Banepakker, Rejegods, Kurergods

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 24/9 2018, 01:58 (2062 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hejsa,

Har nogen mon styr på, hvornår muligheden for forsendelse af rejsegods og banepakker ophørte? Banepakkeordningen afløstes vistnok af en kortlivet Kurergods-ordning med forsendelse af pakker i direkte tog, hvor ind- og udlevering skete hos togpersonalet, mens forsendelse af cykler blev overført til Postdanmark. Men hvornår var det? Den indenlandske stykgodstransport ophørte vel, da DSB gods lukkede? Egentlig burde jeg selv have noteret disse skelsættende datoer ned, men.....

.
--------------------
.

Jfr. Post- og Telegrafhåndbogen (dengang udgivet af postvæsenet een gang årligt) foregik postbesørgelsen således:


Banegårdsbreve.

39. Porto. Påtegning.
Almindelige indenlandske brevforsendelser kan mod et gebyr lig anbefalingsgebyret for brevforsendelser fås udleveret til adressaten på banegården umiddelbart efter togets ankomst.

Forsendelserne skal være fuldt frankeret (almindelig porto + nævnte gebyr) og øverst til venstre på adressesiden meget tydeligt påtegnet "Banegårdsbrev". De skal være adresseret til en bestemt banegård og være betegnet med 3 lodrette streger fra overkant til underkant (se nederste tegning).

(Tegning må følge en anden gang - scanneren er "stået af")


"Indlevering.
Banegårdsbreve bør indleveres på et posthus, eventuelt afgives til togpersonalet, jfr. 203. På posthuset (i København tillige ved postvæsenets oplysningskontorer, tlf. (01) 14 62 98) kan oplysning fås om togforbindelser, ankomsttider etc. således at afsenderen kan træffe aftale med adressaten om tidspunkt for brevets afhentning på bestemmelsesstedet.

Udlevering.
Udleveringen foretages ved postvognens dør af det kørende postpersonale eller på perronen eller fra banegårdspostekspeditionen af bestemmelsesposthusets personale. Eventuellt udleveringen af jernbanestationen. Banegårdsbreve, der foreligger til befordring med lyntog, kan dog ikke påregnes udleveret på banegården straks efter togets ankomst. Befordring over Store Bælt kan kun påregnes med tog, hvor postpersonale medfølger.

Når banegårdsbreve ikke afhentes ved toget, henlægges de til afhentning på det nærmest ved banegården liggerde posthus, i København Vesterbro postkontor, Tietgensgade 35.

Banegårdsbreve kan ikke af afsenderen forlanges ekspresbesørget."


Hertil lidt i punkt 203, men det bliver ikke her i nat.

Erik V.
www.evp.dk

.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak