DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus af Jens Birch, Ole Gold

Logo

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus

Af: Jens Birch, Ole Gold
Udgivet: 2017
Forlag: J-bog
Antal sider: 208
Indbinding: Indbundet
ISBN: 9788799649471

I 1932 begyndte DSB for alvor at satse på busdrift. Vi følger historien i overordnede træk fra den spæde begyndelse i Sønderjylland og op gennem tiden til den bitre ende. Historien fortælles gennem billeder, som viser os de første rutebiler og derefter mangelsituationen under besættelsen og udvidelserne i årene derefter. Igennem 1950'erne, hvor rutebilerne havde deres storhedstid, følger vi udviklingen hen imod standardiserede bustyper. Mangfoldigheden var stor, og heldigvis har vi kunnet vise billeder af de fleste bustyper. I 1960'erne begyndte passagererne at udeblive, og der måtte indskrænkes på forskellig vis. Men trods dette kommer nye ruter til, bl. a. i takt med at jernbaner nedlægges. I de næste to årtier indtræder en form for stabilitet, som skyldes lovgivningen om, at amter og kommuner får det overordnede ansvar for bustrafikken. DSB rutebiler indtræder som entreprenør og udfører kørslen på kontrakt. Enkelte ruter drives dog fortsat for egen regning. I 1990'erne bliver det meste af buskørselen udbudt i licitation - og DSB busser bliver et selvstændigt aktieselskab, som udskilles fra DSB og overdrages til Trafikministeriet. Kort efter skifter DSB busser navn til Combus. I denne periode genindtræder tidligere tiders mangfoldighed i materiellet i takt med, at der stilles forskellige krav fra trafikselskaberne. Combus kom hurtigt ud i et sandt økonomisk uvejr, og i 2001 solgte Trafikministeriet selskabet til Arriva. Tag med på en tur med DSBs busser fra 1932 og op gennem tiden til afslutningen med Combus i 2001.

Pris: 390 kr

 Køb 

Lignende bøger

Med tog gennem Europa
Med tog gennem Europa

Af: Anna W. Thorbjörnsson
Forlag: Turbine
Udgivet: 2019

180 kr
Der kommer flere tog
Der kommer flere tog

Af: Flemming Søeborg
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2019

290 kr
Broer og baner til Frederikssund
Broer og baner til Frederikssund

Af: Mogens Nørgaard Olesen
Forlag: Frydenlund
Udgivet: 2023

340 kr

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak