Holmen billeder - Sporvogne

af FS1954, 5/3 2019, 00:14 (1882 dage siden) @ Tommy Nilsson

Dejlige billeder. På to af dem ses ledvogn 879. Jeg synes lige, at jeg vil knytte et par kommentarer til disse billeder.

Vogn 879 blev den tredjesidste sporvogn på den sidste dag med sporvognsdrift på linie 5, den 22. april 1972. Reelt var klokken nok lidt over midnat, da den afgik fra Formosavej, så det var vel den 23. Mine venner og jeg ville have været med den sidste fra Formosavej, men vi turde ikke vente - af frygt for ikke at kunne komme med. Nå, vi kom med 879, og noget af vognen eksisterer faktisk herhjemme stadigvæk, selvom over 99 % af den blev eksporteret til Alexandria.

Det lykkedes nemlig at skrue en destinationsrulle, et standser-skilt og det rød/grønne lysskilt (for konduktøren?) ned undervejs, tillige med "Hold fast under kørslen" og nummeret "879", så skulle vognen nogensinde komme retur hertil, kan den altså kompletteres en del.

Så vidt jeg husker, var 879 dekoreret med et par linie 9-skilte, i hvert fald ved en af afgangene fra Husum.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

--
FS1954


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Norske lokomotiver
Norske lokomotiver

Her er en oversigt over alle norske lokomotiver, fra det første damplokomotiv, der blev sat i drift på privatbanen Norsk Hovedjernbane i 1854, til de nyeste el- og diesellokomotiver hos CargoNet og CargoLink. Listen inkluderer også NSBs smalsporede damplokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak