Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Beslutningsgrundlag for ny bane til Billund - edit (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/12 2018, 07:28 (1954 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 20/12 2018, 08:01

https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/tru/bilag/131/index.htm


Jeg har skimmet beslutningsgrundlaget. Subjektivt: Det lugter langt væk af, at Banedanmark er modstander af banen som helhed. Men det kan jo bare være mig.

Er der i øvrigt nogen, der kan forklare, hvorfor et eventuelt valg af Gadbjergløsningen kræver ekstra kapacitet på Vejle station? Der er i alle tre løsninger lagt op til, at Billundtogene skal vende på Vejle station, men det forekommer mig uklart, hvorfor kun Gadbjergløsningen kræver ekstra kapacitet i Vejle. Som jeg læser det, er det noget køreplansteknisk, men køreplanen er ikke skitseret?

Vi har tidligere tævet i køreplanen for Billundtogene og den diskussion er der jo ingen grund til at gentage - med mindre der kan bringes nyt til torvs. Men noget tyder på, at lufthavnsdirektørens eventuelt våde drømme om direkte InterCitytog uden skift til/fra Billund ikke er aktuelle. Det er i hvert fald ikke det, Banedanmark lægger op til, og i øvrigt bliver perronen kun 90 meter lang ved Billund Lufthavn. Vælges Gadbjergløsningen skal der i øvrigt kun være ét perronspor i Billund Lufthavn, fordi køreplanen ikke kræver mere. Her kunne det igen være rart at have kunnet se køreplansforslaget.

Man anfører herudover, at operatøren på Billund-Vejle bør være den samme som operatøren på Vejle-Struer; men man skriver ikke hvorfor?

Man kunne jo overveje at køre Svendborg-Odense-Fredericia-Vejle-Billund. Det ville koble nogle strækninger sammen og give nogle direkte - men noget langsomme - forbindelser. Men så var der da ingen Billundtog, der skulle vende i Vejle.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Edit:

Uddrag af beslutningsgrundlaget:

"I Gadbjergløsningen er det nødvendigt at etablere en ekstra sporforbindelse på Vejle Station, da køreplanen i den løsning kræver ekstra
perronkapacitet i Vejle, hvilket er uddybet yderligere i afsnittet om Gadbjergløsningen."

og

"I Gadbjergløsningen er der modsat de to andre løsninger behov at etablere en ekstra sporforbindelse på Vejle Station. Det skyldes, at køreplanen er anderledes i
Gadbjergløsningen end i de andre løsninger, idet togene køreplansmæssigt mødes anderledes mellem Vejle og Gadbjerg. Dette medfører, at der skal holde flere tog ved perron på Vejle Station, end der i dag er plads til. Derfor etableres en ekstra sporforbindelse, således at det eksisterende spor 3 kan opdeles i to perronafsnit. Dette tillader, at et tog kan holde klar til afgang i den nordlige ende af sporet, mens e t tog kører udenom og ankommer til den sydlige ende af sporet."


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak