Fredericia ca 1982

af Ole Juhl, Skovby, 200m fra hvor AHTJ sporet lå., 30/5 2017, 08:41 (2556 dage siden) @ Tommy Nilsson

SUK - det var tider :-)

Dejligt billede med masser af liv på en rigtig jernbane.

Bliver helt nostalgisk og kommer til at tænke på mine ture med lokomotivtrukne tog i de røde IC vogne.

Især når jeg som soldat om søndagen (For at være klar mandag morgen) skulle fra Aarhus til Vordingborg - det var en ren oplevelsesreje.
Som eksperiment (for at få mere tid sammen med kærresten) tog jeg en gang nattoget fra Aarhus til Ringsted, det var bestemt ikke en succes - varmt og klummert, vågnede ved hver rangering - og dem var der mange af.

Turen til Vordingborg startede tidligt søndag aften, men så kunne jeg lige nå at være fremme med det sidste tog.
Afgang fra Aahus, fulgt til toget af kærresten (kys og kram) ind og finde en ledig kupe, uden en cerut rygende halvgammel moster.
Videre til Fredericia og måske skifte, turen forsættes til Nyborg Færgehavn, her var der liv og oplevleser - Turen over Storebælt gik med rundtur på færgen, som fattig soldat havde vi ikke råd til at købe Storebæltskaffe - så vi drak medbragt øl (måske også vand, men det husker jeg ikke), en lille flok soldaterkammerater.

Kort inden ankomst til Korsør, blev vi kaldt ned i toget og så gik det videre til Ringsted, hvor vi skifte til et andet hyggeligt tog mod Vordingborg, toget stoppede alle steder og var hyggeligt, kom i snak med mange og så var den søndag gået.

Det eneste jeg gerne ville have i dag var at jeg havde haft et kamera med, men hvem pokker troede at jernbaneoplevelserne forsvandt så hurtigt, dengang virkede det som om det var der for evigt, lige som Berlin muren og Den kolde krig.

Tak for kikket, det er hyggeligt at se og giver mange ture ned ad Memory Lane.

Mvh Ole
(Håbløs romantiker med hang til jernbaner)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak