Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Arriva Lint -- nummerautistisk spørgsmål

af jmp, 12/3 2011, 13:59 (4797 dage siden) @ Tommy Nilsson

NVR er NVR = National Vehicle Register. Noget alle lande i EU er forpligtet til at indføre (vedtaget af kommissionen i 2007). Det skal være et offentligt tilgængeligt register over samtlige jernbanekøretøjer i det enkelte land. Nogle lande (f.eks. Danmark) er langt bagefter, mens andre lande, som f.eks. Tyskland, er nærmest færdige.

Jeg har aldrig hørt betegnelsen EVR for jernbanekøretøjer.

Rent "teknisk" er NVR-numre tolv cifre og kompatible med det, der tidligere hed UIC-numre.

At finde numrene for AR 2040-2051 er bare at tælle baglæns/forlæns, fra de numre jeg angav. Efterhånden som AR XX omnummereres til AR 10XX, får de også NVR-numre. Det har jeg indtil videre set på AR 1022 (ex AR 22).

I samme kategori er VKM = Vehicle Keeper Marking, der angiver hvem der ejer eller bruger køretøjet. På DSB's nye MQ er det korrekt angivet som DK-DSB (landekoden er understreget). På Arrivas nye lint mangler VKM.

Jan


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak