Hej Steffen.

Jeg har samlet en del materiale om emnet. Desværre er det meste "hugget" på nettet og foræret til mig sammen med private arkiver, der gør at jeg ikke kan tillade mig at offentliggøre det.

Jeg har brugt det til at lave en fortolkning i 1:87, som kan ses på Youtube hhv Fjæsbogen.

https://www.youtube.com/watch?v=ZRY3aTEEp5g
https://www.facebook.com/Skvaddernossen/

Jeg kan lave en kopi af filerne til dig, den kan du få når i besøger Sdmjk som jeg mener i snart skal?

Mvh Muncken

Lidt om brunkulstrafikken omkring Herning 1945.

Uddrag af Hernings personaletur 48 1945 med 12 sæt lokopersonale. Turen var udvidet meget i løbet af krigen. Herningfolkene kørte mange brunkulstog og arbejdertog i Herningområdet med D-maskiner fra 34. tur i Aarhus. Herning havde kun 2 F-maskiner stationeret, men ellers kom maskinerne fra Struer, Brande og Aarhus som man så kørte med. Trafikken er tydeligvis rettet mod Herning. Brande leverede "rangermaskiner" af litra D og G til rangering i brunkulslejerne. Brande havde også en O-maskine nr 312, som i sin tid var blevet overkomplet i Thisted i forbindelse med Oddesundbroen. Efter ophold i Struer og Glyngøre var 312 kommet til Brande i 1943 og blev efter hvad den udmærkede beretning i "De Sorte Tog" mest brugt til hjælpetoget, der rykkede ud til de mange afsporinger i lejerne.
Der var travlhed i 1945 både i Søby og Troldhede. TKVJ havde lånt 2 G-maskiner formentlig til brunkulskørsel og HV 1 D-maskine.

Med hensyn til forkortelser regner jeg med at forkortelsen Sy er sporskiftet i km 55,2 og Syb er "kontoret"på Søby Brunkul Station.

Egentlig brunkulskørsel i særlige tog ser man ikke rigtigt i turene hos DSB før selvfølgelig senere, så mon ikke brunkulsvognene er fordelt i de mange plangodstog man havde på den tid. Særtogene tillyst af 9. tafiksektion Herning kendes ved numre 9000 højere end stamnumrene. Mange af særtogene er sikkert arbejdertog.

Makinløb for D maskinerne tur 34, planerne kunne holde ca. 1 måned på den tid.

M v h
Georg

I 1953-1954 var jeg trafikelev i Herning.

En dag i 1954 (husker ikke datoen) skulle der hentes nogle vogne på sidesporet.
Jeg fik lov til at tage med ud og hente dem. Det var en af overtrafikassistenterne, der skulle med ud og betjene sidesporet.
Vi kørte ud med en D-maskine og en CU togfører vogn.
Ingen foto desværre.

Det var måske en af de sidste gange sidesporet blev brugt !

Mvh Børge

Hvis du kigger på luftfotos fra ortokort 1954 på Danmark set fra Luften, så ser det nærmest ud til at normalsporets Y går nordpå til gården Valdemarsminde.
Sydpå er der også noget spor eller rester af en trace, men jeg synes egentlig mere at det ligner noget smalspor. Men det er knageme ikke nemt at vurdere fra den højde. Det kan lige så godt være omvendt.

Der ligger også nogle små huse lige syd for hvad der ligner et omladningssted med nogle rækker tipvogne - lige syd for søen. Måske det er stationen?

Mvh
Jens

Et sidespor, benævnt "søsporet" blev taget i brug 13.06.1945, og endte ved gården Valdemarsminde. Har en hel del fotos, kort og beskrivelser om Søby sidespor.

Brunkul=brunkol=Braunkohle.

Användes brunkol som lokbränsle?
Är danska begreppet brunkol detsamma som tyska Braunkohle eller är det samma som svenska torv, tyska Torf?

Mig bekendt har DSB ikke forsøgt sig med brunkulsfyring i større stil.
Og så lige lidt kulteori:
For temmelig mange millioner år siden endte store mængder organisk materiale (træer fra skove) under vand. Dermed skete der en anaerob proces, hvilket betød at plantedelenes kulstof blev koncentreret. Hvis det var en aerob proces, så ville det blot blive til muld (jord).
Første stop på vejen i processen er tørv.
Giv tørvene nogle tusinde år og du får brunkul.
Giv brunkullene endnu mere tid og du har stenkul.
Slutproduktet af denne proces er faktisk diamanter.
Man kan også anse brunkullene som en art "halv-fabrikata kul" idet de indeholder temmelig meget gas og vand samt giver ret meget aske.
I den anden ende af skalaen findes antracitkul, som ikke har ret meget vand, ikke så meget gas (men der er ofte noget) og de giver ikke meget aske.
Så længe gasserne er kul-brinter, så er det fint, for det letter antændelsen af kullet. Men når gasindholdet kommer op på ca. 25-30%, så er der en del inaktive gasser så som CO2 imellem og de bidrager IKKE med noget som helst andet end at optage plads i kullet.
Meeen et for højt indhold af kulbrinter kan give ballade på en rist (som i et lokomotiv) da flammen bliver længere og så kan din overheder tage skade eller ændre ydelse.

Om kul er "gode" eller "dårlige" - det kommer an på hvad dit fyringanlæg er udlagt til og hvad du bruger.
Eksempelvis er vil du næppe på samme ydelse på et fyringanlæg, som var udlagt til antracitkul og hvor der bruges brunkul.
Der kommer mere aske og du får på ingen måde samme mængde varme pr kilo kul.
Det ses tydeligt på værdierne for øvre brændværdi:
Antracit ca. 32,6 MJ/Kg
Brunkul ca. 14 MJ/Kg (det svinger MEGET alt efter hvor på kloden kullene brydes).
Altså, 2 kg brunkul for hver gang du kunne nøjes med 1 kg antracit kul. Dog indeholder brunkul temmelig meget vand og da dette sandsynligvis tager turen ud af skorstenen som damp, så vil den nedre brændværdi være et væsentligt bedre sammenligningsgrundlag. Uheldigvis har jeg ikke rigtig kunne finde nogle fornuftige tal for brunkuls nedre brændværdi - ikke så sært når vandindholdet ofte er 15-30%....det giver temmelig meget variation i nedre brændværdi.

Brunkul kan kaldes mange ting. Tyskerne Braunkohle, yankierne Lignite. Det er stort set "same shit" men da det er et naturprodukt, så variere egenskaberne altså mellem landene. Ja, DDR brændte brunkul i store mængder. Næppe af lyst, men de havde sq ikke andet (og så den olie, man kunne bytte sig til med russerne).

Sammenlignet med olie, så er kul et meget mere "råt" og uforarbejdet produkt. Olie er en meget mere standardiseret ting.
Inden olie når raffinaderiet, så findes der også temmelig mange forskellige kvaliteter. Sweet arabian light, sour arabian, heavy arabian siger næppe de færreste noget, men "sour" bruges ved højt svolvindhold. "Light" bruges ved korte kæder af kul-brinter og "heavy" er lange kul-brite kæder.
Mere kan ses her Crude grades
Intertek er et laboratorium og de er ganske kompetente udi kul-brinternes forunderlige verden.

For mere information kan følgende bruges
Brændværdi, bestemmelse
For askeindhold - DIN 51719. Det lykkes ikke at finde et sted, hvor den kunne læses gratis.
Oliekvaliteter efter ISO 8217. Der kommer et lille vindue, tryk åben og en liste over oliekvaliteter dukker op. Vel er det fra et bunkerfirma, men den del har de faktisk ret i. Bemærk at der er 2 sider. Den første har det tynde sprøjt i dieselolierne og sidste side er heavy fuel.

brunkul er en sedimentær bjergart, også kendt som lignit, og må ikke forveksles med tørv/torv

Mvh Knut