Lokomotivfabrikker
I 1851 blev englænderen Charles Brown, der var født i London i 1827, ansat hos det schweiziske firma Sulzer i Winterthur. Præcis 20 år senere valgte han at forlade firmaet og sammen med nogle investorer grundlagde han Schweizerische Lokomotiv- und Maschinenfabrik AG (SLM) i samme by. Dette blev starten til en af Schweiz´ største lokomotivproducenter, og omkring 1890 var fabrikken den førende producent af damplokomotiver i landet. Lokomotivproduktionen var startet med bygningen af tandhjulslokomotiver, og snart var også sporvognsmateriel blevet en del af firmaets produktionsprogram. Gennem årene producerede fabrikken i Winterthur såvel lokomotiver til jernbaneselskaber i Schweiz, som til resten af verden. Således anskaffede også danske privatbaner lokomotiver fra Schweizerische Lokomotiv- und Maschinenfabrik AG (SLM). Det gjaldt blandt andet Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), som inden åbningen af banen udlejede disse maskiner til DSB (DSB Litra V). Maskinerne til TKVJ blev anskaffet midt under 1. verdenskrig, hvilket naturligvis havde indflydelse på prisen, da det i realiteten var lokomotivproducenterne som satte prisen for lokomotiverne. Som følge af 1. verdenskrig måtte også De danske Statsbaner i 1917 henvende sig til Schweizerische Lokomotiv- und Maschinenfabrik AG (SLM) for at få bygget damplokomotiver (henholdsvis Litra R og Litra F). Det var første – og eneste – gang at virksomheden i Winterthur byggede lokomotiver til DSB, da Frichs allerede på dette tidspunkt var ved at blive dominerende indenfor produktionen af lokomotiver til DSB. Selvom ordren fra DSB må betegnes som en engangsforeteelse, så havde fabrikken dog stor succes, hvilket også afspejlede sig i at virksomheden i 1928 havde omkring 3.000 ansatte.
Allerede i 1896 havde man bygget damplokomotiv nummer 1.000 og ti år senere rundede man lokomotiv nummer 2.000. Fabrikkens grundlægger, Charles Brown, nåede dog ikke at opleve dette højdepunkt, da han døde i Basel den 6. oktober 1906. Brown havde været en vigtig kapacitet for firmaet, idet han udover ledelsen af selve fabrikken også havde konstrueret en del af de lokomotiver som forlod fabrikken op gennem 1800-tallet. Også hans søn viste sig at være en driftig forretningsmand. Charles Eugene Lancelot Brown (født 1863) havde en overgang arbejdet på faderens fabrik, men valgte i 1891, at gå sammen med tyskeren Walter Boveri. Boveri og Brown dannede herefter virksomheden Brown Boveri & Cie (BBC) i den tyske by Baden.
Schweizerische Lokomotiv- und Maschinenfabrik AG havde som nævnt stor succes og fortsatte produktionen af damplokomotiver helt frem til 1952, hvor damplokomotiv nummer 2.730 forlod fabrikken – denne maskine var i øvrigt bestilt af et indisk jernbaneselskab. Af kendte produkter fra Winterthur kan nævnes hurtigtogslokomotiver til Gotthardbanen i 1893 og De schweiziske Statsbaners (SBB) ”Rote Pfeil” fra 1935.
I 1961 fusionerede Schweizerische Lokomotiv- und Maschinenfabrik AG med den fabrik, hvor Charles Brown oprindelig havde arbejdet fra 1851 til 1871, nemlig Sulzer. Dette firma kom senere til at hedde Sulzer Winpro. Kort efter årtusindeskiftet – i 2001 – overtog tre ledende medarbejdere i Sulzer-koncernen fabrikken i Wintherthur efter at Sulzer-koncernen i 1999 havde offentliggjort at man seneste i år 2001 ville lukke aktiviteterne i Winterthur ned. Efter overtagelsen skiftede virksomheden navn til Winpro AG. Fabrikken er i dag stadig beskæftiget indenfor jernbanesektoren og havde i 2001 cirka 170 ansatte.
(LC)
Allerede i 1896 havde man bygget damplokomotiv nummer 1.000 og ti år senere rundede man lokomotiv nummer 2.000. Fabrikkens grundlægger, Charles Brown, nåede dog ikke at opleve dette højdepunkt, da han døde i Basel den 6. oktober 1906. Brown havde været en vigtig kapacitet for firmaet, idet han udover ledelsen af selve fabrikken også havde konstrueret en del af de lokomotiver som forlod fabrikken op gennem 1800-tallet. Også hans søn viste sig at være en driftig forretningsmand. Charles Eugene Lancelot Brown (født 1863) havde en overgang arbejdet på faderens fabrik, men valgte i 1891, at gå sammen med tyskeren Walter Boveri. Boveri og Brown dannede herefter virksomheden Brown Boveri & Cie (BBC) i den tyske by Baden.
Schweizerische Lokomotiv- und Maschinenfabrik AG havde som nævnt stor succes og fortsatte produktionen af damplokomotiver helt frem til 1952, hvor damplokomotiv nummer 2.730 forlod fabrikken – denne maskine var i øvrigt bestilt af et indisk jernbaneselskab. Af kendte produkter fra Winterthur kan nævnes hurtigtogslokomotiver til Gotthardbanen i 1893 og De schweiziske Statsbaners (SBB) ”Rote Pfeil” fra 1935.
I 1961 fusionerede Schweizerische Lokomotiv- und Maschinenfabrik AG med den fabrik, hvor Charles Brown oprindelig havde arbejdet fra 1851 til 1871, nemlig Sulzer. Dette firma kom senere til at hedde Sulzer Winpro. Kort efter årtusindeskiftet – i 2001 – overtog tre ledende medarbejdere i Sulzer-koncernen fabrikken i Wintherthur efter at Sulzer-koncernen i 1999 havde offentliggjort at man seneste i år 2001 ville lukke aktiviteterne i Winterthur ned. Efter overtagelsen skiftede virksomheden navn til Winpro AG. Fabrikken er i dag stadig beskæftiget indenfor jernbanesektoren og havde i 2001 cirka 170 ansatte.
(LC)
Jernbanen.dk forum
Ingeniøren
Budgetskred på en milliard: Vejdirektoratet vil spare på naturhensyn for at få råd til motorvej
Regering ignorerer advarsler om ‘pivringe’ samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej«
Synspunkt: Trængslen tøjles ikke med veje alene
Kritisk fejl opdaget på Titanic-ubåden få dage før ulykke
Vejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskud