Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Privatbaneoverkørsler med halvbomme

af L.H. Jensen, 17/3 2011, 11:04 (4790 dage siden)

Niels Munchs billede af godsvogne i Kagerup, hvor der tilsyneladende er gamle manuelle bomanlæg læsset på den bagerste vogn, har inspireret mig til et spørgsmål, som der med garanti er nogen på dette forum, som kan besvare:

Hvornår blev det første automatisk halvbom-anlæg etableret ved en dansk privatbane?

De automatiske overkørselsanlæg med blink - som vi kender dem i dag - blev introduceret på de danske jernbaner i begyndelsen af 30'erne efter forsøg med forskellige typer mere eller míndre "hjemmestrikkede" anlæg rundt omkring.
Mariagerbanen var med i udviklingen fra starten både mht. de lokalt tilvirkede anlæg og standardanlæggene, og banen fik allerede i 1962 et automatisk halvbomanlæg i Handest.

Men det var vel næppe det første privatbaneanlæg i Danmark ...?

Jeg glæder mig til at se de mange spændende indlæg, billeder og beretninger :-D

Mvh LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Privatbaneoverkørsler med halvbomme - L.H. Jensen, 17/3 2011, 11:04 [*]
Struers lokomotiver 1890-1960
Struers lokomotiver 1890-1960

Fhv. trafikinspektør Georg A. Wienecke skrev op gennem 1990´erne i alt 34 afsnit om Struers lokomotiver. Wiencke var ikke den mest strukturerede person og han afsporede hele tiden med spændende anekdoter og oplysninger fra resten af Jylland.

Læs mere
DSB ME1505

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak