Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"Ny jernbane til 9 milliarder vil ligge halvtom hen" (Generelt)

af Peter Christensen, 28/10 2017, 23:39 (2374 dage siden) @ tybalt

Hvor vil man få "gamle" signaler fra?
For nogle år siden brændte et sikringsskab i Holbæk (og sådan nogle skal man vel også bruge på køgebanen?). Man da det åbenbart er politikken nu ikke at være lagerførende af reservekomponenter måtte alt bestilles nyfremstillet ab fabrik. Det blev dyrt!
Ydermere tog det 18 måneder med manuel betjening af stationen før det nye skab var på plads.
Så medmindre noget har ændret sig så virker "plan B" mere som et røgslør.

Den nuværende type kan skam købes endnu - der er firmaer i Ballerup og på Avedøre holme, som glad og gerne sælger.
Men hvis du vil have anlæggene på lager, så skal du betale....og det vil BDK næppe. Nogen skal jo tage omkostningen for opbevaringen og afskrivningen. Der er kun BDK til at betale uanset hvordan du vender og drejer det.
Plan B var "hjemmefusk" fra BDK, men den plan er vidst også på vej i vasken.
Hvad planen så er - aner det ikke - men det kunne nemt ende med at signalerne langs sporet ligner de velkendte.
Men sporisolationer - en konstant kilde til fejl - bliver bør laves som akseltællere.
Selve styringen bør blive via en datamat (og ikke relæer).
Datamaten kan senere bruges i ERMTS - hvis BDK bestiller korrekt.
Og helt ærligt. Du har en investering for 9 mia. liggende og ingen tog, som kan bruge den. Onboard eller ej!
Dét virker tåbeligt. Set i det lys er 50-100 mio. kr. for et sikringslanlæg håndøre. Pengene er der i budgettet for Kh-Rg banen - det er en meget lille del af budgetreserven på 30% som evt. skal bruges.
Da Deloitts rapport er bagefter og der nu siver KRAFTIGE antydninger af forsinkelser/budgetoverskridelser, så lygter det i min næse af forventningsafstemning.
Dvs. rapporten sandsynligvis er ualmindelig kras læsning. Forsinkelserne og budgetoverskridelserne er nok ret voldsomme....det bliver ikke kønt, det bliver slet ikke kønt.
Ergo, der er faktisk en ret god sandsynlighed for at det såkaldte "gamle" anlæg kan få ret mange år inden det skal skiftes.
Endelig, så spøger en sporombygning Ringsted-Roskilde. Der kunne en bane København-Ringsted være rigtig god at have således at en del trafik kan ledes den vej. Det taler ligeledes for at sætte "gamle" signaler op.

Undskyldningen med forsinket onboard kunne nemt være en belejlig undskyldning, men det har ikke en fis med København-Ringsted at gøre.
Hvis de faste anlæg til ERMTS var i orden, så var det vel bare at smække dem op?
Det lugter af at BDK alt for længe har satset alt på plan A - uden at ville se virkeligheden i øjnene.

Skabet i Hk har jeg ikke meget viden om - om end det tog en hulans tid inden driften var normal.
Omvendt, hvis en "like-for-like" er bestilt og stumperne skal bygges/hugges/skrælles, jamen så tager det tid.
Selv på et helt nyt sikringanlæg er der leveringstid - vel 1½-2 år - hvorfor BDK for ca. 1 år siden skulle have bestilt et sikringsanlæg. Selvom bestillingen skrives i morgen, så er det tvivlsomt om anlægget kan være klar til banens planlagte åbning.
Skal vi gætte på at det var politisk ukorrekt og ikke-karierefremmende at antyde at signalprogrammet var for langt bagud for ca. 1-2 år siden?
Det begynder at ligne IC4 om igen - nu er bare meget større beløb!


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak