Lokomotivfabrikker
Maschinenbauanstalt Humboldt blev oprettet i efteråret 1856 af tyskerne Breuer, Neuerburg og Sievers. Fabrikken hed oprindeligt Maschinenfabrik für den Bergbau von Sievers & Co og var beliggende i Kalk umiddelbart i nærheden af Deutz ved Rhinen. Imidlertid blev fabrikken i 1871 omdannet til Maschinenbau A.G. Humboldt, som var opkaldt efter den dengang meget kendte naturforsker Alexander von Humboldt (1769-1859). Men da virksomheden blev omdannet til et aktieselskab i 1884 skiftedes endnu en gang navn og denne gang til Maschinenbauanstalt Humboldt A.G.
Fabrikken begyndte dog først i 1896 at bygge damplokomotiver, hvilket delvis var en følge af at Maschinenbauanstalt Humboldt A.G overtog en række konstruktionstegninger fra Maschinenfabrik Güstrow, der samme år var blevet erklæret konkurs. Der gik dog nogle år inden det første damplokomotiv kunne leveres den 24. september 1898. Men i de følgende år bestilte også de statslige tyske jernbaner lokomotiver hos Maschinenbauanstalt Humboldt A.G. af typen Baureihe 89. Men også tyske privatbaner anskaffede lokomotiver fra fabrikken. Det gjaldt blandt andet Württembergische Nebenbahnen AG, Brohltalbahn og Jülicher Kreisbahn. Ligesom der også blev eksporteret lokomotiver til udlandet, herunder Tyrkiet, hvortil virksomheden i 1912 leverede et lokomotiv til en jernbane ved Smyrna.
Imidlertid var det ikke kun lokomotiver, som blev bygget på fabrikken, men også jernbanevogne blev i stor stil fremstillet hos virksomheden. Således anskaffede De russiske Statsbaner flere vogne hos virksomheden. Af de mere kuriøse opgaver, som virksomheden i årene førend 1. verdenskrig påtog sig, var bygningen af en mere end 23 meter lang jernbanebro over Neckar på jernbanestrækningen mellem Wieblingen og Handschuhsheim, som stod klar til indvielse i sommeren 1904. Derudover produceredes også dampkedler, turbiner og køleanlæg.
Under 1. verdenskrig byggedes også smalsporede jernbanevogne til den tyske hær til transport af såvel tropper som proviant, ligesom telegrafvogne også var en del af virksomhedens produkter til den tyske hær. Men også Deutsche Reichsbahn fik leveret vogne og lokomotiver fra Maschinenbauanstalt Humboldt A.G., herunder Baureihe 38. En lidt speciel kunde var Kölner Straßenbahn, som efter 1. verdenskrigs afslutning fik bygget i alt 45 åbne godsvogne i perioden 1918-1921.
Efter verdenskrigens ophør i 1918 kom virksomheden under et stadig stigende pres, idet ordrerne udeblev, hvilket betød at man i begyndelsen af 1920erne indgik i et samarbejde med Deutz. Senere i samme årti indskrænkedes produktionen til kun at omfatte cementanlæg og andre maskiner med forbindelse til cementindustrien. Den kraftige nedgang bevirkede i sidste ende at Maschinenbauanstalt Humboldt A.G. i 1930 fusionerede med Deutz og opererede herefter under navnet Humboldt-Deutzmotoren AG. Endnu i dag produceres industrianlæg til cement- og bjergværksindustrien i de gamle fabriksbygninger, men nu under navnet KHD Humboldt Wedag AG.
Virksomheden kom aldrig til at levere damplokomotiver direkte til danske jernbaneselskaber, men efter besættelsen henstod enkelte lokomotiver fra de tyske rigsbaner rundt om i Danmark. Et af disse lokomotiver var bygget af Humboldt i 1919. Denne maskine blev efter befrielsen i maj måned 1945 overtaget af DSB og efterfølgende omlitreret til T 299.
(LC)
Fabrikken begyndte dog først i 1896 at bygge damplokomotiver, hvilket delvis var en følge af at Maschinenbauanstalt Humboldt A.G overtog en række konstruktionstegninger fra Maschinenfabrik Güstrow, der samme år var blevet erklæret konkurs. Der gik dog nogle år inden det første damplokomotiv kunne leveres den 24. september 1898. Men i de følgende år bestilte også de statslige tyske jernbaner lokomotiver hos Maschinenbauanstalt Humboldt A.G. af typen Baureihe 89. Men også tyske privatbaner anskaffede lokomotiver fra fabrikken. Det gjaldt blandt andet Württembergische Nebenbahnen AG, Brohltalbahn og Jülicher Kreisbahn. Ligesom der også blev eksporteret lokomotiver til udlandet, herunder Tyrkiet, hvortil virksomheden i 1912 leverede et lokomotiv til en jernbane ved Smyrna.
Imidlertid var det ikke kun lokomotiver, som blev bygget på fabrikken, men også jernbanevogne blev i stor stil fremstillet hos virksomheden. Således anskaffede De russiske Statsbaner flere vogne hos virksomheden. Af de mere kuriøse opgaver, som virksomheden i årene førend 1. verdenskrig påtog sig, var bygningen af en mere end 23 meter lang jernbanebro over Neckar på jernbanestrækningen mellem Wieblingen og Handschuhsheim, som stod klar til indvielse i sommeren 1904. Derudover produceredes også dampkedler, turbiner og køleanlæg.
Under 1. verdenskrig byggedes også smalsporede jernbanevogne til den tyske hær til transport af såvel tropper som proviant, ligesom telegrafvogne også var en del af virksomhedens produkter til den tyske hær. Men også Deutsche Reichsbahn fik leveret vogne og lokomotiver fra Maschinenbauanstalt Humboldt A.G., herunder Baureihe 38. En lidt speciel kunde var Kölner Straßenbahn, som efter 1. verdenskrigs afslutning fik bygget i alt 45 åbne godsvogne i perioden 1918-1921.
Efter verdenskrigens ophør i 1918 kom virksomheden under et stadig stigende pres, idet ordrerne udeblev, hvilket betød at man i begyndelsen af 1920erne indgik i et samarbejde med Deutz. Senere i samme årti indskrænkedes produktionen til kun at omfatte cementanlæg og andre maskiner med forbindelse til cementindustrien. Den kraftige nedgang bevirkede i sidste ende at Maschinenbauanstalt Humboldt A.G. i 1930 fusionerede med Deutz og opererede herefter under navnet Humboldt-Deutzmotoren AG. Endnu i dag produceres industrianlæg til cement- og bjergværksindustrien i de gamle fabriksbygninger, men nu under navnet KHD Humboldt Wedag AG.
Virksomheden kom aldrig til at levere damplokomotiver direkte til danske jernbaneselskaber, men efter besættelsen henstod enkelte lokomotiver fra de tyske rigsbaner rundt om i Danmark. Et af disse lokomotiver var bygget af Humboldt i 1919. Denne maskine blev efter befrielsen i maj måned 1945 overtaget af DSB og efterfølgende omlitreret til T 299.
(LC)
Byggenummer | År | Enhed | Tegning |
---|---|---|---|
1486 | 1919 | DSB T 299 |
Et uheldigt lokomotiv
DSB MY 1123 havde et rigtigt skidt år i 1966, hvor det var involveret i hele 2 uheld. Først gennem en stopbom i Helsingør og 4 måneder senere op bag i et godstog ved Klarskov på Sydsjælland.
Læs mere