Lidt mere fra HHJ - Beder St. (8 fotos og ??)

af Niels Munch, 16/11 2017, 12:25 (2368 dage siden) @ Georg Schmidt

Go' middag,

Først "i vor tid" har jeg kigget på Beder, nemlig i f.m. Odderbanens omstilling til letbane. Men Beder har ikke bare været "et banalt holdested", og for at kunne illustrere det, har jeg måttet "låne mig frem":

[image]HHJ M 2 med særtog på Beder station, foto 23.05.1965 EVP (tak!).

Læg mærke til det store varehus langs det krumme sidespor. På gavlen står "BEDER TØMMERHANDEL OVE LARSEN - TELF 444". Ove Larsen startede Beder Tømmerhandel A/S i 1963 og solgte forretningen til Randers Aktietømmerhandel pr. 01.09.1986 (kilde: https://issuu.com/ijesunavn/docs/1986-08-07_rn0208_virksomhedsoverdragelse ).

"Lige til modelbanen"!

Da Preben Nørgaard var på de kanter, ofrede han også stationen opmærksomhed, især hr. Larsens varehus, der er bygget, så det ca. følger sidesporets krumning:

[image]

[image]

[image]Alle 3 ovenstående fotos ved Preben Nørgaard, sommer 1975.

www.arkiv.dk findes dette foto:

[image]Beder Station med sidespor. Fotograf og tidspunkt: Ukendt. Arkiv: Beder-Malling Egnsarkiv - nummer F276.

Her er udlagt nye sveller i f.m. etablering af krydsningssporet, som eksisterede 1979-2002.

Herefter blev perronen flyttet til sin nuværende, nordligere beliggenhed. Hvornår præcis i dette forløb hr. Larsens hhv. banens varehuse blev nedrevet og stationsbygningen frasolgt, kan min gode og respekterede kollega Ove nok besvare.

På dette luftfoto er varehusene væk:

[image]Beder. Ophav: Jydsk DKC, år: 1993. KBs luftfotosamling - Id: JD00939_012f.tif (download via link).

Fra forberedelserne til letbanen kan jeg vise disse (har været vist på det andet forum):

[image]Beder den 06.06.2017 (nm).

[image]Beder den 26.06.2017 (nm).

Perronanlægget udmærker sig især ved de opklappelige "hattehylder", der tillader passage af materiel med jernbaneprofil.

Næste gang, jeg besøger Beder, kommer der forhåbentlig et letbanetog forbi :-| !


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MY1139Indsend billeder
Bogen om DSB litra E
Bogen om DSB litra E

I 2006 udgav Steffen Dresler bogen ´DSB litra E svensk- og danskbyggede eksprestogslokomotiver´. Med forfatterens velvilje er bogen digitaliseret og forsynet med en ekstra tegning. Her er hele historien om de smukke E-maskiner.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak