Avatar

Vogndrejeskiven i Skelhøje - tegning + diverse - edit

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 25/11 2016, 18:46 (2711 dage siden) @ Niels Munch

I dag stødte jeg på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg på sagen om det private sidespor for slagtermester Rasmussen i Skelhøje.

Og nej: Der var intet foto - hvilket også ville have været en sensation, idet sagsakterne fra 2. og 3. distrikt normalt ikke indeholder billeder.

Sagsakterne, jeg fandt i dag, indeholder nævnte sidespor "fra vugge til grav". Jeg har ikke affotograferet alle akterne - kun nogle få af dem, som gengives nedenfor.

Vil man læse hele sagen, må man derfor bestille den aktuelle pakke/kasse/æske hjem.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]

Vi har tidligere drøftet sidesporets deklaration her. I dag dukkede den så op:

[image]

[image]

[image]

[image]

Edit: Nu med sporplan:

[image]

[image]

[image]

Jernbanehistorisk er der flere datoer, der er interessante: Hvornår blev sidesporet etableret? Hvornår blev det officielt taget i brug? Hvornår blev det første gang brugt? Og i den anden ende: Hvornår blev det sidst brugt? Hvornår blev det officielt nedlagt? Hvornår blev det pillet op?

Jf. nedenstående, har "man" fuldstændig styr på, hvornår sidesporet var færdigbygget. Men man måtte have fat i den lokale stationsmester(?) for at få at vide, hvornår det blev taget i brug (eller rettere sagt: Hvornår det endnu ikke var taget i brug):

[image]

[image]

[image]

Til sidst er der så selve vogndrejeskiven. Nedenstående tegning er ikke den "skarpeste" i verden - men dog brugbar. Som jeg ser det, er der tale om en eller anden "standard-vogndrejeskive", som man har tilpasset de lokale formål. Vi noterer os, at det nævnte drænrør ikke fremgår af tegningen. Det betyder ikke, at det ikke har eksisteret. Det bekræfter nok snarere, at der er tale om en tilpasset standardtegning.

[image]

[image]

[image]Klik på billedet for højere opløsning.

[image]Klik på billedet for højere opløsning.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak