Mål på DSB epoke III stations- og perronskilte?

af permollerolsen, 16/12 2017, 22:18 (2322 dage siden)

Hej alle

Da jeg er ved at lave et system, som kan generere nogenlunde korrekte skilte i modelformat, har jeg brug for mål på de forskellige skilte, som var drysset udover stationer.

Jeg har i første omgang mest brug for epoke III-skiltene, da jeg ikke har nogle designretningslinier for dem.

Det er dels de fysiske størrelser, dels bredden på den røde ramme og skrifttypens højde.

Derudover kunne jeg godt bruge en farvekode på hhv. den hvide baggrund og den røde farve.

Det ville også være skønt, hvis der er nogen, der kan hjælpe med spornummerskilte, wc, ventesal, billetsalg osv.


Og så lidt om systemet. Det bliver en webapp, som man betjener i en browser. Man kan taste en tekst og vælge en skiltetype, hvorefter skiltet genereres og sendes som en pdf-fil.

Det bliver desværre ikke gratis, da der er nogle licensomkostninger forbundet med driften. På den anden side, regner jeg bestemt ikke med, at det kommer til at give overskud til mig. Jeg gør det, fordi jeg synes det er sjovt - og fordi jeg selv kan bruge det.

Prisen bliver nok kr. 20,- pr skilt.

Derudover vil jeg lave nogle stationssæt, hvor man får de forskellige skilte, der skal bruges til en station incl. spornumre, ventesal osv. Prisen på sådan et sæt vil være billigere end hvis man bestiller skiltene enkeltvis.

Jeg bygger systemet, så hver skiltetype har sin egen profil. Det betyder, at jeg let kan tilføje flere profiler efterhånden som brugerne ønsker det - og kan hjælpe med at skaffe den nødvendige dokumentation.

Planlagte skiltetyper er p.t. DSB epoke III (hvide skilte bordeux-rød typografi og ramm), DSB epoke IV (rød/sort design), DSB epoke V (mørkblå VIA-design), Danske vejskilte epoke IV og frem (byskilte, vejvisningsskilte osv.).

Jeg har allerede fået forespørgsler på sydtysk epoke II - og kun fantasien og dokumentationen sætter grænser.

Her er en meget tidlig demo af konceptet:
https://www.youtube.com/edit?o=U&video_id=tkefLddZ_W0

Mvh. Per


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak