driften til "benzinøen" - Jernbanehistorisk forum

DSB stod jo for driften fra Gb via forbindelsesbanen til Amagerbro St og AB for driften til Kastrup (Dragør), men var det både DSB og AB der stod for driften mellem Amagerbro St øg øen, eller var det kun AB?

Ole

DSB stod jo for driften fra Gb via forbindelsesbanen til Amagerbro St og AB for driften til Kastrup (Dragør), men var det både DSB og AB der stod for driften mellem Amagerbro St øg øen, eller var det kun AB?

Hej Ole,

"Benzinøen"s officielle navn var Prøvestenen. Prøvestenen sidespor lå på Amager og var et privat sidespor til AB. Fra Prøvestenen PrS varetog Københavns Havnevæsen kørslen over Prøvestensbroen og ude på selve Prøvestenen.

[image]
Her rangeres tankvogne over Prøvestensbroen til Amager af Havnevæsenets traktor i september 1951 (Danmarks Jernbanemuseum/Københavns Foto-Service).

DSB stod jo for driften fra Gb via forbindelsesbanen til Amagerbro St og AB for driften til Kastrup (Dragør), men var det både DSB og AB der stod for driften mellem Amagerbro St øg øen, eller var det kun AB?

Hej Ole,

"Benzinøen"s officielle navn var Prøvestenen. Prøvestenen sidespor lå på Amager og var et privat sidespor til AB. Fra Prøvestenen PrS varetog Københavns Havnevæsen kørslen over Prøvestensbroen og ude på selve Prøvestenen.

Her rangeres tankvogne over Prøvestensbroen til Amager af Havnevæsenets traktor i september 1951 (Danmarks Jernbanemuseum/Københavns Foto-Service).

Tilsvarende var der en lang dæmning ud til Benzinhavnen, Københavns første egentlige oliehavn. Her er toget på vej fra Benzinhavnen mod land. Der er en lukket godsvogn efter F-maskinen, som afstandsvogn til rækken af brandfarlige jernbanetankvogne. Ud på Benzinhavnen benyttedes antagelige ligesom på Prøvestenen et vejkøretøj til rangering. Billedet, der er taget på badeanstaltenten Helgoland (den 3. i rækken), skyldes Holger Damgaard (Politiken) og er fra 1929.
[image]

Go´eftermiddag

Jeg kan nok ikke tilføje noget relevant m.h.t. trækkraft til/fra Prøvestenen, selvom jeg i en periode faktisk var oliesheik i BPOK A/S og havde en turnus på Prøvestenen.

Har fyldt jernbane olietankvogne én mas (selvom usundt startede man karrieren fra bunden), men som jeg husker det, var det udelukkende olieprodukter/smøreolier. Den normale transport med benzin og diesel/fygas skete med lastbil tankvogne og hvor chaufføren normalt selv var ansvarlig for lastning. Nå, ja, forskellen på diesel og fygas var betalingsslippen man satte i tælleren!

Det var normalt IKKE de store tankere der lossede på Prøvestenen, men det man begyndte at kalde ”Produkttankere”, altså med et normalt færdigt produkt. Og dette gjaldt også for de andre af ”søstrene” på Prøvestenen (Esso, Shell, Caltex, Gulf og så har jeg sikkert glemt en). Fælles for de forskellige selskaber var, at de største, hver havde en ”blandingscentral”, hvor (smøre)olie blev tilsat additiver i store åbne kar til de forskellige vidunderprodukter, man kunne hælde i motorer mv., føj for en sødlig vammel stank og så i 30 graders varme indendøre!

En måske lille morsomhed. Havde man tidligt om morgenen været ude (sejlet ud i en barkasse) på en tanker i Øresund og taget prøver (flammepunkt) og det ikke var iorden, blev hele skidtet normalt solgt til et lille ”secund hand” oliefirma ved navn ”Kuwait Olie”.

Altså blev smøreolier og svær fuel (næsten asfalt) normalt transporteret i jernbanetankvogne, mens benzin, diesel/fygas og let fuel blev transporteret i lasttankvogne. Petroleum var dunket i plastikdunke og transporteret på paller på lad lastvogne. Og så kommer titusind kroners spørgsmålet, hvordan blev jernbanetankvognen transporteret til og fra Prøvestenen? Jeg kan (Bandeord) ikke huske det, jernbane tankvognene stod der om morgenen og blev flyttet om aftenen/natten, i hvert tilfælde BP. MULUIGVIS kan jeg erindre en traktor skubbe/hive en tankvogn, men jeg er ikke sikker. Men et lokomotiv har jeg aldrig set.

Om det var den største del af produktionen, der forlod Prøvestenen pr. lastbils tankvogn ved jeg ikke. Men en kæmpestor del blev sendt med Danmarks første olieledning (pipeline) ud til ”Hydranten” på Kastrup Lufthavn. Det var JP4 jetfuel (rygning mindst et par meter væk????!). Drivmiddel til de dengang færre og færre ”prop fly” med stempelmotor, skete via lastvogne og nogle gange med specialtransport. Lykken var at være chauffør (havde jo "kort til 55 tons kampvogn") på en ANTAR eller Commer trækker med Rolls Royce benzin motor, trærettet stort som på et sejlskib, omvendt kobling/bremse og dobbelt udkobling, INGEN synkromes. DEN gav respekt blandt alle Folkevognene, Opler og Forder på vejen derud (og en selv, den gav også sved på panden, det udyr).

Nå, ja, Prøvestenen er bygget på ”Prøvestenen”, der var et sænket flådeskib, hvorpå der blev bygget et kanonbatteri, der VISTNOK deltog i Slaget på Reden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Inde "på land" lå BP GAS og MÆRSKs "Pyrolyse værket" (den med flammen i toppen af et af "Crakningstårnene"). HER var der jernbanetankvogne og der blev rangeret med lokomotiver hvad det så end var i 1968/69.

Tilsvarende var der en lang dæmning ud til Benzinhavnen, Københavns første egentlige oliehavn. Her er toget på vej fra Benzinhavnen mod land. Der er en lukket godsvogn efter F-maskinen, som afstandsvogn til rækken af brandfarlige jernbanetankvogne. Ud på Benzinhavnen benyttedes antagelige ligesom på Prøvestenen et vejkøretøj til rangering. Billedet, der er taget på badeanstaltenten Helgoland (den 3. i rækken), skyldes Holger Damgaard (Politiken) og er fra 1929.

[image]

Her:
[image] "Lavt" målebordsblad, kilde: historiskatlas.dk

[image] Luftfoto (udsnit): KB, NO-0323_01

- man fristes: næsten til et lille havnediorama........hvis man er til legetøjstog :-P

DSB kørte kun til Islands Brygge og langs havnen. De godsvogne, herunder tankvogne til bl.a. Prøvestenen blev kørt videre fra Islands Brygge af Amagerbanens lokomotiv(er). De sidste mange år alene af AB5 diesellokomotiv - blåmalet kendt fra bl.a Olsenbanden film.
Torben

DSB kørte kun til Islands Brygge og langs havnen. De godsvogne, herunder tankvogne til bl.a. Prøvestenen blev kørt videre fra Islands Brygge af Amagerbanens lokomotiv(er). De sidste mange år alene af AB5 diesellokomotiv - blåmalet kendt fra bl.a Olsenbanden film.

Det er ikke korrekt, Torben. DSB kørte helt frem til overleveringssporet ved Amagerbro Station. Overleveringssporet hed oprindeligt "Station Kløvermarksvej", og banen fra Islands Brygge til Kløvermarksvej hed Kløvermarksbanen. AB 1 kørte ikke mellem Amagerbro Station og Islands Brygge. Den kørte kun på Amagerbanen, indtil kørslen efter DSB's overtagelse af AB overgik til at ske med MH hele vejen fra Godsbanegården til Kastrup og AB 1 blev solgt til LJ.

Hej Morten
Jeg har boet på Islands Brygge fra 1952 til 1967 og efterfølgende kommet der frem til 1972. Jeg har aldrig set andre lokomotiver på strækningen fra Islands Brygge bagom FDB og til Vermlandsgade end Amagerbanens og husker kun AB5. (Indkøbt 1956).
Som jeg husker det overtog AB5 godsvogne på selve Islands Brygge udfør sandsugerfirmaet Carl Nielsen lige inden Langebro.
Torben

Hej Torben

Du husker ikke helt rigtigt. Diesellokomotivet hed AB 1. Normalt kørte det kun til Amagerbro st., så kom Mh-en og hentede vognene. Som barn, da der var sporvogne, husker jeg kun vi har holdt for DSB lokomotiver ved overskæringen i Amager Boulevard.

Hilsner Keld

PS. Vil ikke afvise, at AB 1 en enkelt gang har hentet vognene på Islands Brygge, jeg kom der jo ikke hver dag.

Hej Keld
Ja det var AB1 som var det blåmalede diesellok som Amagerbanen brugte i mange år og senere endte hos Lollandsbanen - ikke som jeg fejlagtig skrev AB5 som var et damplokomotiv.

Jeg så dette lokomotiv mange gange især efter vi flyttede til området ved Italiensvej.
Men måske har jeg taget fejl - jeg erindrer dog ikke at der kørte hverken MH eller F / Q-maskiner fra DSB bag om FDB og Hærens Materieldepot på Artellerivej. Udover nogle gastankvogne, var det faktisk ikke ofte der kom tankvogne den vej. I slutningen af 50*erne og i 60'erne var det nok allerede overgået til lastbilerne. Dem var der til gengæld mange af og de holdt ofte i kø ved indkørslen til Prøvestenen.
Torben

Hej Morten
Fandt på evp.dk en sporoversigt med angivelse af såvel DSB som AB spor ved Uplandsgade / Vermlandsgade. Så jeg vil ikke afvise at der kan have kørt DSB lokomotiver helt dertil. Men jeg erindrer aldrig at have set andre tog fra omkring 56 og frem til 72 end AB5. Passerede min. 2 x dagligt sporet enten på Artillerivej eller på Amager Fælledvej og kunne fra skolen på h.h. Amagerbro såvel som på Peter Vedelsgade skole (Lille amagerbroskole) ofte se toget kommer kørende. Har også mange gange ventet på at det passerede til og fra skole. Og "aldrig" set noget DSB lokomotiv køre på strækningen.
Så har de kørt der kan det ikke være særlig ofte.
Torben

Hej Torben,

Hvor du har boet eller ikke boet og hvor du gik i skole, har ikke noget med din hukommelse at gøre. De to ting hænger ikke sammen. Lokomotivet AB 5 blev ikke købt af AB i 1956, men blev ophugget i 1956. Naturligvis har AB 1 kørt på strækningen, bl.a. når den skulle til eftersyn på Centralværkstedet, men Kløvermarksbanen var en DSB-strækning, og den blev i det daglige trafikeret med DSB F-maskiner, indtil DSB indsatte MH-lokomotiver på strækningen, primært de tre af Henschel-typen, som DSB satte i drift i 1958.

Det lokomotiv, Torben husker som "AB5", kan meget vel have været Henschel prøve-/lejelokomotivet, der var blåmalet, og som først blev ommalet og litreret DSB MH 203, efter at MH 201 og 202 var leveret.

M.v.h.
Niels

Det lokomotiv, Torben husker som "AB5", kan meget vel have været Henschel prøve-/lejelokomotivet, der var blåmalet, og som først blev ommalet og litreret DSB MH 203, efter at MH 201 og 202 var leveret.

Det er meget muligt, men tre måneder i efteråret 1957 gør ligesom en enlig svale ingen sommer.

Det lokomotiv, Torben husker som "AB5", kan meget vel have været Henschel prøve-/lejelokomotivet, der var blåmalet, og som først blev ommalet og litreret DSB MH 203, efter at MH 201 og 202 var leveret.

Det er meget muligt, men tre måneder i efteråret 1957 gør ligesom en enlig svale ingen sommer.

Ikke desto mindre erindrer jeg selv at have forvekslet DH440 med AB 1, netop på grund af farven. Og barndommens erindringer tager som bekendt "sine dimensioner".

Det lokomotiv, Torben husker som "AB5", kan meget vel have været Henschel prøve-/lejelokomotivet, der var blåmalet, og som først blev ommalet og litreret DSB MH 203, efter at MH 201 og 202 var leveret.

Det er meget muligt, men tre måneder i efteråret 1957 gør ligesom en enlig svale ingen sommer.

Ikke desto mindre erindrer jeg selv at have forvekslet DH440 med AB 1, netop på grund af farven. Og barndommens erindringer tager som bekendt "sine dimensioner".

Ja, det har du ret i. Jeg husker min barndoms MH'ere på sporene ved "Penalhuset" langs St. Møllevej i 1960'erne som ubetinget grønne. Og den sære stykgodsekspedition med "pakhus" indrettet i en af AB'S gamle E-vogne, med en tilbygget veranda i wild west-stil. Og den hensmuldrende kulbænk henne ved lokomotivremisen, lige bag ved de gamle hangarer af træ på flyvepladsen, hvor dansk flyvnings første år havde udfoldet sig. Guderne må i øvrigt vide, hvor meget asbest det var i pladerne på den grå eternitbyggede motorvognsremise. En dag var også den borte. Da DSB havde overtaget baneni 1975 blev der gradvist ryddet op i alle de spændende bygninger og skure. Som om det ikke var trist nok, da jeg oplevede en af AB's to F-maskiner i aktion langs Vermlandsgade en enkelt gang og så aldrig så den mere. Det har tidspunktet taget i betragtning nok været AB F8 og ikke dens kortvarige efterfølger. Næppe heller AB 6. Joeh, også Amagerbanen var der noget ved, selv om det var en "sær" bane.
Og vognene til Prøvestenen, som AB's godstog hentede og bragte fra Havnevæsenets overleveringsspor ved siden af det gamle krudthus, omtrent der hvor Amager Strandvej begyndte. Havnevæsenet traktor oplevede jeg derimod aldrig at se i aktion. Det var ikke hver dag, at der var vogne til Prøvestenen. Tankbiler var der derimod masser af. De kørte i tætte stimer morgen og eftermiddag.

DH 440 ankom til Aarhus den 15/1 1958 og blev straks i tiden derefter prøvet på 4. og 5. plads og fra 25/2 benævnt MH 203. Den 27/6-58 gik turen til Nyborg og den 20/9 til Padborg.

Mvh
Georg

DH 440 ankom til Aarhus den 15/1 1958 og blev straks i tiden derefter prøvet på 4. og 5. plads og fra 25/2 benævnt MH 203. Den 27/6-58 gik turen til Nyborg og den 20/9 til Padborg.

Mvh
Georg

Hej Georg.

Kan det mon passe, at det er DH 440, jeg har set i plantog på Assensbanen ?.
Jeg mener at huske, der var en artikel i Fyns Tidende ang. prøvekørsel af "et blåt diesellokomotiv".
Og en morgen kom det med returløbet fra godstoget, i retning mod Tommerup.

Mvh.
Poul.

Hej Poul
Du har ret, den var på Assensbanen. Uha, når det gælder lokomotiver, kan man roligt sige, at der ikke noget værre end datoer. :-D :-D
Allerede den 8/11 1957 ankommer DH 440 til Nyborg med færge 25, og bliver straks prøvet i rangerturene 2, 4, 5 og 6 dog efterhånden mest som 4. maskine. Nyborg havde på det tidspunkt 9 F-maskiner til de 7 rangerture. Fra 26/11-57 dagligt på Assensbanen og tognumrene er 4001-103 rang 4112-4107 rang 2120-2084. jeg tolker turen som Ng-Tp-Ac-Tp-Ac-Tp-Ng. Det er faktisk DF-turen 440 bliver indsat i. Jeg har ikke vinterkøreplanen 57-58, men DF turen udgik fra Odense. Assenskørslen varede frem til 7/12-57. Derefter ved jeg ikke noget før DH 440 dukker op i Aarhus og kører parløb med den helt nye MT 151 på 4. og 5. plads (lev. 20/12 1957) det meste af det næste halve år. Mt 151 var til reparation hos Freichs i april-maj. MT 151 var i Nyborg fra 22/5-58 til 20/6 derefter Odense. MH 203 bliver afløst af MT 151 i Nyborg den 13/9 1958.

Mvh
Georg

Tak for god info om DH440.

Et billede af søstermaskinen MH 202:

[image] DSB MH 202 med træk på Kalvebod Brygge på vej mod Amager en dag i 1966 (Preben Nørgaard).

CL-vognen blev videreført til Kastrup med AB 1. Dato og anledning fortaber sig; men da Preben var engageret i JS/DMJK, tilskriver jeg "udflugten" dem.

M.v.h.
Niels

Tak for god info om DH440.

Et billede af søstermaskinen MH 202:

DSB MH 202 med træk på Kalvebod Brygge på vej mod Amager en dag i 1966 (Preben Nørgaard).

CL-vognen blev videreført til Kastrup med AB 1. Dato og anledning fortaber sig; men da Preben var engageret i JS/DMJK, tilskriver jeg "udflugten" dem.

M.v.h.
Niels

----------------------------------

Hej Niels.

[image]
AB 1 med udflugtstog v/ Lindgrens Allé, 4. sept. 1966.
.
Erik V.
www.evp.dk og

http://evp.dk/index.php?page=stationer---amagerbro---oresundsvej og yderligere sider "derudaf".
.

[image]
.

Hej Poul
Du har ret, den var på Assensbanen. Uha, når det gælder lokomotiver, kan man roligt sige, at der ikke noget værre end datoer.
Allerede den 8/11 1957 ankommer DH 440 til Nyborg med færge 25, og bliver straks prøvet i rangerturene 2, 4, 5 og 6 dog efterhånden mest som 4. maskine. Nyborg havde på det tidspunkt 9 F-maskiner til de 7 rangerture. Fra 26/11-57 dagligt på Assensbanen og tognumrene er 4001-103 rang 4112-4107 rang 2120-2084. jeg tolker turen som Ng-Tp-Ac-Tp-Ac-Tp-Ng. Det er faktisk DF-turen 440 bliver indsat i. Jeg har ikke vinterkøreplanen 57-58, men DF turen udgik fra Odense. Assenskørslen varede frem til 7/12-57. Derefter ved jeg ikke noget før DH 440 dukker op i Aarhus og kører parløb med den helt nye MT 151 på 4. og 5. plads (lev. 20/12 1957) det meste af det næste halve år. Mt 151 var til reparation hos Freichs i april-maj. MT 151 var i Nyborg fra 22/5-58 til 20/6 derefter Odense. MH 203 bliver afløst af MT 151 i Nyborg den 13/9 1958.

Mvh
Georg

Tak Georg, for udredningen af DH 440´s optræden i det Vestfynske.
Så var det helt sikkert dette lokomotiv jeg var heldig at se.

Mvh.
Poul.

Og i forlængelse af det er der mit gamle spørgsmål om hvor mange F-henholdsvis MH der var allokeret til Bryggen og Amagerbro. Mine kilder er upræcise. Mener mindst 2 og max 3???. (var jo oftest "parkeret" ved det lille hus på gadesiden lige før forbindelsesbanen)
De betjente jo som bekendt hele strækningen fra Sukkerhuset i nord til Nokken i syd både på gade-og kajsiden herunder diverse sidespor til en række virksomheder samt forbindelsbanen til Amagerbro.

Ole

Jeg boede i "Svinget" i perioden 1979-1987, og da kørte kun Mh i de daglige tog.

Jeg kan bidrage med dette billede af Mh 383, der er på vej til at krydse Amagerfælledvej på vej hjem mod Bryggen.

[image]

Jeg boede i "Svinget" i perioden 1979-1987, og da kørte kun Mh i de daglige tog.

Jeg kan bidrage med dette billede af Mh 383, der er på vej til at krydse Amagerfælledvej på vej hjem mod Bryggen.

Hej MR,

Et dejligt foto, der fint illustrerer, hvordan det var. Det er som at være barn igen. Tak skal du have. :-) :-) :-)

Uden for emnet.
Hej Morten.
Har du en bror som hedder Steen?
Mvh
Mvh Torben

Uden for emnet.
Hej Morten.
Har du en bror som hedder Steen?
Mvh
Mvh Torben

Hej Torben,

Nix, jeg er enedreng. :-)

Ja ren nostalgi. Boede selv i Sundby fra 51. Der mangler bare manden med det røde flag der gik foran toget .

Ole

Og nu vi er i området.
Side/parallelsporet mellem Amagerbrogade og Vermlandsgade var vel rent "DSB-land". Blev det brugt dom "buffer" i forhold til selve godsst på den anden side af Vermlandsgade, eller som en slags "mini ankomst-afgangsrist"?
Sidste gang jeg så det anvendt var en "aftenparkering" af en lang række (Shell) tankvogne.

Ole

Nogen der ved hvor Syrevej ligger(lå). Kigger man i fortegnelsen over rutevogne der skulle passere Storebælt fra sommeren 1967 er der vogne fra Hamburg Waltershof og Hemmingstedt med bitumen til Syrevej/Prøvestenen. Der var rangertræk Gb-Syrevej kl. 7 morgen og kl.12.
Der var også gas fra Mærsk raffinaderiet med rangertræk Amagerbro-Gb.

Ups, opslag på EVP siger Syrefabriksvej selvfølgelig. Jeg er ikke så kendt derude, men nu bliver det jo pludselig spændende. :-D

Mvh
Georg

Nogen der ved hvor Syrevej ligger(lå). Kigger man i fortegnelsen over rutevogne der skulle passere Storebælt fra sommeren 1967 er der vogne fra Hamburg Waltershof og Hemmingstedt med bitumen til Syrevej/Prøvestenen. Der var rangertræk Gb-Syrevej kl. 7 morgen og kl.12.
Der var også gas fra Mærsk raffinaderiet med rangertræk Amagerbro-Gb.

Ups, opslag på EVP siger Syrefabriksvej selvfølgelig. Jeg er ikke så kendt derude, men nu bliver det jo pludselig spændende.

Mvh
Georg

----------------------------------------------

Hej Georg.

Du nåede at finde løsningen selv, men lige lidt opfølgning - måske for andre, der ikke heller har deres daglige gang på de kanter.

[image]
Amagerbanen, Syrevej station på Syrefabriksvej - næsten midt i kortet.
.
Ved anlægget af Metroen til Kastrup Lufthavn, blev stationsbygningen revet ned og vejen blev "skåret over" af Metroen, kun med en mindre undergang for fodgængere og cyklister.

Samtidig ændredes vejens navn for den del, der ligger nærmest Øresund til "Vægtergangen" - knap så dramatisk i forhold til jordforureninger m.v.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=syrevej---kastrup

[image] Øresundsvej st, Amagerbanen
.

Her en lille historie der ikke er med i min bog Et liv på maskinen.

De første MH lokomotiver MH 201-02-03 havde kun en kompressor, hvilket betød at de ikke var egnet til at køre større tog eller rangertræk med stort bremseluft behov, derfor blev de også fortrinsvis brugt i sydhavnen og på Amager.
Hver dag kørte vi fra GB til Amagerbro og ofte kørte vi ud til prøvestenen samt mod Kastrup for at hente og bringe vogne til henholdsvis Glasuld og Rockwoll samt BP kemi i Kastrup.
En af Amagerbanens lokomotivførere var efter DSB overtagelsen blevet rangerleder på Amagerbro, han vidste at jeg fiskede meget med garn og ruser. Under broen til Prøvestenen ligger nogle gamle ruser der har ligget længe fortalte han, vil du have dem samler vi dem op på tilbagevejen, jeg sagde ja og vi anbragte dem i et af skurene på Amagerbro, så kunne jeg hente dem en dag jeg var i bil til Amager.
Lidt reparation og de kunne fange ål i Roskilde fjord, hvor jeg fiskede og ikke i Øresund også kaldet Pløresund på den tid.

Hver dag kørte vi fra GB til Amagerbro og ofte kørte vi ud til prøvestenen samt mod Kastrup for at hente og bringe vogne til henholdsvis Glasuld og Rockwoll samt BP kemi i Kastrup.

Kære Peer

Bare et lille opklarende spørgsmål m.h.t. kørslen til Prøvestenen.
Kørte i over broen og hentede/afleverede vognstammer ved begyndelsen af øen, ELLER rangerede i rundt på selve Prøvestenen ved de forskellige selskabers områder og optog/udsatte vogne?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Vi hentede ved broen, hvordan vognene blev sat op til afgang ved jeg ikke.

Go´aften til Peer Pedersen.

Tak for dit svar hvilket jo betyder, at jeg som jeg mente, ikke har set et rangerloko på øen, kun en traktor flytte tankvogne.

Godnat og sov godt og endnu engang tak for et særdeles brugbart svar.

Steffen Dresler

Emnet har været berørt tidligere her.

Venlig hilsen Skjold Christensen

Kære Skjold Christensen

Jamen, det er jeg/vi jo godt klare over, men denne sætning - "Hver dag kørte vi fra GB til Amagerbro og ofte kørte vi ud til prøvestenen samt mod Kastrup for"...... skrevet af en DSB Lkf., der NETOP kørte på det tidligere AB spornet med litra Mh 201 m.fl., gjorde, at skrev som jeg skrev. Jeg kunne nemlig ikke udlede hvad "prøvestenen" betød, til broen, over broen til øen samt evt. også hente/udsætte vogne på øen?
Men det var altså til broens begyndelse hvor så KFA traktoren hentede/bragte vognene.

Og så lige en bemærkning til en bogie tankvogn, der tilsyneladende blev anvendt som lagertankvogn på øen, indtil den MULIGVIS blev skrottet på øen.
Til sidstnævnte vil jeg bare bemærke, at p.g.a. brand- og eksplosionsfaren var alene det at medbringe tændstikker/lighter UDENFOR nogle FÅ brandgodkendte bygninger, fyringsgrund PÅ STEDET, UANSET om man var arbejdsmand, forvalter, kontoransat eller chef.
Så jeg tror at vognen er blevet kørt væk fra øen og skrottet. Men intet er jo muligt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Og så lige en bemærkning til en bogie tankvogn, der tilsyneladende blev anvendt som lagertankvogn på øen, indtil den MULIGVIS blev skrottet på øen.
Til sidstnævnte vil jeg bare bemærke, at p.g.a. brand- og eksplosionsfaren var alene det at medbringe tændstikker/lighter UDENFOR nogle FÅ brandgodkendte bygninger, fyringsgrund PÅ STEDET, UANSET om man var arbejdsmand, forvalter, kontoransat eller chef.
Så jeg tror at vognen er blevet kørt væk fra øen og skrottet. Men intet er jo muligt.

Øøøh, hvordan har man så skrottet de udtjente lagertanke derude? Med hammer og mejsel? Eller er de også blevet kørt væk fra øen? Selvfølgelig har man kunnet bruge både svejse- og skærebrænderudstyr på Prøvestenen under kontrollerede forhold. Lagertanke etc. er generelt ikke utætte, og forbuddet mod rygning og brug af tændstikker har alene været møntet på, at både tændstikker og cigaretter af brugerne typisk i tankeløshed kastes bort i "vandpytter".

Kære Skjold Christensen

Jamen, det er jeg/vi jo godt klare over, men denne sætning - "Hver dag kørte vi fra GB til Amagerbro og ofte kørte vi ud til prøvestenen samt mod Kastrup for"...... skrevet af en DSB Lkf., der NETOP kørte på det tidligere AB spornet med litra Mh 201 m.fl., gjorde, at skrev som jeg skrev. Jeg kunne nemlig ikke udlede hvad "prøvestenen" betød, til broen, over broen til øen samt evt. også hente/udsætte vogne på øen?
Men det var altså til broens begyndelse hvor så KFA traktoren hentede/bragte vognene.

Hvilken KFA traktor? KFA i betydningen Københavns Frihavns-Aktieselskab (det senere KFS og CMP) har aldrig haft noget med Prøvestenen at gøre. Prøvestenens spornet hørte under Københavns Havnevæsen, ikke under Frihavnsselskabet.

Ok, ok, ok, det var en TRAKTOR, men ikke fra KFA selvfølgelig ;-) .

M.h.t. skrotning (brug af åben ild/svejseapparat mv.) kan jeg jo kun forholde mig til de regler der var på øen for personale og andet arbejde da jeg var der. Men som du selv skriver, var der jo både tanke og rørledninger, der skulle fremstilles/ændres/laves/repareres. Men der ved jeg - (var med til det) - at der var så mange sikkerhedsforanstaltninger før/under arbejdet/efter, at det næsten var umuligt at gennemføre og hele områder måtte ligge stille under arbejdet et sted.
Derfor tror jeg, at man har flyttet tankvognen og derefter skrottet den. Men som sagt, tiderne og reglerne ændrede sig jo hele tiden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ok, ok, ok, det var en TRAKTOR, men ikke fra KFA selvfølgelig .

M.h.t. skrotning (brug af åben ild/svejseapparat mv.) kan jeg jo kun forholde mig til de regler der var på øen for personale og andet arbejde da jeg var der. Men som du selv skriver, var der jo både tanke og rørledninger, der skulle fremstilles/ændres/laves/repareres. Men der ved jeg - (var med til det) - at der var så mange sikkerhedsforanstaltninger før/under arbejdet/efter, at det næsten var umuligt at gennemføre og hele områder måtte ligge stille under arbejdet et sted.
Derfor tror jeg, at man har flyttet tankvognen og derefter skrottet den. Men som sagt, tiderne og reglerne ændrede sig jo hele tiden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ja, og der er blevet meget mere "lys og luft" derude, siden Danmark gik over til at fyre med naturgas i stedet for olie. Prøv at sammenligne 1954-luftfotos med nuværende do. Store dele af området er ryddet for bebyggelse.

M.h.t. skrotning (brug af åben ild/svejseapparat mv.) kan jeg jo kun forholde mig til de regler der var på øen for personale og andet arbejde da jeg var der. Men som du selv skriver, var der jo både tanke og rørledninger, der skulle fremstilles/ændres/laves/repareres. Men der ved jeg - (var med til det) - at der var så mange sikkerhedsforanstaltninger før/under arbejdet/efter, at det næsten var umuligt at gennemføre og hele områder måtte ligge stille under arbejdet et sted.
Derfor tror jeg, at man har flyttet tankvognen og derefter skrottet den. Men som sagt, tiderne og reglerne ændrede sig jo hele tiden.

Skulle hilse og sige at reglerne for "hot work" stadig er en omfattede omgang....hvor papirgangen ofte tager længere tid end selve arbejdet.
Om det virker? Tja, i de mere end 15 år jeg har rodet med det (blandt meget andet) så har jeg endnu den første eksplosion/brand til gode.....
Dog har jeg en kæmpe fordel - jeg har adgang til iltfattig luft og ingen ilt, ingen forbrænding.
Jeg aner ikke om tankanlæg på land har inertgasanlæg, men det kan gøre livet lidt nemmere.
Inertgas skader ikke produkterne (fuel, diesel, benzin, petroleum), men det er en skidt idé med inertgas til palmeolie.
De vildt spase produkter - såsom VCM (begyndelsen på PVC) - skal ikke har et eneste O2 molekyle for så bliver den som tyggegummi og dermed umulig at pumpe ud af en tank. Her bruges ofte ren nitrogen.

Inertgasanlæg var ikke specielt udbredte indtil et stykke op i 70'erne, hvor de begynder at dukke op.

Meget OT m.h.t. rangering til og fra Prøvestenen, men som Oversmeden fortæller, var sikkerheden på øen af største prioritet.

Men dengang i 1960´erne var der ingen iltfattige gasser som Inertgasanlæg eller andet. Der var vand eller skum og begge dele kunne trykkes op i nogle udvendige rør på tanksiden, der så vinkeledes og gik ind i selve tanken øverst gennem en ventil. Vandet eller skummet ramte så en lodret plade indvendig i tanken og sivede ned på indersiden af tanken og dannede en pude ovenpå den brandfarlige væske, der så forhåbentlig kvalte ilden, tog ilten væk. Den kølede også produktet ned, således at de farlige gasser ikke steg op og antændtes, når de blev mættede (flammepunktet).
Der blev afholdt masser af varslede brandalarmer så man kunne prøve beredskab, evakuering til de forudbestemte områder, indsats af BÅDE fabriksberedskabet og brandvæsen mv. Og engang imellem afprøvede man så også at ”slukke” med vand, der dog IKKE kom ind i tanken fra røret, men stoppede umiddelbart inden det gik ind i tanken, en lukket ventil. Derfor stod der en kæmpemæssig vandtåge ud af røret og over tankanlæggene og SELVOM man vidste at det var en prøve alarm til sirenernes hylen, var man sq ikke helt tryk ved situationen.
Dette medførte flere gang at folk i bogstaveligste forstand gik lidt i panik og jeg husker en lille ”morsom” episode, hvor en ansat simpelthen ville flygte væk fra øen i sin bil (en Simca kan jeg huske). Bilen reagerede slet ikke, startede ikke, og der var fuld panik fra den ansatte, der nu slet ikke var til at komme i kontakt med. Der måtte et par store redningsfolk til at få den ansatte ud af bilen. At Simcaen ikke startede, var der en fornuftig årsag til. Den pågældende medarbejder havde fået sat sig på bagsædet så der manglede både rat og pedaler, måske godt i situationen. Så jo, sikkerhed var i højsædet. Personligt har jeg aldrig oplevet brand, kun arbejdsulykker, desværre.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ja, og brandvæsenet havde en fast - var det kulsyre eller skum- brandvogn stationeret påøen som jeg husker det. .

Ole

Nogen der ved hvor Syrevej ligger(lå). Kigger man i fortegnelsen over rutevogne der skulle passere Storebælt fra sommeren 1967 er der vogne fra Hamburg Waltershof og Hemmingstedt med bitumen til Syrevej/Prøvestenen. Der var rangertræk Gb-Syrevej kl. 7 morgen og kl.12.
Der var også gas fra Mærsk raffinaderiet med rangertræk Amagerbro-Gb.

.
Er der nogen der dengang har fotograferet noget så kedeligt som "den daglige drift"? Herunder de nævnte gas- og bitumenvogne.

Nogen der ved hvor Syrevej ligger(lå). Kigger man i fortegnelsen over rutevogne der skulle passere Storebælt fra sommeren 1967 er der vogne fra Hamburg Waltershof og Hemmingstedt med bitumen til Syrevej/Prøvestenen. Der var rangertræk Gb-Syrevej kl. 7 morgen og kl.12.
Der var også gas fra Mærsk raffinaderiet med rangertræk Amagerbro-Gb.

.
Er der nogen der dengang har fotograferet noget så kedeligt som "den daglige drift"? Herunder de nævnte gas- og bitumenvogne.

Her er en gastankvogn på Prøvestenen (sandsynligvis den sidste).
http://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?Aar=1980&VognID=415

Nogen der ved hvor Syrevej ligger(lå). Kigger man i fortegnelsen over rutevogne der skulle passere Storebælt fra sommeren 1967 er der vogne fra Hamburg Waltershof og Hemmingstedt med bitumen til Syrevej/Prøvestenen. Der var rangertræk Gb-Syrevej kl. 7 morgen og kl.12.
Der var også gas fra Mærsk raffinaderiet med rangertræk Amagerbro-Gb.

.
Er der nogen der dengang har fotograferet noget så kedeligt som "den daglige drift"? Herunder de nævnte gas- og bitumenvogne.

Her er en gastankvogn på Prøvestenen (sandsynligvis den sidste).
http://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?Aar=1980&VognID=415

Lagervogn, ikke en trafikvogn. Men den er da givetvis den sidste. Formentlig også hugget op på stedet.

RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak