Lukkede godsvogne, der har været åbne (4 ill.)

af Niels Munch, 7/10 2017, 16:46 (2398 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 7/10 2017, 17:02

God dag i forum,

Interessen for dette indlæg om danske, spidstagede godsvogne har givet mig den optimistiske opfattelse, at der en regnfuld lørdag måske kan være interesse for lukkede godsvogne, der er født som åbne.

Omkring forrige-forrige århundredskift var typen "højsidet, spidsgavlet åben godsvogn med presenningbom" ret udbredt, også ved privatbanerne. Et behov for lukkede godsvogne gjorde, at mange af disse vogne blev ombygget til lukkede vogne, ved Hammelbane-eksemplet med spidstag.

Andre baner var en anelse mere radikale og lod vognene forsyne med traditionelt, buet tag. Vi har tidligere i det andet forum og som repræsentant for denne løsning set på KSB QA 176. Om KSBs QA-vogne findes flere data samt en tegning på Per Topp's side her: http://www.toppsmagic.dk/drm2/d010ha11.pdf - (pdf side 16 - 18). Vognene blev aldrig optaget hos DSB.

Også Aalborg-banerne havde denne type godsvogn, hvoraf man lod en del ombygge til lukkede. Her skitse af en sådan vogn som åben:

[image]Aalborg K-vogne (APB-DRM).

Det ses på numrene, at de fandtes ved alle 3 privatbaner derååp'. Og ombygningen til lukkede vogne med det sigende litra "KL" vil fremgå af disse tillæg til banernes 1923-driftsmaterielfortegnelse: http://www.jernbanearkivalier.dk/apb-materiel/apb_driftsmateriellet_1923_tillaeg-1-9.pdf .

Og hvordan så disse vogne så ud efter ombygning:

[image]FFJ KL 511 i Hadsund 18.07.1961 (nm)

Pæne, harmoniske godsvogne i Aalborg-banernes blå-grå bemaling. Repræsentanter for de øvr. 2 baner skal ikke mangle:

[image]AHB KL 2531 i Sæby 1966 (foto: Preben Nørgaard).

[image]AHJ KL 4543 i Dronninglund 1966 (foto: Preben Nørgaard).

At der stadig var KL-vogne i drift i "vore unge dage" ses i denne APB-DRM af 1957: http://www.jernbanearkivalier.dk/apb-materiel/apb_materiel_skema_1957.pdf .

Af andre baner, der lod åbne vogntyper ombygge til lukkede, kan nævnes HHJ og NPMB. Find evt. selv flere og hæng dem gerne på denne tråd.


Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak