Hvad skrivebordsskuffen gemte: 1 scanning.

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 1/9 2017, 11:24 (2430 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Apropos Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane:

[image]
Tjenestekuvert: "Forsiden." -- "Heri tilbagegående Efterkravs Følgesedler" (Br. 130 x hø 190 mm)
.

Fragtbreve til gods afsendt med efterkrav, var forsynet med et ekstra "blad/fløj", en eftrrkravskupon. Denne attesterede modtagelsesstationen når forsendelsen var indløst (betalt), herunder efterkravet). Kuponnen blev herefter sendt tilbage til afsendelsesstationen, der så kunne udbetale efterkravsbeløbet til afsenderen.

Jernbaneselskaber har vist altid -måske påvirket af deres situation- været meget sparsommelige. Her gik (ofte) ikke meget til spilde. Papiret blev anvendt på begge sider (ubrugte, forældede blanketter endte som notesblokke og lign.)

Således havde man også små og store tjenestekuverter samt ovenviste kuverter til efterkravskuponer. Disse sidste skulle behandles lidt mere omhyggeligt end almindelige tj.kuverter. Det ville næppe være populært, hvis en sådan kuvert med indhold havnede i en stabel almindelige, gamle, tj.kuverter, der lå og afventede indsendelse til Billet- og blanketforvaltningen. Her samlede man alle overflødige kuverter og sendte dem ud, bundtvis, til andre stationer, der manglede.
Derfor "efterkravskuverternes" lidt afvigende udseende (flere forskellige typer) - alt efter bane.

[image]
"Bagsiden." -- De skulle genbruges, så det nyttede ikke, at man klæbede dem til.
.

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak