Dagens postkort - jernbaner der aldrig har eksisteret

af Peter Andersen, Hedehusene, 5/10 2016, 16:37 (2769 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der var ikke det helt store behov for jernbaneforbindelse til brobyggeriet, da størstedelen af materialerne kom med skib.
Stålet kom fra Fr. Krupp i Ruhr-området. De havde en anlægsbro vest for broen med intern bane til deres store samlehal mv, hvor stålkonstrutionen blev sandblæst, malet og samlet. Monteringsarbejdet startede ikke fra land, men ud fra strømpillerne.
Cementen kom fra Limfjorden og Mariager fjord med skib, og sten og grus fra Æbelø nord for Fyn også med skib/lægter. Monberg & Thorsens arbejdsplads lå også ved Snoghøj på Jyllandssiden.
Anlægsarbejdet er i øvrigt beskrevet i bogen "Et eventyr i stål og beton" udgivet af Middelfart Museum og MV-Tryk.


[image]

Det Kongelige Bibliotek/Nowico NO-0399k_01.
På billedet ses Krupps anlægsbro nederst til venstre. Snoghøj er øverst i billedet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak