Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Manglende mulighed for gennemkørsel

af Ove Nygaard, 11/4 2011, 13:00 (4766 dage siden) @ G9250

Manglende mulighed for gennemkørsel skyldes ofte at togvejen afviger fra den mest lige togvej. Det er kun gennem den lige togvej at der kan stilles gennemkørsel (to grønne og | i kassen).
Har selv prøvet at komme kørende med G9250 over Fyn, gennem Årup skulle der køres rust dvs. 40 gennem spor 3, og selvom der var "gennemkørsel" fik jeg kun gul over grøn og pil ned i kassen.

Hej Jacob.

Din kørsel "gennem" Årup er vist det, der "i gamle dage" hed "gradvis gennemkørsel" -
det hedder det måske også i dag. Iøvrigt har spor 3 - overhalingssporet i Årup - en helt speciel beliggenhed og funktion, som i visse situationer giver en fin mulighed for "en flyvende overhaling" (toget, der overhales, kan næsten fortsætte kørselen uden at standse). Og læg mærke til spornummereringen: 3, 1, 2, regnet fra syd.
Jeg var iøvrigt som regionschef (med)ansvarlig for bygningen af den kommunale stationsbygning, da kommunen ville have "en rigtig stationsbygning" og ikke bare "et skur på perronen". Det er da også blevet en monumental bygning, men nu med få tilbageværende aktiviteter. Om hele forhandlingsforløbet og indvielsen kan fortælles en lang række "anekdoter", men det tillader pladsen og tiden i dette forum ikke.:-D

Venlig hilsen

Ove


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak