Avatar

DSB Au-stationer (1) - forespørgsel

af Morten Flindt Larsen, København K, 2/8 2018, 19:52 (2116 dage siden)

Hej forum,

Som det sikkert er en del af jer bekendt, havde jernbaneselskaberne fra slutningen af 1920'erne frem til 1980'erne en række last- og rutebilekspeditionssteder landet over, som regel beliggende i byer, der ikke havde jernbaneforbindelse. I forbindelse med disse ekspeditionssteder var der direkte ekspedition af gods og personer fra de egentlige jernbaneekspeditionssteder.

Lastbilekspeditionerne - der ofte etableredes som erstatning for nedlagte privatbanestationer - er i nyere tid ofte betegnet som godsindleveringssteder (gi), og fra disse ekspeditionssteder kunne der ekspederes fragtstykgods - dog som regel ikke på mere end 250 kg pr kolli - i forbindelse med jernbanestrækningerne, samt i de fleste tilfælde banepakker. Til lastbilekspeditionerne fandt ekspedition normalt ikke sted, idet godset blev kørt ud direkte til modtagerens adresse.

På samme måde har der på enkelte rutebilstationer været gennemgående billetsalg i forbindelse med jernbanerne, og der etableredes på rutebilruterne også nogle få "tarifstationer", dvs. uden stedlig ekspedition. Der kunne i forbindelse med sidstnævnte kun sælges billetter og ekspederes rejsegods til ekspeditionsstedet.

Til indikation af automobilbetjente godsindleveringssteder indførte DSB 23.05.1954 betegnelsen Au. Det skete bl.a. fordi det ved nedlæggelsen af en række sydfynske jernbanestrækninger blev nødvendigt at oprette et større antal bilekspeditionssteder som erstatning for de tidligere jernbanestationer. Især efter etableringen af DSB's godsterminalsystem i begyndelsen af 1970'erne myldrede det frem med Au'ere.

Selvom en jernbanestation fik sit stykgods bragt til og fra stationen med lastbil, blev den ikke betragtet som en Au-ekspedition, såfremt den fulde ekspedition af godset og regnskabsaflæggelsen fortsat skete på stationen. Var dette ikke tilfældet, figurerede den pågældende jernbanestation som 'Au' i DSB's ekspeditionsstedfortegnelser.

Endelig har der eksisteret enkelte bilekspeditioner, som udover at være ekspeditionssted for stykgods og banepakker også har været ekspeditionssted for ekspresstykgods og eks-presbanepakker. Disse ekspeditionssteder betegnede DSB omkring 1972/32 som AuE , men fænomenet kendes kun i ganske kort tid.

Måske er nogle af "herreværelset"s gæster gamle nok til at huske ét og andet om disse "sporløse stationer "og deres placering i de forskellige byer, og som kan supplere nedenstående oversigt, så der også kan blive kastet lys over denne side af jernbanehistorien.

Jeg har på et tidspunkt registreret alle DSB's Au-stationer udenfor jernbanestationerne (samt sikkert også nogle stationeringssteder for last- og rutebiler etc.), MEN jeg har aldrig kunnet finde oplysninger om, hvilke af disse steder, der var stedligt bemandede indleveringssteder og hvilke, der var "tarifstationer", ligesom oplysninger om stedernes geografiske placering hårdt savnes. Nogle af indleveringsstederne har formentlig har ligget på nedlagte jernbanestationer, mens andre har ligget "ude i byen" hos købmænd og lign.

Hvilke steder, det drejer sig om, fremgår af opslaget 'DSB Au-stationer (2) - liste', som måske vil vække erindringer blandt folk, der kan huske, at der "Var vist noget DSB".

I håb om, at I vil hjælpe

DSB Au-stationer (1) - forespørgsel

af Ole Gold ⌂, 12/8 2018, 10:10 (2107 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg kan næppe bidrage til det du efterspørger. Men kan - netop hjemvendt fra en "studietur" i Jylland - underholde med dette billede fra Lihme, hvor Skive-Vestsalling Jernbane havde en "sporløs" ekspedition i en nedlagt købmandsbutik. En tilsvarende ekspedition fandtes i Krejbjerg hvor banen opførte en bygning i stil med de "rigtige" stationer.

mvh
Ole Gold

[image]
Lihme - august 2018 - foto Ole Gold

DSB Au-stationer (1) - forespørgsel

af Preben Skals, 12/8 2018, 22:10 (2106 dage siden) @ Ole Gold

Her er et billede fra Krejbjerg ‎7. ‎maj ‎2012

[image]

mvh Preben

Avatar

DSB Au-stationer (1) - forespørgsel

af Morten Flindt Larsen, København K, 12/8 2018, 22:31 (2106 dage siden) @ Preben Skals

Her er et billede fra Krejbjerg ‎7. ‎maj ‎2012

[image]

Dejligt billede af en typisk dansk landstation. Tak! "Lige til modeljernbanen" (hvis man ikke gider at have tog). :-D :-P

Svenska-lok

Jernbanebøger

På Sporet af 2018

På Sporet af 2018. Pris 240 kr.

Læs mere
Maribo Sukkerfabrik
Maribo Sukkerfabrik

A/S Maribo Sukkerfabrik blev grundlagt i 1896 af Storkøbmand C. A. Quade i Maribo og to store københavnske firmaer. Allerede to år senere blev fabrikken solgt til De danske Sukkerfabrikker og i denne koncern fungerede fabrikken frem til nedlæggelsen i 1963.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak