielliste, elektronisk? Men da den jo absolut ikke er ”krigsafgørende”, kommer den når tiden er derfor. Og det kan man så glæde sig til.

Sluttelig skal jeg bemærke, at ovennævnte er skrevet uden museets viden eller accept, altså som en ikke ansat og her på siden privatpersons bemærkninger. Men jeg håber at det giver nogle svar som jeg tror, er korrekte.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: En del af det såkaldte ”museumsmateriel” museet råder/rådede over har ikke/aldrig været museumsmateriel i den forstand, men enten bekvemt overgået ”til Jernbanemuseet” eller anvendt til transport for ting til museet og så havnet i ejerskab hos ”Jernbanemuseet”. Hvis man ser på diverse udrangeringsskrivelser for materiel, var man i Maskinafdelingen ganske flinke til at overgiver overkomplette/udrangerede materielgenstande til ”Jernbanemuseet”. Men dengang var pladsen og pengene der også.