Avatar

Knabstrup Station

af Morten Flindt Larsen, København K, 29/4 2024, 14:17 (17 dage siden) @ Anders

Hej Alle

Har dette sin rigtighed???

http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/211672/viewmode=infoview/qsr=Knabstrup

Den første stationsbygning i Knabstrup? Det har jeg aldrig hørt om, det ligger ej heller naturligt i forhold til spor, kan godt huske huset, det er lidt anderledes end de andre huse omkring.
Måske til rangerpersonale??? Men en stationsbygning til passagerer kan jeg ikke se for mig.
Hvem kan hjælpe mig og kaste lys over sagen?

Hejsa,

Her er bygningens placering på et kort fra 1899 (nord vender ned), hentet fra jernbanekilder.dk. Bygningen ligger da fuldstændigt "naturligt" i forhold til både sporet til teglværket, hovedsporet og den omkringliggende bebyggelse. Teglværket lå syd for banen, så det var unaturligt at lægge bygninegn der. Som det også fremgår af jernbanekilder dk, så var Knabstrup fra åbningen 1. apr. 1876 et privat sidespor, som var betjent af en opsynsmand. Han boede i huset. Ekspeditionen foregik hos opsynmanden, hvis vigtigste opgave har været at varetage godsforsendelserne fra teglværket. Det var teglværksarbejderne, der bestred rangeringen fra teglværket til stationen med hest, og de boede nok nærmere ved teglværket. Fra 23. jul. 1881 var der i bygningen offentlig ekspedition af passagerer, styk- og vognladningsgods, og fra 23. nov. 1883 også banepakker, men ekspeditionsstedet var fortsat privatejet og drevet privat. Det ændrede sig først, da der i 1893 opførtes en ny DSB-stationsbygning nord for banen. Den private stationsbygning er jf. jernbanekilder opført af sten fra den i 1874 nedbrudte Hovedvagt på Kongens Nytorv i København.

[image]

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak