Hej,

Emnet har været debatteret før, i denne tråd med foto fra Odder: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=67959 .

Desuden har Tomas Boberg i denne tråd taget spørgsmålet op: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=15314 - med denne illustration (som er fordampet fra hans indlæg):

"Normaltegning over Krydsmærkedele", bilag til brev af 30. maj 1939 fra Generaldirektoratet for Statsbanerne til 2. Distrikt. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-844/Thomas Boberg Nielsen.

Thomas tilgiver nok, jeg har "fremkaldt" illustrationen igen.

M.v.h.
Niels

Hejsa,

"Fænomenet" er sammen med Andreas-krydsene beskrevet i artiklen: "1931: Rød-hvide kryds ved ubevogtede overskæringer" trykt i Jernbanehistorisk årbog '06.

Det danske første automatiske advarselsblink med to lanterner (tobegrebssignal) var et forsøgsanlæg, som bestod af en rød og hvid stander, der bar en mørkeblå, trekantet baggrundsskærm med hvid og rød rand samt en lanterne i 2,5 m højde, og øverst det røde og hvide krydsmærke. Man ønskede med 10 prøveanlæg at afprøve både to- og etbegrebssignaler. Dette signalanlæg opstilledes i september/oktober 1932 ved Vangedevej på Slangerupbanen og havde vekslende lys (tobegreb), idet hvert signal var forsynet med to lanterner, hvor den ene blinkede hvidt, når passagen over sporet var fri, og den anden rødt, når tog nærmede sig. Kort efter opstilledes tilsvarende forsøgssignaler ved Fruerlundsvej, Toftebæksvej, Modewegsvej og Ørholmsvej på Nærumbanen, mens Frederiksværkbanen ved Dyssekilde, Ølsted, Kregme, Melby og Skævinge blev udstyret med etbegrebssignaler med rød enkeltlanterne. Alle overkørslerne var markeret med skilte med påskrift: ”Forsøgssignal. Stop for rødt Lys.”

Vangedevej (KSB) 1932.

Forsøgene strakte sig over godt 1 års tid, og udvalget afsluttede i 1933 sit arbejde med følgende retningslinier: Intet pauselys, men kun et rødt blinklys ved togpassage. Kontrollys skulle vises mod toget. Automatisk tænding af vejlanterne ved hjælp af korte arbejdsstrømsporisolationer. Strømforsyning fra tilstedeværende ledningsnet uden anvendelse af reservestrømforsyningskilde. Under visse omstændigheder kunne en niveauskæring forsynes både med lyssignal og med et lydsignal i form af en kraftigt lydende klokke, først og fremmest af hensyn til cyklister og fodgængere, for hvem signalerne dog ofte ikke virker.

Først sidst på året 1934 blev fremstillingen af den første serie af i alt ca. 870 advarselsanlæg udbudt i licitation. Ordren blev vundet af A/S Laur. Knudsen, som skulle levere anlæggene i 3 serier i perioden 1936-1938.

I en årrække herefter fandtes der automatiske advarselssignaler med 2 røde blinklys på den blå baggrundsskærm. Ved overskæringer med 2 banelinier eller dobbeltspor opstilledes der nemlig signaler med to røde lanterner, der aktiveredes uafhængigt af hinanden af skinnekontakter i hvert sit spor. Det dobbelte blinklys var lavet for at vise trafikanterne, at der kom mere end ét tog, men blot ikke helt samtidig. Dette kunne ikke vises med en enkeltlanterne, hvor en vedvarende blinken efter det første togs passage kunne opfattes som en fejl og forlede trafikanterne til at fortsætte i god tro – lige ind foran det fra modsat side kommende tog. Da der fra 1950'erne og frem etableredes automatiske bomanlæg ved dobbeltsporede krydsninger, bortfaldt dette signal.