Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"DSB vil frasælge reservedelsværksteder" (Jernbanen i dag)

af Peter Christensen, 7/2 2020, 08:45 (1540 dage siden) @ Jens Hansen

For fremtidens tog skal leverandøren stå for vedligehold, mon ikke de selv har styr på reservedelene?

Forsøg på salg virker som en kikset måde at komme af med personale.

Enig i at de fremtidige kontrakter på tog kommer med en vedligeholdelseskontrakt og de leverandører har nok styr på stumperne.
Jeg ser det mere som at "nogen" i DSB er blevet klar over at den måde, som vedligeholdet er organiseret på nu, simpelthen ikke er god nok og nu gider topledelsen ikke mere.
Ikke så sært med den mangel på planlægning, som med mellemrum har plaget DSB. Når dertil lægges at indkøberne stort set kun måles på indkøbspris, hvilket næsten altid giver anledning til at købe billige stumper. At de billige stumper skal skiftes oftere end "originalen"; ja, det er da ikke indkøberens problem....
Endelig har der været en vis modvilje omkring rammeaftaler på de stumper, som reelt skal bruges.
Set fra min stol, så var ovenstående en skidt strategi, der nu er endt i at "Til Salg" skiltet er blevet hængt op.
Gad vide hvor nemt det bliver at holde på medarbejderne?
De gode plejer at "sive" stille og roligt i sådanne situationer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak