Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Fars Dag-arrangement med MY-lokomotiverne (Generelt)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 24/4 2019, 09:16 (1830 dage siden)

Pressemeddelelse fra Danmarks Jernbanemuseum:

Fars Dag-arrangement med MY-lokomotiverne

Fra Århus til Odense og retur den 5. juni

I løbet af 2017 og 2018 har to af Danmarks Jernbanemuseums GM-lokomotiver, MY 1101 og MY 1135, gennemgået en større renovering og istandsættelse. Lokomotiverne er nu køreklare, og de ikoniske maskiner i det klassiske rundsnudede 1950’er-design danner nu rammen for museets fars dag-arrangement onsdag den 5. juni. Vi tilbyder en helt særlig museumsoplevelse, da vi indsætter de to nyrenoverede MY-lokomotiver i forspand for et særtog fra den jyske hovedstad til Danmarks Jernbanemuseum i Odense. For interesserede er det muligt at stige på veterantoget i Århus, besøge museet i Odense og blive bragt hjem igen.

På Danmarks Jernbanemuseum fortæller vi om GM-lokomotiverne – det amerikanske designforlæg og den svenske virksomhed NOHAB’s produktion på licens. Der blev i perioden 1954-1978 leveret i alt 165 GM-lokomotiver til DSB af typen MY, den lidt mindre og lignende MX samt den kraftigere type MZ. Museet har flere eksemplarer i samlingen, og vi ser på nogle af dem: de to arbejdende lokomotiver, MY 1101, som var den første af sin slags, og MY 1135 – foruden den udstillede MY 1112, der er åben, så man kan se den store dieselmotor. Det sker kl. 13. Museets café er åben på fars dag kl. 11-15. Her står The Food Stall klar med mad og drikke.

Praktiske informationer

Kørslen foregår onsdag den 5. juni. Der er afgang fra Aarhus Hovedbanegård ca. kl. 9.00. Vi er retur på Aarhus Hovedbanegård igen ca. kl. 17.00. BEMÆRK – det nøjagtige afgangs- og ankomsttidspunkt kan ikke oplyses på nuværende tidspunkt. Det er derfor vigtigt, at du tjekker www.jernbanemuseet.dk et par dage inden arrangementet for det nøjagtige starttidspunkt. Der er afgang fra Aarhus Hovedbanegård, hvor spornummer så vidt muligt vil fremgå af skærmene på banegården. Kom i god tid inden afgang. Der er nummererede pladser i vognene. I billetten er entré til Danmarks Jernbanemuseum inkluderet. Entréen refunderes ikke, hvis du vælger ikke at besøge museet som en del af turen. Billetter købes via Billet.dk.


Billetpriser

Århus-Odense-Århus

Voksen: 400 kr. inkl. gebyr og entré til Danmarks Jernbanemuseum

Klubpris: 350 kr. inkl. gebyr og entré til Danmarks Jernbanemuseum

Barn (0-17 år): 150 kr. inkl. gebyr og besøg på Danmarks Jernbanemuseum


Ekstra tilbud

Der kan også købes billet til turen Odense-Århus-Odense med afgang fra Odense ca. kl. 6.30 og afgang fra Århus ca. kl. 17.30. Prisen er 400 kr. inkl. gebyr. Bemærk det er IKKE muligt at benytte afgangen fra Aarhus kl. ca. 09.00. Dette kræver køb af billetten Aarhus-Odense-Aarhus.


Ekstra tilbud

Odense-Århus-Odense

Voksen: 400 kr. inkl. gebyr

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak