"Lille Kyst" = Frihavnsbanen (Malmø)

Der var jo 2 færgejer,men ilf mine kilder har der ikke engang i "de gode tider" været een personfærge i drift. I min tid var det SJs Malmøhus og evt DSB afløserfærger. Måske har der periodevis været en parallel godsfærge også?. Og togkøreplanen indikerer heller ikke andet end 1 personfærge.
(Vi taler primært om efterkrigstiden og før Danliink)
Holder det ikke vand?

Ole

Det gforekommer blot at ruten tidligere var meget populær også for ikke-togkørende nåske fordi Havnegaderuten var mindre benyttet?

Ole

Frihavnsfærgen havde sikkert sit publikum, men langt de fleste rejsende på ruten København - Malmö benyttede Øresundsbådene mellem Havnegade og Skeppsbron, som blev betjent af op til fire skibe, og billetterne var gyldige til begge ruter. Især de sidste par år før nedlæggelsen førte frihavnsfærgen en hensygnende tilværelse, lidt sørgeligt. I overfartens storhedstid, indtil slutningen af 60'erne, var der en stemning af "den store rejse", når man gik ombord i den noble færge MALMÖHUS, noget Øresundsbådene slet ikke kunne leve op til.

Frihavnsfærgen havde sikkert sit publikum, men langt de fleste rejsende på ruten København - Malmö benyttede Øresundsbådene mellem Havnegade og Skeppsbron, som blev betjent af op til fire skibe, og billetterne var gyldige til begge ruter. Især de sidste par år før nedlæggelsen førte frihavnsfærgen en hensygnende tilværelse, lidt sørgeligt. I overfartens storhedstid, indtil slutningen af 60'erne, var der en stemning af "den store rejse", når man gik ombord i den noble færge MALMÖHUS, noget Øresundsbådene slet ikke kunne leve op til.

-------------------------

Apropos: Malmöhus.

http://evp.dk/index.php?page=apropos-farger

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

At isvinteren 1956 var streng, kan sågar jeg huske, selvom jeg kun var fem år, men at Du skulle have sejlet med dampfærgen MALMÖ, tvivler jeg stærkt på, da den blev ophugget i 1947 (og byggeåret var 1900, ikke 1895). De to første billeder har heller ikke noget som helst med MALMÖ at gøre, de er taget ombord på dampfærgen KONUNG GUSTAF V, som egentlig hørte hjemme på overfarten Trelleborg - Sassnitz, men som af og til afløste på ruten Frihavnen -Malmö.;
;-)

At isvinteren 1956 var streng, kan sågar jeg huske, selvom jeg kun var fem år, men at Du skulle have sejlet med dampfærgen MALMÖ, tvivler jeg stærkt på, da den blev ophugget i 1947 (og byggeåret var 1900, ikke 1895). De to første billeder har heller ikke noget som helst med MALMÖ at gøre, de er taget ombord på dampfærgen KONUNG GUSTAF V, som egentlig hørte hjemme på overfarten Trelleborg - Sassnitz, men som af og til afløste på ruten Frihavnen -Malmö.;

---------------------
:-(

Hej Steffen.

Tak for korrektionen.

Nåhhh- sejlet med. Det skulle vel så have kunnet lade sig gøre - født i 1938.

Byggeåret: 1900/1895 -- ja, ok. Er det "MALMÖ"s byggeår Du skriver om, må der være andre, der er forkert underrettet. Jeg var ikke selv tilstede, men har læst det et sted.

Jeg har haft store problemer med at identificere, jeg noterede ikke dengang, så det er herligt "at få sat navn på". Det har stået på "siden" i flere år - ingen andre har reageret ! ! !

Det er rettet.

Hilsen, TAK,
Erik V.
www.evp.dk

[image]

Jeg husker det ogå. Var selv 5 år i 56, og min far-som var svensker- jokede med at vi ligeså godt kunne have gået over Øresund ligesom hans forfædre i Gøngetiden :-D

Ole

OT billeder fra Samlingsportalen af Ångfärjan Malmö :

http://www.samlingsportalen.se/getitem-record?PID=SE_SJM_FG_Jvm_KACA00853

http://www.samlingsportalen.se/getitem-record?PID=SE_SJM_FG_Jvm_KACA00857

mvh Rolf Berg

Ja det var næsten et spøgelsesskib.Min far og mig var vist nærmest de eneste passagerer. Oftest tog vi den hjem om søndagen hvor det i en periode den tyske Københavnekspress, motortogsættet, til Hamburg ved ca 18-tiden i Frihavnen.

Ole

Og det var specielt de ældre i familien der benytte Frihavnsfærgen husker jeg, men mig bekendt har der aldrig været mere end een passagerfærge i drift af gangen selv da det gik bedst? Så det andet leje var vel nærmest overflødigt.

Ole

Så det andet leje var vel nærmest overflødigt.

Kære Ole

Jeg synes nu ikke, at det er så underligt, at man byggede et reservefærgeleje ved en ret væsentlig international færgeoverfart. Jeg finder det faktisk ganske logisk. Så sent som i 1982 blev der da også sejlet med to færger for at få has på en ophobning af godsvogne.

Men du bør nok læse Torben Nellemanns: Jernbanefærger på Øresund og Strelasund. ISBN 87-87-050-25-0.

Der kan du blandt meget andet spændende læse, at færgerne på frihavnsruten - f.eks. Malmöhus - principielt havde facon som storebæltsfærger, og der kom jævnligt afløserfærger fra Storebælt.

Men Drottning Victoria og Konung Gustav V havde - meget logisk - facon som på Trelleborg-Sassnitz, og derfor ombyggede man det østlige leje (leje2) i Frihavnen så de kunne være dér.

Så overflødigt: Mon dog.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Undskyld. Det var først i 86. Så der må have været en overgang mellem Malmøhus ophør og Danlink.

Ole

Og det var så heller ikke rigtigt. Malmøhus sejlede helt frem til 86 (alene?) indtil Danlink åbnede samme år.
Passagertrafikken ophørte i 75 og så var det H-H for resten.

Ole

Og det var så heller ikke rigtigt.

Kære Ole

Jeg har læst dine tre (sic!) svar på mit ene indlæg.

Jeg bestyrkes i min formodning om, at du kunne gøre dig selv, mig (og måske også andre?) en stor tjeneste ved at klikke på dette link:

https://bibliotek.dk/da/search/work?search_block_form=&select_material_type=bibdk_f...

Tryk derefter på "Vælg og bestil"-knappen, udfyld formularen og send den af sted.

Allerede nu kan jeg dog betro dig, at det ifølge Nellemann var Sjælland (ex Dronning Ingrid), der hjalp Malmöhus med at rydde op på sidesporene i 1982. Det var i øvrigt i august, og trafikken stod på i et par uger, skriver han.

Hvad angår din undren over de få passagerer på Malmöhus, finder jeg det ikke svært selv at gætte mig til, hvorfor en rute med så afsides anløbssteder som Frihavnen og Malmö F taber kampen om landgangspassagerer til en rute, som både har centrale kajpladser ved Skeppsbron og Havnegade og langt hyppigere afgange.

Men lad os vende tilbage til sagen, når du har læst bogen. Jeg tror ikke, du har mange spørgsmål tilbage bagefter.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Tak for svar. Har bestilt bogen. Kendte den ikke.

hilsen Ole

...
Men Drottning Victoria og Konung Gustav V havde - meget logisk - facon som på Trelleborg-Sassnitz, og derfor ombyggede man det østlige leje (leje2) i Frihavnen så de kunne være dér.
...
Hans-Henrik Landsvig

Måske var det en af dem, som jeg engang i 1950'erne kom retur med fra Malmø en aften. Det var en kæmpestor anderledes og gammel færge, som den aften afløste Malmøhus. En enkelt ting som jeg husker fra den, var en række af flystole på et af de langsgående sidedæk.

- og ja det var en noget lang gåtur om morgenen fra sporvognen på Strandboulevarden gennem den grå frihavn ud til Malmøhus for en lille knægt.

Min fader var tidligt skilt fra min moder og var flyttet til Limhamm. Derfor var jeg mange gange på tur derover i 1950'erne.

De skønneste minder har jeg dog fra de fantastiske dampskibe der sejlede inde fra Havnegade og som vi oftest sejlede med.

Man kan se nogle af dem og de alenlange ventekøer i Havnegade hvis man inde på DJM's billedarkiv:

http://jernbane.vps.powernet.dk/#1499966959677_0

skriver Havnegade i søgefeltet.

Måske var det en af dem, som jeg engang i 1950'erne kom retur med fra Malmø en aften. Det var en kæmpestor anderledes og gammel færge, som den aften afløste Malmøhus. En enkelt ting som jeg husker fra den, var en række af flystole på et af de langsgående sidedæk.

Hej Peter

Fine billeder.

Desværre fik jeg aldrig selv sejlet med færgerne fra Frihavnen, så jeg kender ikke skibene indefra.

Før omtalte Nellemann er meget kritisk i sin beskrivelse af Malmöhus, som kom i trafik i 1945.

Det var galt nok, at maskineriet fik hele skibet til at vibrere, men der var kun to spor - endda lovligt korte.

Man gætter vist ikke helt forkert på, at hvis svenskerne i stedet havde bygget en tresporet, mere storebæltsagtig færge, var der nok blevet sendt mere trafik ad ruten.

Rangeringen havde i hvert fald kunnet fremmes, hvis de længste af boggievognene kunne komme på et midterspor unden skarpe kurver - som det skete i Helsingør og Helsingborg.

Og så har jeg i øvrigt tilladt mig at præcisere trådens overskrift.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Og mere og mere gennemgående personvognsmateriel blev jo overført til H-Hoverfarten og jeg tror det ophørte helt til sidst. Husker kun godsvogne fra rutens sidste tid (Malmøhus).
Vel svarende til overførsel fra Rødby Havn da Fugleflugslinien åbnede og Gedser kun bibeholdt ruten til Warnemuende.

Ole

Og mere og mere gennemgående personvognsmateriel blev jo overført til H-Hoverfarten og jeg tror det ophørte helt til sidst. Husker kun godsvogne fra rutens sidste tid (Malmøhus).
Vel svarende til overførsel fra Rødby Havn da Fugleflugslinien åbnede og Gedser kun bibeholdt ruten til Warnemuende.

Ole

Tror og husker .....det kan vi andre ikke bruge til noget. Der findes en hel del litteratur om emnet (emnerne) og ville det ikke være en ide at få støvet hukommelsen lidt af, ved at læse disse bøger?

Helt enig. Har selv adskillige bøger om emnet, men kan stadig ikke blive klog på det evt paradox:

Hvis overfarten periodevis var en succes med stor passagertilstrømning kan jeg stadig ikke finde dokumentation for evt mere end een færge i drift ad gangen- ptimært Malmøhus og periodevis afløserfærge stadig før Danlink.

Ole

Hvorfor "Lille Kyst"? Københavns Frihavn (Frihavnsstationen) med tilhørende sporareal er vel blot en del af Frihavnens sporareal forbundet med Østerport station med flere forbindelsesspor. Ikke nogen særskilt bane!
Selve navnet Frihavnsbanen er Lersøen - Østerport.
Hilsen fra Holger i Hedehusene :-) ;-) :-)

Hvorfor "Lille Kyst"? Københavns Frihavn (Frihavnsstationen) med tilhørende sporareal er vel blot en del af Frihavnens sporareal forbundet med Østerport station med flere forbindelsesspor. Ikke nogen særskilt bane!
Selve navnet Frihavnsbanen er Lersøen - Østerport.
Hilsen fra Holger i Hedehusene

.
"Lille Kyst" er et til lejligheden opfundet navn. Ikke hørt før - og forhåbentlig heller ikke fremover ......

nej. Det var nærmest tænk som en spøgfuld betegnelse. :-P

Ole

nej. Det var nærmest tænk som en spøgfuld betegnelse.

PU, ha - det er godt at du ikke mente det alvorligt. Du er taget til nåde ;-) :-) :-)

Hermed, gamle ole, med garanti et par fotos, der ligger længere tilbage, end dine egne erindringer rækker - trods alt:

[image] Frihavnen 1905 MfS 000018990. Lokomotivet er Hs 362.

[image] Frihavnen MfS 000023369.

Billederne findes hos Museet for Søfart (MfS) (CC-BY-NC-SA), hvorfra de kan hentes i store formater. Færgen er H/S Kjøbenhavn, der besejlede ruten 1895 - 1923.

M.v.h.
Niels

og overordnet set har øresundstrafikken vel altid været noget "grumset"
DSB/SJ konkurrede nærmest med sig selv med De store både fra Havnegade-passergerer og lidt biler- og HH-overfarten-tog og biler- og sidenhen bilfærger Dragør lindhamn, foruden et utal af små og store private selskaber både passager og bilfærger. Ikke mindst LB-færgerne på HH.
Historisk set virker det som om DFDS har været på alle DSB/SJ/DRs ruter føe jernbaneselskaberne selv var der.

Ole

Historisk set virker det som om DFDS har været på alle DSB/SJ/DRs ruter før jernbaneselskaberne selv var der.

Af den enkle årsag at DFDS (og de rederier det blev samlet af) sejlede mellem de fleste danske havnebyer længe før ordet jernbanefærge var opfundet..

Lige netop. En slagd DSB på havet indenrigs og nærmeste udenrigs. (os som SAS senere blev det i luften)
Bornholm var nok eneste destination de ikke havde med, men jeg har læst at Tiegten havde været ude og sondere terrænet.

Ole

Og så glemte jeg flyvebådene som jo også var DSB/SJ, D/S Øresund

Ole

Der var også Marina af Snekkersten. :-)

[image]
Sundbus Erasmus i baggrunden.

[image]
Lille hyggelige Carola.

Mvh
Georg

Ja, og SFL var så det jeg kaldte LB, en tidligere betegnelse. Svenske færger, muligviis norsk -Sundbusserne?.
SFL/LB samarbejde vist med DSB på HH der udelukkende var DSB-færger. Havnegaderuterne var halv DSB og SJ både og Dragør-Linhamn rent SJ-færger, som jeg husker det.

Ole

Og konklussionen mht antal samtidig sejlende personfærger mm må så være at der aldrig har været mere end een af gangen på Frihavnsfærgen. (Ej heller i "De gode tider"

Ole

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum