HF 130 C diesellok (7 fotos)

af Niels Munch, 19/1 2018, 14:20 (2289 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 19/1 2018, 15:16

Hallo i Forum,

Der dukker til stadighed nyt (for mig) op på www.arkiv.dk - f.eks. dette (klik på billedet for opr. størrelse):

[image]Udvinding af brunkul ved brunkulslejerne ved Linnebjerg, Sunds. Årstal: 1951. Fotograf: Hugo E. Madsen. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv i Herning - Nummer: B16541.

Brunkulseventyret i Sunds efter 2.VK var kortvarigt, idet de gode kul lå dybt - under grundvandsniveauet, og man opgav at pumpe. Der var ellers tilvejebragt solidt tysk materiel, bl.a. i form af AEG-kæmpegravemaskinen, samt - som det også ses på billedet - (mindst) et Heeresfeldbahnlok type HF 130 C. Det viste lok, der tilsyneladende har mistet den midterste koblede aksel, er p.t. "ukendt"; men Tiefbauunternehmung Dr. Ing. Joachim Rathjens, vi bl.a. kender fra fæstningsanlægget i Oksbøl, nævnes i f.m. Sunds.

Medens Bent Hansen/IBK forsker i emnet, vil jeg fabulere lidt over mit eget møde med et HF 130 C. Det bringer os til Østrig i juni 1977, hvor familieferien var henlagt til et hotel i Schüttdorf, 750 m fra Pinzgauer Lokalbahn's depot Tischlerhäusl i Zell am See's sydlige udkant:

[image]

[image]ÖBB 2092.02 rangerer med overføringsvogn ÖBB WW 89684 i Tischlerhäusl 20.06.1977 (nm).

Junior (knap 3 år) og jeg var travet derover, medens pigerne dyrkede hotellets svømmepøl, og vi blev hurtigt enige om, at det i den grad var en "fin fut", så junior skulle med på det 3. billede:

[image]Munch junior og ÖBB 2092.02 i Tischlerhäusl 20.06.1977 (nm).

Efter krigen var der samlet en del 750 mm Heeresfeldbahn materiel i Mittersill på Pinzgauer Lokalbahn, bl.a. dette HF 130 C lokomotiv bygget af Gmeinder 4199/1944. Amerikanerne, som havde beslaglagt dette materiel, solgte ud af materiellet til privat- og industribaner samt ÖBB, der erhvervede loket i 1947, og fra 1950 stationerede det i Zell am See:

[image]ÖBB 2092.02 i Tischlerhäusl, 03.05.1962, foto: Joachim Claus - Bildarchiv der Eisenbahnstiftung.

Omsporingen 750 mm => 760 mm var intet problem; nogle lok var oven i købet bygget, så de kunne omspores til kapspor. ÖBB 2092.02 har her creme/rød bemaling, og det større førerhus samt anden modernisering (vacuumbremseudstyr (!)) og blodorange ÖBB-lakering kom til senere i 1962. Loket findes endnu, blot i regie af Salzburger Lokalbahn, som driver banen siden 01.07.2008.

Denne robuste smalspormaskine (600 mm - 1067 mm) blev produceret i ca. 350 eksemplarer og af flere fabrikker:

[image]HF 130 C - Windhoff fabriksfoto.

Et pænt antal har "overlevet", se denne oversigt: http://heeresfeldbahn.de/lokomotiven/deutschland/hf_130_c/index.html - sågar nogle ombygget til normalspor. Se evt. også: http://www.rangierdiesel.de/index.php?view=fahrzeuge&object=HF+130+C&nav=140615... .

Men som sagt: Loket i Sunds er p.t. "ukendt", men er dog et alibi for nu at køre med typen på en dansk insustribane på modelbaneanlægget. BEMO har fremstillet typen i H0e, ligesom den findes hos LGB.

Og jeg fik "taget hul" på Pinzgauer Lokalbahn, hvorfra jeg ved lejlighed vil scanne nogle flere 1977-dias.

[image]ÖBB 2092.02 i Tischlerhäusl, 20.06.1977 (nm).


Bedste hilsener
Niels

HF 130 C diesellok (7 fotos)

af Bent Hansen, 19/1 2018, 21:59 (2288 dage siden) @ Niels Munch

Hej.
Jeg tvivler på, at jeg får løst gåden om ex militæbanelokomotiverne. Jeg har været i gang før, dengang der kun var fodpost. Hvis tyskerne ikke har styr på deres lokomotiver, kan jeg ikke stille meget op med et lokomotiv, der var på et toårigt udvekslingsophold her i landet.

Mit egentlig problem var også, at Fiskbæks såkaldte store vogne på 16 m3 pludselig dukker op i Herningarkivet i Herning by angivelig fra brunkulsfiaskoen i Sunds, hvor de ikke ses på nogle af de mange fotos herfra. Jeg kviede mig ved at tro, at den tyske entreprenør først tog sine Fiskbæk-vogne hjem til Tyskland, og så sendte dem til Danmark igen et årstid senere, men det hænger nok sammen således.

I Fiskbæk-sagen har jeg også spurgt og selv søgt som en gal efter Skagensbanens smalsporede nr. 2 s skæbne.

Jeg kan intet bevise, men jeg hælder lidt til Rishøj Mosebrug, der i forvejen havde et metersporlokomotiv.

Det gamle Risdallejes arvtagere havde et damplokomotiv til at pumpe vand helt til 1930. Det kunne jo så være Kalle, der "forsvinder" med Risdallejet salg 1920. Lokalarkiverne har ikke fotos derfra, og de henviser mig til min mangeåroge medarbejder og brunkulsekspert.

Noget Risdal eller Rishøj mergel er stadig ikke fundet og har næppe eksisteret.

Skulle der komme nyt i sagen, kan den følges også på bentsbane.dk

Mvh. BH.

HF 130 C diesellok (7 fotos)

af Bent Hansen, 20/1 2018, 11:32 (2288 dage siden) @ Niels Munch

Hej.

Jeg havde håbet, jeg havde haft nyere litteratur, men intet af den gennemgår systematisk de militære HF 130 C eller andre smalsporede værnemagtsmotorlokomotiver. Til gengæld faldt jeg over et par eksemplarer af typen. Begge tilsyneladende Gmeinder, der ikke helt ligner Rathjens brunkulsmaskine. Måske kan andre bøger om en anden lokomotivfabrik end Gmeinder oplyse noget om salg til Rathjens? Jeg har flere lokomotivfabriksbøger, men der er ikke bid heller. (Karlsruhe og Windhof, men ikke jer har ikke bøger om O&K, Deutz, Jung, Krauss osv.)

[image]

HF 130 C, Gmeinder 13808/1943. Efter krigsafslutningen gik den til IRR, Den internationale Rhinregulering, hvor den stationeredes i den schweiziske del. Efter det her var udtjent, købtes det af det kommunale jernbanemuseum i Oberrittersgrün i Erzgebirge, hvor jeg så det 1993. Jeg har noteret at der stod endnu et lokomotiv (af typen?) men dataløst. Et tredje skulle være gået til Jöhstadt. Her var jeg nu ikke.

[image]

Jeg har noteret Köf 6003, Gmeinder 4205/1944. Sammenlig dataene ovenover. der er noget galt! Endvidere stod der 1944 - 45 på lager hos den tyske værnemagt. 1945 - 65 Jüterbog - Luckenwalde Kreisskleinbahnen som DR Köf 6003. fra 1965 til Rügensche Kleinbahn med skiftende numre, DR 100 901, DR 199 001, DB 310 901 og sidst RüKB Köf 6003, Sidst set i 2001, hvor den var under renovering og som på billedet i fotomaling, som det så fint hedder.

Mvh. BH.

HF 130 C diesellok (7 fotos)

af Niels Munch, 20/1 2018, 12:56 (2288 dage siden) @ Bent Hansen

Hej Bent,

Tak for billeder! Læsere må meget gerne hænge flere HF 130 C-billeder på denne tråd.

Nummeret "13808" er det Heeresfeldbahn-nummer, der blev tildelt Gmeinder F.nr. 4005 fra 1943.

Det andet lok, du har set i Oberrittersgrün, må være Gmeinder 4233/1946, nu på Rügen.

Om Köf 6003 hersker nogen nummerusikkerhed; "Gmeinder 4205" anses som fejlagtigt, og man henregner loket til Deutz byggeserie 36610-36614 fra 1942.

Lokomotivet, du nævner, der var hos Preßnitztalbahn i Jöhstadt, er Gmeinder 4234/1946, nu hos en forening i Tjekkiet. Det var i Jöhstadt 06.1991 - 11.1993 og dermed væk, da jeg besøgte banen i 1994. Det har, ligesom de 2 fra Oberrittersgrün, en fortid hos Rheinregulierungsbahn.


Bedste hilsener
Niels

HF 130 C diesellok (7 fotos) Opdatering.

af Bent Hansen, 20/1 2018, 13:34 (2288 dage siden) @ Niels Munch

Hej igen.

Tak, så havde de alligevel ret i Jöhstadt. Gmeinder 4005 var en af tre ens HF130C ved IRR.

Mit foto fra Rügen viser ikke Köf 6003, men Köf 6001, selv om det ikke er til at se det. RüKB havde også Köf 6003. Også den har jeg foto af. Det følger, når jeg finder det, og skanneren vil.

Mvh. BH.

HF 130 C diesellok (+2 fotos)

af Niels Munch, 30/6 2018, 13:08 (2127 dage siden) @ Niels Munch

Tillad mig at fabulere lidt videre om møder med diesellok af Heeresfeldbahn typen HF 130 C:

[image]Rügensche BäderBahn Köf 6003 i Putbus 26.06.2018 (nm).

Köf 6003 kan som tidligere nævnt henføres til en Deutz f.nr. serie 36610 til 36614 fra 1942.

Köf 6003 og den lignende Köf 6001' tjente på RüKB-nordstrækningen i hhv. Bergen og Altenkirchen:

[image]Köf 6003 (Typ HF 130 C) wurde 1942 an das Oberkommando des Heeres (Berlin) ausgeliefert. Die Betriebsnummer "Köf 6003" erhielt sie erst mit Umbau auf 750mm Spurweite im RAW Dessau Anfang 1955. Das Foto entstand in Bergen auf Rügen. Während ihrer letzen Einsatzjahre wurde sie noch mehrfach umgezeichnet: Am 01.07.1970 in "100 902-6", am 01.01.1973 in "199 002-7", 1978 als Gerät in "100 902" für die Bahnmeisterei Göhren. Nach Instandsetzung mit Ersatzteilen der ausgemusterten "100 901" wurde sie 1985 zur "100 901" [2. Besetzung]. 1991 wieder in den aktiven Einsatzbestand übernommen, wurde sie in "199 001-9" umgezeichnet, 1992 zur "310 901-4". Nach Korrektur des Umzeichnungsfehler war sie als "399 703-8" unterwegs. Nach ihrer offiziellen Ausmusterung bei der DB AG wurde sie am 23.01.1996 von der Rügenschen Kleinbahn übernommen und ist seitdem wieder in ihrer Originalbzeichnung als "Köf 6003" im Einsatz.
Foto: Robin Fell 1967. Eisenbahnstiftung Bildarchiv.


Köf 6003 blev holdt i live med stumperne fra udrangerede Köf 6001'.


M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak