Lokomotivfabrikker
Den svenske virksomhed Aktiebolaget Slipmaterial i Västervik producerede i begyndelsen af 1900-tallet hydrauliske slibemaskiner af forskellig art. Produktionen af slibemaskiner var konjunkturbestemt, og derfor fik den idérige svenske ingeniør Lambert Bjurström i midten af 1920erne – da ordretilgangen hos AB Slipmaterial svigtede – mulighed for at låne virksomhedens personale og leje plads hos fabrikken for at videreudvikle og konstruere hans hjemmeudviklede motorlokomotiver. Lokomotiverne, som vel nærmest kan karakteriseres som rangertraktorer, var især velegnede til rangering på stationer og ved industrianlæg. Princippet for Bjurströms lokomotiver var, at de var konstrueret med udgangspunkt i en Ford-motor (oftest Fordson). Den første Bjurström-maskine var en smalsporet rangertraktor med 600 mm sporvidde leveret til Westerviks Pappersbruks AB i 1925. Året efter leveredes de første normalsporede (1435 mm) traktorer til de statslige svenske jernbaner SJ. Blandt virksomhedens første kunder i slutningen af 1920erne var så forskellige organisationer og virksomheder som Det kongelige skånske Husarregiment i Helsingborg, Mellersta Sveriges Sockerfabrik AB i Lidköping og Björneborgs Jernverk AB i Björneborg. Nybygning nummer 50, der netop leveredes til jernværket i Björneborg i 1929, eksisterede endnu i 2003 – rangertraktoren havde dog flere gange fået udskiftet motoren.
I 1932 eksporteredes også to rangertraktorer til Danmark, idet Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) anskaffede HFHJ T 1 og HFHJ T 2. Det var dog navnlig i Sverige, at Bjurström-maskinerne kom til at køre. Frem til indstillingen af produktionen i 1947 byggedes 278 rangermaskiner hos AB Slipmaterial. Det sidste lokomotiv afleveredes i 1947 til Aktiebolaget Gullhögens Bruk i Skövde, og var i drift indtil skrotningen af 1965. Adskillige Bjurström-lokomotiver fik en langt længere levetid. SJ Z49 192, der leveredes til SJ som byggenummer 276 i 1947, var i drift hos de statslige jernbaner indtil maskinen i 1961 solgtes til Forsbacka Järnverk. Efter en omskiftelig tilværelse hos forskellige virksomheder kom lokomotivet i 1988 til Föreningen Nynäshamns Järnvägsmuseum. Foruden denne maskine er der i dag bevaret omkring 40 af Bjurströms lokomotiver, hvoraf en del endnu er i almindelig drift.
(LC)
I 1932 eksporteredes også to rangertraktorer til Danmark, idet Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane (HFHJ) anskaffede HFHJ T 1 og HFHJ T 2. Det var dog navnlig i Sverige, at Bjurström-maskinerne kom til at køre. Frem til indstillingen af produktionen i 1947 byggedes 278 rangermaskiner hos AB Slipmaterial. Det sidste lokomotiv afleveredes i 1947 til Aktiebolaget Gullhögens Bruk i Skövde, og var i drift indtil skrotningen af 1965. Adskillige Bjurström-lokomotiver fik en langt længere levetid. SJ Z49 192, der leveredes til SJ som byggenummer 276 i 1947, var i drift hos de statslige jernbaner indtil maskinen i 1961 solgtes til Forsbacka Järnverk. Efter en omskiftelig tilværelse hos forskellige virksomheder kom lokomotivet i 1988 til Föreningen Nynäshamns Järnvägsmuseum. Foruden denne maskine er der i dag bevaret omkring 40 af Bjurströms lokomotiver, hvoraf en del endnu er i almindelig drift.
(LC)
Skagensbanen 1890 - 1965
I 1965 kunne Skagensbanen fejre 75 års jubilæum og i den anledning udgav Jernbane-historisk Selskab dette hæfte. Heri fortælles grundigt om Skagensbanens første 75 år, hvor banen bl.a. blev ombygget fra smalspor til normalspor. Hæftet er på 64 sider og ændret til pdf-format.
Læs mere