Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Danska littera (Generelt)

af Steff, 3/10 2016, 10:46 (2814 dage siden) @ jmp

Bemaling og beskriftning har alle dage været til genstand for samtale, fortolkninger o.s.v., ikke mindst blandt MJ-folket.

Jeg er næsten sikker på, at man ved at lede på biblioteker, Danmarks Jernbanemuseum og tilsvarende, kan finde svar på det meste og jeg skal derfor henvise til en artikel ”Jernbanens bogstaver” af UTJ i Danmarks jernbanemuseums årsskrift ”Tog i Tiden 2010” (ISSN: 1603-3299), side 43 til 54. Foruden en god tekst illustreret med gode og brugbare illustrationer.
Desuden har der været masser af Q/A på netop disse spørgsmål i tidsskriftet ”Lokomotivet”, og hvis man går ind i ”Index og emneregister” for nr. 1 – 100 (T. Andersen og Ole Møller Nielsen) vil man med sikkerhed finde noget man kan bruge – også i anden anledning.
Herunder noget om DSB litrerings typografi 1964-1972 som svar til en læser:

[image]


At man sagtens kan finde afvigelser fra det reglementariske er der masser af eksempler på, men det drejer sig så om en eller muligvis flere genstande det er påført, men altså ikke reglementarisk. Altså gældende for et bestemt lokomotiv eller vogn, ENERE!!!
Sidst skal man huske på, at der har været overgangsperioder, hvor der har været blandet forskellige skrifttyper og måden at påsætte/male disse på, indtil det reglementariske var gennemført. Og dette kunne jo tage op til 10 år, bl.a. gennemførelsen af DSB design fra 1974.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB:
Vil man vide mere om DSB 1974 design, det historiske, er der også en artikel i DJM årsskrift og sidst husk på, at DSB 1974 design er med et meget, meget, meget pænt ord ”lånt” fra British Rail (BR).

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak