Ib Lunding, sporvogn og Hafniahus

af Claus E. Hansen, 24/9 2016, 12:07 (2771 dage siden)

Ib Lunding (1895-1983) var som bekendt en funktionalistisk arkitekt. Især kan jeg godt lide de rene linjer, og nogen mener at Lundingsporvognen og Hafniahus i Rønne direkte kan føres sammen.

Hafniahus blev opført 1934-37, mens Lundingsporvognen kom til omkring 1930, og virkelig var et stort fremskridt hos sporvejene. Den betegnes også som en af de smukkeste sporvogne der var, og der er helt klart noget om snakken. Nr. 587 fra SHS, er dog bygget i 1940 på Københavns Sporvejes Værksteder.

Hvis bygningen ikke allerede er blevet fredet, så er Hafniahus i hvert fald blevet indstillet til det.

Nu kan man selv vurdere om Hafniahus blev inspireret af sporvognen. Egne fotos fra august 2016.

Mvh
Claus

[image]

[image]

Ib Lunding, sporvogn, Hafniahus og Brønshøj Vandtårn.

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 24/9 2016, 14:39 (2771 dage siden) @ Michael Olsen
redigeret af Erik V. Pedersen, 24/9 2016, 15:01

Jeg har tidligere lavet en lignende sammenligning. I skal bare rulle ned i bunden af siden.

http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Vogne/Lundingvogne/Lundingvogne.htm

Mvh Michael

----------------------

. . . og en anden sammenligning:

[image]
Lunding-vogntog på linie 2´s endestation på Brønshøj Torv. Min onkel´s maleri er formentlig fra 1950-60-erne.
Her er det pudsigt: Vandtårnet i baggrunden er også tegnet af sporvognenes tegner, arkitekt Ib Lunding.

[image]
Den næstsidste dag linie 2 kørte, var der desværre ikke Lunding-vogne på gaden, så her må vi "nøjes" med KS 849 v/ Brønshøj Vandtårn.
Vandtårnet er der til gengæld ikke meget sporvogn over ! ! ! -- 18. oktober 1969.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=linie-2

[image]
.

Indsend billederBillige jernbane T-shirts


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak