Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Vogterhus 41a ved Vinderup - edit (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 15/10 2018, 19:40 (2026 dage siden) @ vestentoft

data om hvem der har boet huset siden 1925 hvor det blev opført


Kære Jan

Med udgangspunkt i matrikelnummeret kan du finde frem til de gamle skøder og kan deraf udlede, hvem der har ejet bygningen. Skøderne opbevares på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg.

For så vidt angår en tegning af huset, skal du lede her:

https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_liste?q=%2Fdaisy%2Ffysiske_enheder_liste&a=...

Start med kasserne BB-1526 - BB-1565 samt kasse BB-1576. Kasser og låg følges ikke ad, så du skal starte 5 kasser før og blive ved til 5 kasser efter det ønskede nummer for at være sikker på at få det hele med.

Hvis hus 41a ikke dukker op, så prøv at søge videre efter andre kasser, der har noget med salg af bygninger og arealer at gøre.

-----

Hus 41a er formentlig et "standardhus", som du vil kunne finde en standardtegning af et eller andet sted. Men det bedste må være, om du kan finde den præcise tegning af hus 41a.

Bedste hilsner

Thomas

Edit: PS: Det er vel hus 41b, du bor i og ikke hus 41a?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak