Jeg forstår godt, hvis I ikke har lyst til at svare i dette åbne forum. Derfor skrev jeg også min e-mail adresse, så det kunne holdes væk fra alles blikke.

Jeg vidste også godt, at det på ingen måder var sikkert, at jeg ville få noget svar. Enten fordi der ikke er nogen af jer, der kender svaret, eller også fordi I ikke har lyst til at give mig oplysningerne. Og det er helt fair. Men som en af jer skriver, var den en lidt anderledes måde at prøve at få fat i oplysningerne på. Så tænkte det var et forsøg værd.

Og så vil jeg lige tilføje, at jeg aldrig ville basere en artikel udelukkende på de svar, der eventuelt måtte komme. Men det kunne jo være, at nogen af jer havde nogle interessante vinkler på sagen, som jeg ikke selv kunne se.

Jeg håber, det gav mening.

Mvh Freja

Jeg synes at det er godt at der bliver spurgt ind til projektet. Det er et skatteyderfinansieret projekt med en statslig kunde som ser som sin forpligtelse at dække over en utilstrækkelig leverandør. Sikkert af mange årsager. Det betyder dog også at den statslige kunde jo ikke er videre troværdig, da projektet for alt i verden skal fremstå som en succes (eller rettere så meget succes som det nu er muligt, midt i en næsten fuldstændig fiasko). DSB kunne sådan set blot lægge det åbent frem og fortælle på daglig basis hvor mange togsæt der duer og hvormange man (igen) har på værksted. Det ville give troværdighed tilbage.