Avatar

Damme saftstation

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 27/5 2016, 20:53 (2892 dage siden)
redigeret af Tommy Nilsson, 20/8 2016, 20:52

Hermed en række friske billeder fra Damme saftstation.
Tænker du - hvad hulen er Damme saftstation? så kommer her lidt historie.
Stege Sukkerfabrik på Møn åbnede helt tilbage i 1884 og samtidig blev der åbnet en række saftstationer rundt omkring på Møn (Damme, Damsholte og Pollerup), hvor roesaften blev presset ud af roerne og i rørledninger pumpet til fabrikken i Stege. Senere kom også Holme saftstation til og her anlagde man et net af 700 mm smalspor for at fragte roerne til saftstationen. Damme saftstation lukkede allerede i 1928 men er til gengæld den eneste saftstation på Møn, der stadig eksisterer. De øvrige er for længst nedrevet i takt med, at bønderne selv begyndte at fragte roerne pr. traktor til fabrikken i Stege.
Damme saftstation er i dag omdannet til teaterbygning og - som det ses på billederne - ved at blive renoveret.

[image]

[image]

[image]

Avatar

Damme saftstation

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 18/2 2021, 11:16 (1165 dage siden) @ Tommy Nilsson

Redaktionen har modtaget følgende:

Saftstationen i Damme er i årene 2016-2020 blevet totalrenoveret og rummer nu en stor sal med plads til 150 personer og tre ferielejligheder. Salen udlejes til private og offentlige formål (bl.a. Møn Sommerkoncert, Scene1 og Verdenslitteratur på Møn). Lejlighederne er indrettet i bygningens nordlige del og kan lejes året rundt. I haven omkring bygningen kan man stadig gå på det gamle anlæg, hvor hestevognene læssede sukkerroerne af. Den gamle saftstation på Møn vidner på alle måder om en enestående tid i øens landbrugshistorie. Læs mere om Saftstationen i Damme på www.saftstationen.dk

Mange hilsner
Charlotte

[image]

[image]

[image]

Avatar

Damme saftstation

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2021, 11:17 (1165 dage siden) @ Tommy Nilsson

Fantastisk! Meget fint og flot anlæg. Tak for kigget. :-) :-) :-)

Damme saftstation

af Carsten, Valby, 18/2 2021, 12:05 (1165 dage siden) @ Tommy Nilsson

Stege Sukkerfabrik på Møn åbnede helt tilbage i 1884 og samtidig blev der åbnet en række saftstationer rundt omkring på Møn (Damme, Damsholte og Pollerup), hvor roesaften blev presset ud af roerne og i rørledninger pumpet til fabrikken i Stege.

Man presser ikke saften ud af roerne, de bliver vasket og derefter snittet i stykker, saften bliver så kogt ud af roesnitterne under vakuum (så kogepunktet kommer under 100 grader C). Resten af processen kan vi tage en anden dag.:-)

Mvh

Carsten

Damme saftstation

af Anders ⌂, Copenhagen, 20/2 2021, 11:36 (1163 dage siden) @ Carsten

Jeg prøvede det sammen med min datter...
Vi fandt et par sukkerroer på Gørlev kanten, vaskede dem og skar dem ud. Dernæst kogte vi dem. Det blev ganske godt. Men om udbyttet var højt skal jeg lade være usagt ;-)

Mern Saftstation

af Søren Johannessen, 19/2 2021, 12:17 (1164 dage siden) @ Tommy Nilsson

Blot for fuldstændighedens skyld:
Udover saftstationerne på Møn, blev der også, i Mern på Sydsjælland, i 1902 etableret en saftstation, hørende under Stege Sukkerfabrik.
Fra Mern var der anlagt rørledning til en tank i Kalvehave, hvorfra saften i begyndelsen sejledes til Stege. Senere, da broen til Møn (Dronning Alexandrines Bro) blev bygget, forlængedes rørledningen over denne, direkte til Sukkerfabrikken.
Mern Saftstation havde ingen roebaner, men fik en stor del af roerne tilført via NPMB.

Mvh
Søren

Damme saftstation - Roebaner på Møn?

af Niels Munch, 19/2 2021, 19:25 (1163 dage siden) @ Søndenfjords
redigeret af Niels Munch, 19/2 2021, 19:44

Om roebaner på Møn, se: https://mandemarke.dk/?page_id=6254 .

PS: Øens eneste damplok var DdS E 1, Henschel 10880/1911 (700 mm):

[image]Henschel 10880/1911, fabriksfoto 1911.

1911: Stege (Holme) "DdS E 1"
1939: overført til Nakskov (Majbølle)
1939: ændret til "DdS Nr. 8"
1953: ophugget

Birger Wilckes artikel kan findes her: https://jernbaneklub.dk/jernbaneartikler/jernbanen/artikler/67-8-roebane.asp .

Remisen i Holme besøgte vi her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=30430 .


M.v.h.
Niels

Damme saftstation - Roebane på Møn - Tak til Niels Munch

af Søndenfjords, 20/2 2021, 07:51 (1163 dage siden) @ Niels Munch

Jeg har ændret flertalsformen i overskriften til ental, for der var åbenbart kun den ene bane, den til Holme. Og af samme grund har jeg også sløjfet spørgsmålstegnet ;-)
Mvh Søndenfjords

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak