Brejning station i billedbasen

af Jan-Eddie Mathiasen @, Odense, 4/2 2018, 22:37 (2281 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det med transversalen er interessant. Billedet er taget i 1955. I 1955 var Brejning jf. TIB betjent af stationspasser hele døgnet. Hvorledes blev transversalen betjent?

Brejning station havde en stationsmester og to stationspassere (den ene var min far). Som jeg husker det var mester på arbejde fra 5 morgen til godt middag. En stationspasser fra 7 - 15 og den anden fra 15 - 23. Men det er altså frit fra hukommelsen.
Transversalen blev benyttet når der blev rangeret i sidesporet af nordgående godstog. Jeg tror det vR 2707 ved 8-tiden.
I forbindelse med f.eks sporarbejde og venstresporkørsel fra Vejle var der udkommanderet en trafikassistent til Brejning som så blev togfølgestation og kunne via transversalen lede togene fra Vejle tilbage i højre spor.
Transversalen og den nordlige forbindelse til sidesporet blev fjernet i beg. af 60'erne. Rangering blev derefter foretaget af et sydgående standsende persontog (tog 922 solo MO) ved 10-tiden. Men der var ikke megen vognladningstrafik på sidesporet og det blev taget op i forbindelse med automatiseringen af strækningen i 1965/66.

Vestager kæmpede forøvrigt i mange år for at få lyntogene til at standse fast i Brejning. Der var til op i 60-erne en hel del rejsende fra hele landet der skulle besøge slægtninge på åndsvageanstalten i Brejning, og for at gøre det nemt for de pårørende syntes Vestager at lyntogene passende kunne standse. Den gang var der bybus i Brejning så det var bekvemt at komme op til institutionen. Åndsvageanstalten var ganske stor ca 1.600 patienter (i dag ville man kalde dem borgere).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Der kommer altid en sporvogn

Der kommer altid en sporvogn. Pris 310 kr.

Læs mere
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak