Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Uheld og afsporinger mm.

af Georg Schmidt, 10/3 2011, 20:48 (4943 dage siden) @ Jens Møller

Jeg kan ikke tilbyde billeder af 1828 eller 1868. 1828 stod i sommeren 1971 hensat på et udtræksspor vest for Ringgadebroen i Århus i øvrigt sammen med 1831. 1828 blev sendt til Randers en af de sidste dage i august 1971 for ophug hos firma Løgstrup. 1831 blev ophugget af Henriksen, Århus. MO 1831 mødte i tog 319 en Cls og MO 1874 (tog 322) mellem Viborg og Ravnstrup. Jeg husker dagen hvor 1868 kørte ind i bropillen i Glostrup. Jeg boede i Roskilde på det tidspunkt og var på vej hjem fra København. Jeg passerede Glostrup med tog 857 et par timer før uheldet med 1868. Det jeg husker fra denne tur med 857 var, at der var etableret overgang fra Cl-vognen over til MO-en. Toget var stærkt overfyldt, og vi stod på endeperronen. Jeg iagttog togførerens overgang, hvor han på en gang ude på overgangspladen i 110/kmt kæmpede med på samme tid at holde på huen og få låst døren til Cl-en, derefter at kæmpe med at få åbnet døren til MO-vognen. :-D
Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak