Fra Grindsted ad skinnerne mod Bramming

af kbayer, 22/9 2018, 17:27 (2231 dage siden)

Så går turen sydpå fra Grindsted station. Den 9/2 1973 var jeg til samtale på Grindsted rådhus angående min uopfordrede ansøgning om at blive lærer i Grindsted. Ved den lejlighed må jeg have benyttet mig af at være på lokationen og have haft mit fotoapparat med, for de følgende fotos stammer fra den dag.
Rent geografisk er de taget fra Vejlevej-viadukten og fra skinnerne mellem Vejlevej og Plagborgvej. Desuden er broen over Grindsted å med.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]


Det specielle ved denne del af "fodturen" er velnok, at her ligger skinnerne stadigvæk, selvom der er lokalpolitikere i vores nabokommune, der på ihærdigste vis arbejder for at få skinnerne taget op. Det er en skam, at de ikke betragtes som en ressource af historisk og praktisk betydning - f.eks. skinnecykling. Hvad angår strækningen mellem Grindsted og (forhåbentlig) Krogager, så arbejder jeg med at få kommunen til at overtage skinnerne og anlægge skinnecykelbane på strækningen.

Fra Grindsted ad skinnerne mod Bramming

af kbayer, 22/9 2018, 17:51 (2231 dage siden) @ kbayer

Og så pokkers også :-) For jeg kan se, at der på foto nummer 4 er blade på træerne og en manglende campingvogn på det forhenværende TKVJ-spor. Det betyder, at foto nummer 4 er optaget den 27/7 1971, hvor jeg også var på tur til Grindsted og omegn.

Jeg fik i øvrigt jobbet i Grindsted ved første hug. Jeg havde også skrevet til Aarre kommune (Agerbæk station) samt Ølgod kommune, for dog at kunne starte et sted med jernbaner. De to sidste kommuner hørte jeg aldrig fra. Ikke engang en bekræftelse af at have modtaget min ansøgning, så det var nok godt, at jeg ikke havnede nogle af de steder :-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak