Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Luftshavnstog Narita-Tokyo (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/7 2019, 12:29 (1742 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der er flere lufthavne i Tokyo, der er verdens største “by” med 38 mio. indbyggere.

Vi ankom til Narita lufthavnen. Herfra er der lufthavnstog til Tokyo station. Jeg havde ikke læst alverden på lektien. Lufthavnens banegård ligger “i kælderen”. Der er flere operatører på jernbanestrækningen. Vi valgte den billigste. Turen varer 58 minutter og koster 3.020 yen pr. person (godt 186 kr.) Der er betjent billetsalg og der modtages bl. a. Mastercard.

Der er gratis WIFI ombord. Det virkede overbelastet og det lykkedes mig ikke “at komme på”.

Undervejs standsede toget kun ved to terminaler i lufthavnen og Tokyo station.

Inde i storrumsvognen sad i loftet et informationsdisplay (se fotoudsnit), hvor man kunne følge, hvor langt toget var nået på ruten (tyrkis farve). Displayet skiftede mellem japansk og engelsk. Her ser vi i udsnit den japanske udgave (jeg beklager billedkvaliteten).

Fotos 20. juli 2019: Thomas Boberg Nielsen

[image]

[image]

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak