I bogen "Statsbanedriften: "Vejledning til forstaaelse af Telegrafen og Telefonen samt Stræknings- og Sporskifteanlægene 1903" står der:
Stængerne bestaar af imprægneret Fyrretræ og beskyttes mod Regn og Fugtigheds Indtrængen i Træet ved foroven anbragte smaa Zinktage. Længden varierer mellem 7 og 12 m. De anbringes i Reglen med 1/5 af Længden i Jorden, mindst 2m. fra nærmeste Skinne, i en indbyrdes Afstand af ca. 70 m. (ca. 100 alen), og i kurverne helst langs Baneliniens indvendige (konkave) Side, for at de ikke paa grund af Traadspændingen skulle have Tilbøjelighed til at vælte ind over Sporet. De forsynes med Stivere eller Barduner, alt efter Omstændighederne saa snart Kurvens Krumning er blot nogenlunde stærk.
Hver 10de Stang er en Spændestang, d.v.s. en i Regelen sværere Stang med tykkere Isolatorbøjler, hvortil Traaden gøres fast ved de saakaldte Spændeindretninger, S, der anbringes i Indskæringen b.

På sporplanen over Thisted station 1943: her, har jeg målt afstanden mellem masterne svingende mellem 35 og 55 m. (Masterne er markeret med en prik mærket "T".
Lokale forhold har naturligvis indflydelse på, hvor det er muligt at placere masterne og dermed også deres indbyrdes afstand.

Med de venligste hilsener
Jan-Eddie